Paven og den katolske kirke har i et 12 sider langt dokument kaldt til globalt korstog mod anerkendelsen af homoseksuelles rettigheder. Homoseksualitet er amoralsk og harmfuld mod det almene vel. Ja, det er endog en trussel mod vores humanistiske kulturgrundlag. Man tror, at det er citater fra middelalderens katolske skrifter – eller noget man kan finde i Umberto Ecos ”I Rosens Navn”. Men ikke noget man forventer at støde på i en sommerdebat anno 2003. Dokumentet fra paven opfordrer ikke bare den katolske kirkes præster og biskopper, men også katolske politikere til offentligt at gå ud og tale mod lovgivning, der anerkender homoseksuelles rettigheder. Ikke katolske politikere får også et ord med på vejen, da det understreges at de bør støtte op, for at beskytte vores kulturelle og humanistiske baggrund. Hvad det så end betyder i denne sammenhæng. “Legal recognition of homosexual unions or placing them on the same level as marriage would mean not only the approval of deviant behaviour, but would also obscure basic values which belong to the common inheritance of humanity.” Er en del af udspillet fra en kirke, der normalt forsøger at fremstille sig selv som moderne og fremadrettet. Men moderne og fremadrettet er efter min opfattelse antonymer til den kampagne Vatikanet har iværksat. I mine ører lyder det mere som om den katolske kirke har glemt en vigtig del af den europæiske historie. Nemlig den del af historien, hvor sekulariseringen af samfundet har været med til at skabe udvikling og vækst. Noget andet, den katolske kirke synes at glemme, er alle de rædsler og rækken af dødsfald, der er fulgt i kølvandet på religiøse konflikter og udrensninger fortaget i etniciteten eller religionens navn. Eksemplerne trænger sig på hver gang man tænder for TV-avisen og kan se reportager fra Mellemøsten eller fra krigsforbryderdomstolen i Haag, hvor man forsøger at placere et ansvar, og hvor ligene fra konflikterne på Balkan grav for grav kortlægges og navngives. I den danske debat har man kunnet høre Dansk Folkepartis ”kardinal” Langballe kalde homoseksuelle for handicappede, der skal hjælpes på vej. Jeg er dybt uenig. Men efterhånden forventer man jo lidt af hvert fra den side. Det chokerer mig mere, at den katolske kirke – en hel trosretning – ikke ét enkelt partimedlem, i et så hårdt sprog kalder til korstog mod homoseksuelle. George Bush var desværre en af de første politikere til at følge pavens opfordring, da han i en stor offentlig tale i Minnesota i slutningen af juli fremførte de samme argumenter – om end i en blødere sproglig formulering. USA placerer sig dermed i en sørgelig, men absolut forfront, når det drejer sig om den politiske kamp mod liberaliseringer på en række etiske områder som abort, prævention og homoseksuelles rettigheder. Desværre må jeg sige. Blandt andet fordi det samtidigt begynder at klinge hult, når samme stormagt taler om manglen på respekt for menneskerettighederne og den personlige frihed i en række muslimske lande. Som altid, når der er tale om etiske problemstillinger, så skiller vandene sig. Og det er absolut naturligt, at der er forskellige opfattelser af rigtigt og forkert. Men der er en væsensforskel fra ikke at bryde sig om abort, prævention og homoseksuelle, til at kalde til et reelt korstog mod en minoritet i samfundet. Udtalelserne om adoption i Vatikanets dokument er ikke bedre. ”Allowing children to be adopted by persons living in such unions would actually mean doing violence to these children… placing them in an environment that is not conducive to their full human development.” Nogen vil nok sige, at VUs skolestartskampagne ”Ja til homoseksuel adoption” er at gå for langt i den anden retning. Jeg er uenig. Modsat pavens kampagne, så anskuer VUs materialer alle mennesker som ligeværdige og drager på det grundlag den slutning, at alle par skal have mulighed for at gennemgå den strenge og individuelle analyse, som kræves for at blive anerkendt eller forkastet som adoptivfamilie i Danmark. Vatikanets dokument har som udgangspunkt opdelt menneskene i høj og lav, moralsk og amoralsk. Konklusionerne er derfor forudsigelige.
