Vi har fokus på de udsatte grupper

Kategori: Læserbreve, Social og ligestilling

1

Endnu et folketingsår er afsluttet og igen i år har ansvarlighed været omdrejningspunktet for regeringens politik. Det er der såmænd ikke noget nyt i, for sådan har det været siden 2001, hvor Venstre overtog lederskabet. Det gælder ikke mindst, når vi kigger på det socialpolitiske område.  Hele forudsætningen for, at vi som samfund kan føre en ordentlig socialpolitik og sikre de svageste i samfundet er, at der er stabilitet om den danske økonomi. Det er altid de svageste, der bliver ramt først, hvis populistiske politikere ikke sikrer det økonomiske fundament for velfærden. 

Hver dag arbejder vi i Venstre hårdt for at forbedre tilværelsen for de svageste og mest udsatte personer i vores land, da disse har størst brug for hjælp. Vi har for nylig gennemført en omfattende reform, der skal hjælpe udsatte børn og unge.

Socialdemokratisk ansvarsflugt!

Kategori: Social og ligestilling

0

“Vi har ikke fejlet. Vi har gjort vores arbejde, og vi har gjort det godt”, sagde den socialdemokratiske borgmester i Brønderslev Lene Hansen, da hun for tredje gang ændrede sin forklaring på hvorfor kommunen ikke har reageret på de utallige henvendelser og bekymringer fra naboer, skolelærere m.fl. i den tragiske sag fra Brønderslev, hvor 9 børn i sidste uge akut blev fjernet og forældrerne varetægtsfængslet.

Jeg sidder tilbage med en rigtig trist følelse. Hvordan kan den socialdemokratiske borgmester frikende sig selv? Brønderslev Kommune burde i det mindste indse at de selv har en andel i denne tragiske sag. En holdning, der bakkes op af Formanden for KL’s børneudvalg Jørn Sørensen, som fredag udtalte,”Brønderslev Kommune bærer også et ansvar for, at mishandling og omsorgssvigt i en familie med ni børn ikke blev stoppet tidligere. Alle alarmklokker burde have ringet, da familien sidste år flyttede til kommunen”

Allerede i juli 2009 fik Brønderslev Kommune en underretning fra en tidligere bopælskommune og efterfølgende har modtaget ind til flere underretninger fra naboerne og skolen. Alligevel ender det med, at den 20-årige datter selv skal tage direkte kontakt til myndighederne inden børnene fjernes og forældrene fængsles. Hvis ikke kommunerne reagerer, når naboer og medarbejdere henvender sig med deres bekymring, hvem skal så hjælpe de børn og unge, der ikke vokser op under ordentlige forhold? Med Barnets Reform har vi netop strammet lovgivningen, så vi sikrer, at der altid er fokus på barnets tarv, men hvad nytter nye lovgivningsinitiativer, hvis loven og lovens intentioner ikke bliver fulgt? Udsatte børn og unge skal have bedre hjælp, og der skal reageres tidligere, det er en forpligtigelse som vi som samfund ikke må tage for let på.

Så, mest trist til mode blev jeg, da den socialdemokratiske borgmester Lene Hansen (S) mandag udtalte: »Børnene havde det godt i familien. Godt nok«. Hvis det er den socialdemokratiske definition af barnets tarv, kærlighed og omsorg, så grænser det til det tragiske. Når en kommune overser en ekstremt belastet familie i mere end et halvt år og borgmesteren ikke mener de har fejlet og endda at de har gjort deres arbejde godt. Hvad sker der så, hvis de på et tidspunkt ikke gør deres arbejde godt?

Tryghed, tillid og trivsel – rettigheder der bør gælde alle børn

Kategori: Social og ligestilling

0

Alle børn bliver desværre ikke født ind i trygge og stabile rammer, der kan give dem en kærlig og god opvækst. Det er på tide, at vi politikere tager vores ansvar alvorligt og giver udsatte børn rettigheder som omsorg og nærvær. Med regeringens nye udspil ”Barnets Reform” er vi på rette vej. 

Når jeg selv tænker tilbage på min egen barndom, kæmper de gode og dejlige minder om at komme først frem på min nethinde. Det var en tid med tryghed, ludospil, godnatlæsning, opbakning fra mine forældre og ikke mindst kærlighed. De fleste af os har haft en god opvækst, men langt fra alle børn i Danmark er født ind i stabile og kærlige familier, der kan tage sig af dem, og de idylliske minder er for dem, svære at nikke genkendende til.

Venstre: Udsatte børn skal hjælpes

Kategori: Social og ligestilling

0

En række børneorganisationer har i dag sendt en rapport til FN med kritik af Danmarks vilkår for udsatte børn. Det er en alvorlig kritik på et alvorligt område, og det bliver også håndteret derefter, siger Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby og familieordfører Louise Schack Elholm.