Estland er på mange måder et bemærkelsesværdigt land. Mens vi andre skålede nytåret ind, så stod den estiske statsminister ved en bankautomat og hævede de første euro. Estland afskaffede ved årsskiftet den estiske krone og erstattede den med euroen. Samtidig har den borgerlig-liberale statsminister Andrus Ansip har bragt Estland ud af krisen med en meget lille offentlig gæld, og kan i det kommende år se frem til pæne vækstrater. Det har ikke været uden omkostninger, at gennemføre de nødvendige reformer og skære ind til benet på de offentlige finanser. Imidlertid har vælgerne kvitteret med stor opbakning til Ansips centrum-højre koalition, og alt tyder derfor på at regeringen bliver genvalgt ved parlamentsvalget i den kommende weekend.

Estland er et lille land med kun 1,4 millioner indbyggere, men det forhindrer ikke landet i at tage ansvar. Estland har bl.a. lovet at bidrage til den irske hjælpepakke, som Ansip for nyligt udtrykte det i et avis interview, så har man i Estland ikke glemt dem, som hjalp landet igennem de mørke år under den sovjetiske besættelse. Nu kan Estland sige tak for hjælpen, ved at bidrage i eurosamarbejdet fra dag ét.

På trods af den økonomiske uro omkring de sydeuropæiske eurolande, så mener man i Estland, at det er det helt rigtige tidspunkt at blive medlem af euroen. Den fælleseuropæiske valuta har været et bolværk mod yderligere økonomisk ustabilitet under krisen. Den estiske befolkning kan i den grad tale med om, hvad det vil sige at have en ustabil valuta. Efter selvstændigheden i 1991 oplevede den estiske befolkning, hvordan opsparinger blev gjort værdiløse og levestandarden styrtdykkede i forbindelse med sammenbruddet for den sovjetiske rubel. Det er en oplevelse, som Estland for alt i verden vil undgå at gentage, derfor gælder det om at komme med i en stor og stærk valuta som euroen.

Danmark spillede en vigtig rolle i forbindelse med de baltiske landes selvstændighed i starten af 1990’erne. Efterfølgende var der nære politiske og mellemfolkelige forbindelser på tværs af Østersøen. I dag er de baltiske lande aktive medlemmer af EU og NATO, og Estland har endda overhalet Danmark indenom om, når det gælder medlemskab af euroen. Vi kan være stolte på Estlands vegne, til gengæld kan vi ærgre os over, at Danmark endnu ikke er medlem af euroen. Lad os da følge det estiske eksempel og erstatte kronen med euroen, såvel som begrave de øvrige danske forbehold, der sætte os udenfor indflydelse på alt fra bekæmpelse af kvindehandel til indsatsen i verdens brændpunkter.

Da vi andre skålede nytåret ind kl. 24.00, så stod den estiske statsminister klar ved en pengeautomat og hævede smilende de nytrykte penge.

Vækstkæmpen i Øst –Estland – har ikke ladet sig afskrække af det økonomiske kollaps i Grækenland, problemerne i Irland og den generelle tumult om euroen. Esterne tvivler ikke på den fælles valutas levedygtighed. Fra den 1. januar 2011 har esterne betalt med euro og dermed taget endnu et skridt i integrationen i EU.

Danmark var med Uffe i front det første land til at anerkende de Baltiske landes selvstændighed og da Estland i 1991 erklærede sig selvstændigt blev de russiske rubler afskaffet og stolt genindførte man den etiske ”kroon”. Kroon blev benyttet under landets selvstændighed i Mellemkrigstiden og afskaffet, da Sovjetunionen trådte landet under fode.

Kampen for selvstændighed var lang og derfor er det også positivt at se, hvor stolte esterne er for det selvvalgte EU. Her er Sovjets tvangsåg erstattet af frivillighed og samarbejde. Selvom Estland i dag som det 17. land i Euro-zonen også er det fattigste, har Estland vist sig som en mønsterelev i det europæiske klasseværelse. Underskuddet på statsbudgettet er et af de mindste i EU og Estland har gennemført markante reformer og overholder både kriterierne for størrelsen af gæld og omfanget af inflation, også her hvor den internationale finanskrise presser alle.

Blandt befolkning og politikere er der stor vilje til at bære byrder og at tage de nødvendige politiske beslutninger, selv når det gør ondt. Efter år med planøkonomi har esterne fuldblodigt taget markedsøkonomien til sig, og i en tid, hvor flere europæiske lande står overfor massive økonomiske problemer, udviser Estland en anden og bemærkelsesværdig ansvarlig mentalitet og vilje. Det kan kun inspirere.

Med medlemskabet af euroen kan Estland se frem til større sikkerhed om valutakursen og et udland med større appetit på at investere i landet. Vi har alle en stor interesse i et EU med sunde økonomier og stabile finansielle markeder. Ikke mindst derfor skal der lyde et stort velkommen til Estlands medlemskab i euroen, nu mangler vi bare Danmark.