Man skal høre meget før ørerne falder af. Karina Lorentzen (SF) skriver d. 30/11 i JV, at regeringens nye energiudspil vil gøre Danmark til grønt foregangsland og skabe vækst og arbejdspladser. Det er dog ikke sandheden. Jeg vil gerne slå fast, at jeg støtter en grøn omlægning, hvor vi satser på vedvarende energi og klimavenlige løsninger. Men det skal foregå i et tempo, så danske job ikke pludselig kommer i livsfare. Det tager regeringens ikke hensyn til. En grøn omlægning koster penge, men regeringens planer om at hente 5,6 mia. kr. i skatter og afgifter til at finansiere udspillet, kan vi ikke støtte. Det vil få fatale konsekvenser for mange mennesker og virksomheder. Kig blot på de danske gartnerier. Her forventes det, at op imod 7000 af 10.000 arbejdspladser flytter ud af landet, og to ud af tre gartnerier kan se frem til at dreje nøglen om, hvis udspillet får ben at gå på. Venstre sigter fortsat mod et ambitiøst og seriøst energiforlig, der lader grøn energi gå hånd i hånd med danske arbejdspladser. Hvis Danmark største eksportvarer fremover ikke skal være arbejdspladser, så må vi ikke sigte efter et utopisk mål. Konsekvenserne er tydelige, bare se på debatten om regeringens femdobling af den såkaldte NOx-afgift, der rammer de store industriarbejdspladser hårdt. Og det er endda virksomheder, der allerede i dag er så klimavenlige, at deres produktion ikke kan gøres grønnere.
Husk arbejdspladserne i grøn omlægning
Kategori: Energi og klima, Erhverv og beskæftigelse, Læserbreve
Hvis Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti skal skaffe de famøse 15 mia. kr. i kassen ved, at danskerne arbejder en time ekstra om ugen i gennemsnit, så kræver det faktisk, at fagbevægelsen tvinger sine medlemmer til at æde op mod tre timer ekstra om ugen, så en normal arbejdsuge kan lande på 40 timer. Altså 36 minutter om dagen.
Det skriver dagbladet Børsen i dag. Her vurderer en af landets førende eksperter på området, at arbejdstiden skal markant op i forhold til de 12 minutter, som Helle og Villy har haft rigeligt problemer med at overbeviser danskerne om.
- Der er mange, der har individuelle aftaler om arbejdstid. De bliver ikke automatisk reguleret med det her. Hvis det her skal hvile på, at normalarbejdstiden stiger, så skal man formentlig tilbage til noget, der ligner en 40 timers arbejdsuge. Det skal noget højere op end de 38 timer, hvis det skal svare til en time i gennemsnit for arbejdsmarkedet, siger Jørgen Søndergaard. Han er administrerende direktør i SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Jørgen Søndergaard var også formand for Arbejdsmarkedskommissionen, som S og SF har brugt som grundlag til ideen om de 12 minutter. ´
Men vil det ikke smitte af på resten af arbejdsmarkedet, hvis der kommer en centralt vedtaget 38 timers arbejdsuge? Spørger Børsens journalist.
- Det tror jeg ikke. Den sygeplejerske, der har en aftale om at arbejde 29 timer om ugen i nogle bestemte vagter, vil ikke ændre noget som helst bare fordi de, der er på fuld tid i dagtimerne, skal arbejde en time mere. Det er helt usandsynligt, siger Jørgen Søndergaard.
Han henviser til, at næsten hver tredje dansker på arbejdsmarkedet slet ikke er dækket af en overenskomst, og dermed er fuldstændig fri af, hvad fagforeningerne måtte love eller indgå af kaffeaftaler.
Tallet på 40 timer underbygges yderligere af, at Dansk Arbejdsgiverforening har fagbevægelsen risikerer at æde en arbejdsuge på 40 timer.
Venstres politiske ordfører opfordrer derfor Helle Thorning til at åbne skuffen til den hemmelige plan, hun har lavet med fagbevægelsen. Det er mest fair, siger Ellen Trane Nørby.
- I forvejen har danskerne krav på, at kende til et af de mest centrale punkter i rød bloks økonomiske plan. Særligt når vi står midt i et valg. Men når det nu viser sig, at de 12 minutter slet ikke passer, vokser kravet kun. Og så er jeg også meget interesseret i at se, hvordan Helle, Villy og fagbevægelsen har tænkt sig at tvinge danskerne til at arbejde mere, siger hun.
