Ansvarlighed var der ikke meget af, da den planløse Helle Thorning-Schmidt i går udvandrede fra forhandlingerne om Danmarks fremtidige husholdningsbudget. Det er skuffende – men nok ikke uventet – at S og SF ikke vil være med til at sikre en økonomisk plan, så vi fremover ikke bruger mere, end vi tjener som samfund.

S og SF er godt i gang med at begå generationstyveri ved at efterlade regningen hos vores børn og børnebørn. Det samme, gjorde Anker Jørgensen i sin tid.

Statsministerens Nytårstale var startskuddet til forhandlingerne om regeringens tilbagetrækningsreform. Talen var én af de mest ansvarlige og modige politiske taler i nyere tid. Statsministeren understregede, at det er uansvarligt, at vi hvert år bruger et stort milliardbeløb på at betale raske danskere for at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet på det offentliges regning, når udfordringen fremover bliver mangel på hænder på det danske arbejdsmarked. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, træder kun fire ind.

Nye tal fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – styrker vores forslag om at udfase efterlønnen gradvist og fremrykke velfærdsaftalen fra 2006.

Blot 16 procent af efterlønsmodtagerne opfatter sig selv som nedslidte; 80 procent opfatter sig selv om decideret raske. Efter Socialdemokraternes udvandring i går må vi derfor konstatere, at S og SF ønsker at udskrive checks til raske mennesker frem for at gennemføre nødvendige reformer, som kan sikre, at vi også i fremtiden har råd til undervisning til vores børn og kærlig pleje af vores ældre.

Mens S og SF fører usolidarisk politik og begår generationstyveri, så vælger regeringen reformvejen.

 (Foto: Colourbox)

Inden de store 1. maj-taler er Socialdemokraterne på vildspor. I så høj grad, at det giver mere mening at tale om a-sociale-demokrater.

Når Helle Thorning Schmidt og hendes partifæller i dagens 1. maj taler helt sikkert vil tordne mod regeringens forslag om en ganske ansvarlig og nødvendig udfasning af efterlønnen, så er det udtryk for en  asocial og dybt usolidarisk holdning overfor nogle af samfundets svageste.

I dag er der mange i lavtlønsgruppen, som har valgt at stå uden for efterlønsordningen, fordi de ikke har råd til at betale bidraget. Af de unge ufaglærte står hele 38 % udenfor ordningen til trods for, at det nok er dem, som man rettelig må kunne antage på sigt vil have det største behov for at kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet pga. hårdt fysisk eller psykisk arbejde.

I stedet for at bevare en asocial efterlønsordning for de få og bedst økonomisk stillede, så giver VK-regeringen med ”Reformpakke 2020” alle danskere det tilbud, at hvis man efter en lægefaglig vurdering har behov for en tidlig tilbagetrækning, kan man gøre det uanset, om man gennem livet har haft råd til at betale for efterlønsordning.  For ”Reformpakken 2020” indeholder bl.a. et forslag om en seniorførtidspension til alle dem, som har behov for en tidligere pensionering.

Reformpakken indeholder også et forslag om at ændre fleksjobordningen, så der bliver skabt et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor vi får reduceret sygefraværet og arbejder for et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, så vi undgår at personer nedslides gennem deres arbejdsliv. Regeringen lader – modsat venstrefløjen – ingen i stikken.

Socialdemokraterne drømmer i stedet om, at de erhvervsaktive skal tvinges til at arbejde 12 minutter mere om dagen eller én time om ugen eller én uge ekstra om året. Socialdemokraterne vil dermed tvinge den enlige mor og familiefaren i den travle børnefamilie til at arbejde ekstra – selvom de i forvejen er hårdt presset i dagligdagen. Det samme skal gælde for den hårdtarbejdende midaldrende håndværker, der allerede har over 35 års arbejde på bagen.

Det skal ske, for at Socialdemokraterne kan få råd til at betale raske og rørige 60-årige, så de kan trække sig tilbage før tid på det offentliges regning. Det er ganske tankevækkende!

Når man samtidig kan konstatere, at omkring 80 pct. af alle efterlønsmodtagere kommer fra aktiv beskæftigelse, så er der ikke tale om en gruppe mennesker, der er ekstraordinært syge og nedslidte. Derfor er budskabet fra socialdemokraterne på 1. maj i virkeligheden a-socialt og meget langt fra den solidaritet for alle nedslidte som burde være i højsædet. Med Reformpakken 2020 sikrer vi, at ingen nedslidte tvinges til at arbejde, det er nemlig solidarisk med dem, der har et behov. Og vi ønsker modsat A-socialdemokraterne at lave et kontant budget, hvor vi betaler regningen nu, frem for at skubbe den videre til vores børn og gennem tro, håb og gældsætning fantasere om velfærd, der er købt på kredit.

På den måde er det regeringen – og ikke socialdemokraterne – der er solidariske overfor den næste generation. Hav en god 1. maj.

Indlægget er skrevet i samarbejde med Jacob Jensen, MF (V), Finansordfører