EU’s endnu ikke realiserede potentiale

Jeg rejser mellem København, Berlin, Rom, Bruxelles uden at tænke over at jeg krydser landegrænser, der tidligere rummede konflikter og var store bureaukratiske barrierer. Jeg følger engelske Jean Monnet og Erasmus forelæsninger på universitetet. Jeg handler lokalt i min Netto, men alligevel globalt i forhold til udvalget af varer. Jeg er som forbruger sikret kvalitetskontrol, såvel som jeg kan se, hvor de produkter jeg propper i munden, kommer fra. Jeg har opsagt mit fastnet telefonabonnement fordi liberaliseringen af telemarkedet i EU har sikret mig reelt frit valg og en konkurrence, som har givet billigere priser på især mobilmarkedet. Hvad enten jeg anser mig selv som rejsende, forbruger, studerende eller indbygger i EU, så er jeg godt tilfreds. Jeg værdsætter alle de muligheder og forbedringer som EU har bragt med sig, og jeg glæder mig over at være vokset op i et demokratisk, stabilt og fredeligt EU. Et EU, som de sidste 50 år har været med til at udvide demokratiet, løfte levestandarden, sætte gang i økonomien og udvide omfanget af vore personlige frihedsrettigheder. Men hvorfor er der så, så mange, der synes, at EU – for at sige det direkte – er noget bras? Sikkert fordi vi har været for dårlige til at visualisere, hvilken succes EU egentligt er. Fordi folk ikke tænker på at EU gør deres hverdag lettere, men kun husker den negative omtale. Vi har været for sløve til at afkræve modstanderne et svar på hvad deres alternativ er. Vi skal i offensiven og vi skal afkræve modstanderne at de fortæller hvordan de kan ignorere alle de muligheder som EU har skabt. Vores nostalgiske og historiske argumenter er væsentlige, men det er vigtigt, at vi også fortæller hvad vi vil med EU. Visionen og drømmen, men også hvordan vi når dertil. Fortæller hvordan vi ved reformer i strukturen kan skabe mere demokrati og effektivitet. Fortæller hvorfor den politik vi går til valg på vil gavne os alle endnu mere. Junibevægelsen siger, at magten skal ligge hos nationalstaterne. Jeg er meget uenig. Magten skal udgå fra folket – fra os. Og fremtidens udfordringer og problemer skal løses på den mest hensigtsmæssige måde og på passende niveau. Det er opgaveløsningen og mulighederne, der er kodeordet. Det er middelalderagtigt at tro, at nationalstaten er garant for demokrati og løsninger. Dansk Folkeparti fører skræmmekampagne på lavt niveau. Selv siger de, at det er et forsvar for landet, Dronningen, flaget, grundloven, kronen, danskheden. Jeg synes deres argumenter er et levn fra en svunden tid. Danmark er ikke en osteklokke, og skal ikke reduceres til et Morten Korch’sk nationalmuseum. Vi skal tage teten og være politisk toneangivende i EU. Der er stadig store udfordringer, og EU har bestemt ikke realiseret sit potentiale på alle områder. EU beskæftiger sig stadig med alt for mange sekundære områder. Den politiske profil skal styrkes, og der skal ikke være tvivl om at EU skal gøres stærkere og slankere. Helt konkret er EU stadig ikke effektivt eller handlekraftigt nok, når det drejer sig om udenrigspolitiske problemstillinger og opgaver. Jeg stiller op til Europaparlamentet fordi jeg ønsker, at de politiske visioner vi som liberale har på vegne af EU kommer til udtryk, gennemføres og formidles. Jeg tror på at vi kan realisere EU’s potentiale, så hvorfor ikke tage teten og gøre det. Vi skal sælge EU som det fantastiske projekt det er. Vi skal visualisere hvilken politik vi fører og hvad den betyder helt konkret. Jeg er en varm tilhænger af EU. Men vi skal også turde pege fingre af de dele af EU, som ikke fungerer i dag. Jeg stiller op til Europaparlamentet for at føre liberal politik, ikke for at administrere. Jeg stiller op til Europaparlamentet for at gøre en forskel. Derfor håber jeg selvfølgeligt på at få din støtte den 13. juni næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.