- For uanset, hvor mange kaffeaftaler Helle har med Harald Børsting, så er det den enkelte lønmodtager, der skal stemme ja til en ny overenskomst. Og så vidt jeg har forstået, har Helle og Villy ikke nogen aftale med hver enkelt lønmodtager, siger Ellen Trane Nørby.
I JV (8/6) beskylder Søren Nedbo (S) mig for at have sagt, at S og SF ikke fører en politik, der gavner erhvervslivet. Jeg oplever meget som politiker, men det er sjældent, at nogen klager over, at jeg fortæller sandheden. Den politik som S og SF går til valg på gavner på ingen måde dansk erhvervsliv, den skader.
S of SF vil sende en kæmpe skatteregning til samfundet og det danske erhvervsliv på over 30 milliarder kroner. Det vil gøre det sværere og mindre attraktiv at drive virksomhed i Danmark. I forvejen er de danske lønomkostninger i top og øgede skatter vil blot forstærke den effekt. På det globale marked vil danske virksomheder stå dårligere end deres konkurrenter i andre EU-lande, og med lidt rationel tankegang kan de fleste nok regne ud, at flere hårdtarbejdende danskere vil få en fyreseddel og se deres arbejdsplads lukke ned og flytte til Polen eller Asien. Det har Danmark slet ikke brug for.
Adm. direktør i DI, Karsten Dybvad, har også udtrykt stor bekymring: ”Udspillet (fra SF og S) er præget af for megen ønsketænkning… Og de forslag, der giver konkret finansiering, er desværre direkte skadelige for væksten som for eksempel en forhøjelse af verdens i forvejen højeste skattetryk.”
Som et eksempel vil S og SF beskatte et af vores områdes vigtigste erhverv – landbruget med over 1,1 milliarder kroner. Helle Thorning-Schmidt sagde på Landbrug og Fødevarers årsdag den 7. juni, at hun tror på at højere skat kan skabe vækst i landbruget. Den holdning står hendes parti og SF alene med, og det viser hvilken urealistisk og useriøs tankegang, de to oppositionspartier har.
Men ikke kun brandbeskatningen udgør problemet. Siden den globale finanskrise ramte Danmark har Regeringen givet en række skub til økonomien, sådan at der i dag er over 130.000 færre ledige, end vi frygtede ved krisens start. Vi har fremrykket offentlige investeringer – bl.a. i grøn infrastruktur, nye veje, supersygehuse og skoler. Oppositionens løsning på krisen er at bruge endnu flere penge på offentlige investeringer. De Økonomiske Vismænd og EU-kommissionen advarer mod yderligere offentlige investeringer end dem Regeringen har foretaget, da det vil skabe mistillid til den danske krone. Det vil føre til rentestigninger og dermed reduceret beskæftigelse. En stigning i renterne på blot 1 pct. point i forhold til udlandet vil øge ledigheden med op mod 30.000.
Jeg er enig med Nedbo i, at væksten skal skabes af virksomhederne selv og ikke af politikerne. Men vi har et ansvar for at skabe gode vilkår for virksomhederne, så de forbliver konkurrencestærke. Det bidrager højere skatter og en usikker økonomi ikke til, og derfor er S og SF skadelig for væksten.
En rød om’er: Danskerne tror ikke på 12 minutter!
Kategori: Erhverv og beskæftigelse, Finans og skat
Danskerne tror ikke på Helle og Villys 12 minutter. Det er den nedslående men næppe overraskende nyhed til frontfigurerne i S-SF, som står at læse på altinget.dk. Her siger 57 procent af danskerne nej til, at de tror på, at lønmodtagerne vil stemme for at skulle arbejde en time mere om ugen – eller 12 minutter om dagen, som det røde slogan lyder.
Blot 30,6 procent tror på, at danskerne vil føre planen ud i livet.
- Det er meget alvorligt. For det er danskerne, der i sidste ende bestemmer, om de vil arbejde 12 minutter mere eller ej. Undersøgelsen dokumenterer bare endnu en gang, at oppositionen ikke har andre bud på en økonomisk løsning end tro, håb og gældsætning, siger Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby.
Indtil nu har eksperter, økonomer, fagbosser og oppositionspartierne Radikale og Enhedslisten på det nærmeste stået i kø for at skyde planen om de 12 minutter ned. Og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen leverer da også endnu en salve i forbindelse med undersøgelsen.
’Jeg tror heller ikke på, at man kan få vedtaget at hæve arbejdstiden med 12 minutter om dagen ved overenskomsterne. Der kan være langt fra nogle luftige planer til, hvad der rent faktisk kan vedtages ved urafstemningerne’, siger Henning Jørgensen til altinget.dk.
Men i sidste ende er det langt mere alvorligt, når det er danskerne, der så klart siger fra i forhold til den røde politik. Det er nærmest en umulighed at få at vide, hvordan Helle Thorning og Villy Søvndal vil få enderne til at hænge sammen i deres økonomiske politik. Noget af det mest konkrete har været at finde 15 milliarder gennem de 12 minutter. Men ikke engang det har været konkret. For der er ikke fremlagt nogen retning for, hvordan S-SF vil tvinge danskerne til at arbejde længere. Kun at Helle Thorning og Villy Søvndal vil mødes med fagbevægelsen og håbe på, at den kan finde ud af noget.
- Undersøgelsen viser, at Villy og Helle kan holde nok så mange kaffemøder hos S-SF og fagbevægelsen, men hvis danskerne ikke ønsker at arbejde 12 minutter længere, så kan det være fuldstændig lige meget, hvad fagbosserne kan og vil. Eller ikke kan og vil. Så behovet for at få at vide, hvad det egentlig er, S-SF vil, er bestemt ikke blevet mindre, siger Ellen Trane Nørby.
I JV 4/5 kritiserer fhv. folketingsmedlem Svend Taanquist (S) mig for, at støtte regeringens ansvarlige reformpakke, der sikrer, at vi får øget den private beskæftigelse med 125.000 personer fra 2010 til 2020. Jeg er forundret over, at Taanquist spørger, hvad vi dog skal med flere personer på arbejdsmarkedet, hvis der ikke er noget arbejde til dem, for Taanquist har tydeligvis ikke sat sig ind i den demografiske udvikling, der viser, at vi får brug for ekstra hænder allerede om få år. Hver gang 5 personer forlader arbejdsmarkedet i disse år, står der kun 4 klar til at tage over. Vi får nemlig langt flere ældre, end vi har i dag. Modsat S og SF, så tager regeringen beskæftigelsesudfordringen seriøst. Det viser tallene tydeligt, for på trods af, at vi har været igennem den største finansielle krise i nyere tid, så er der i dag færre arbejdsløse end under Nyrup. I sommeren 2008 var ledigheden endda den laveste nogensinde med 45056 ledige.
Men løsningen er ikke at betale raske personer for at kunne trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet på det offentliges regning. Det har vi hverken råd til, og vi får brug for flere hænder og kloge hjerner i årene, der kommer. For det andet så skal reformpakken – hvor vi skaber balance mellem offentlige udgifter og indtægter – selvfølgelig følges op af en vækstplan, der kan skabe flere job. Regeringen har allerede præsenteret et konkurrenceudspil, der vil være med til at øge produktiviteten og skabe vækst og arbejdspladser i hele landet. Men vi skal videre. Vi skal gøre en indsats for at øge dansk eksport til hastigt voksende økonomier som Asien og Brasilien, og gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at vokse.
Hvor regeringen har fremlagt et kontant budget, der sikrer, at vi får skabt balance i økonomien, så vi også har råd til velfærd i fremtiden, så mangler vi stadigvæk at høre om de planløse S og SF vil beskatte sig eller gældsætte sig til velfærd? Ingen af delene vil skabe flere arbejdspladser eller mere velfærd, så derfor kan jeg godt forstå, at Taanquist ikke synes, at det er nødvendigt at øge beskæftigelsen! Hvor S og SF sidder og triller tomlefingre, så sidder vi ved forhandlingsbordet og vælger en ansvarlig reformvej, der løser Danmarks udfordringer.
I 2020 skal Danmark være blandt de tre lande i verden med flest iværksættere. Så klart udtrykte Lars Løkke Rasmussen det, da han i efteråret præsenterede 10 langsigtede målsætninger for Danmark – “Den danske drøm”. Og det er ikke tilfældigt, at Venstre netop prioriterer vækst og iværksætteri meget højt. Hvis vi vil udvikle Danmarks velstand og velfærd og skaffe arbejdspladser til yderområderne i landet, så forudsætter det, at vi har et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Her spiller iværksætterne en uvurderlig rolle.