SF har brugt ti år på at kræve flere penge til mere velfærd. Med formand Villy Søvndal i spidsen gik SF til valg på løfter om billigere bus- og togbilletter, højere overførselsindkomster og flere lærere i folkeskolen. Men i påsken ramte virkeligheden Villy Søvndal. Efter seks måneder som regeringsbærende parti har den folkesocialistiske formand indset, at der ikke er nogen penge så langt øjet rækker. Venstre hilser den nye realitetssans velkommen og er parat til at samarbejde for at fremtidssikre Danmark.

Af: Kristian Jensen (V), næstformand og Ellen Trane Nørby (V), politisk ordfører

Det kan efterhånden næsten ikke overraske, når regeringens centrale ministre skifter valgkampsretorikken fra før september 2011 ud med tale og ord, de låner i den borgerlige/ liberale ordbog. Det er sket så mange gange de sidste seks måneder, at det nærmest er blevet en hverdagsbegivenhed, at regeringens ministre foretager ideologiske kovendinger, fordi ansvarets tunge realiteter har ramt dem ude i ministerbilerne.

I påsken blev det så Villy Søvndals tur. Efter seks måneder som regeringsbærende parti må formanden for landets folkesocialister erkende, at den står på økonomisk smalhals de næste ti år. Manden, der havde lovet alt fra billige billetter, flere penge til kommunerne, iPads i skolerne, bevarelse af efterlønnen og længere dagpengeperiode, sprang i en kronik i Berlingske ud som økonomisk bekymret.

Ikke flere svulstige løfter. Ikke flere søde drømme om mælk og honning. Ikke mere snak om, at det offentlige skal løfte endnu mere.

For ganske som VK-regeringen erkendte og fremlagde situationen, da krisen ramte os i 2008, må Villy Søvndal i dag erkende, at der ikke er penge til at dele gaver ud til befolkningen i de næste mange år. Det var derfor VK-regeringen skred til handling med en reformdagsorden, en nødvendig genopretningspakke og en opstramning af det offentlige forbrug.

Vi lod det ikke blive ved retorik og tale. Vi satte handling bag ordene og har ført Danmark så sikkert igennem krisen, at de internationale kreditbureauer stadig vurderer os blandt de 12 mest økonomisk robuste lande, og dermed stadig har den økonomiske topvurdering, som andre lande mistede i krisen.

Da VK-regeringen overtog ledelsen af Danmark i 2001, overtog vi også en gæld på 268 milliarder kr. Mens du, Villy, talte om »velfærdsmassakrer« og krævede øget forbrug, så betalte vi støt gælden af, så vi i 2008, da finanskrisen ramte, havde et overskud på 92 milliarder.

Det var netop det, som gjorde, at Danmark var godt rustet og vi under krisen kunne fremrykke skole-og vejprojekter, sikre energirenoveringer og holde hånden under beskæftigelsen. Senest har regnskabstallene vist, at vi i 2011 heldigvis nåede i mål med et lille underskud på 35 milliarder, netop fordi vi førte en ansvarlig økonomisk politik.

Set i det lys virker det nærmest komisk, at du mener, at det er VK-regeringen, der er skyld i moradset, fordi VK-regeringen »soldede de gode tider op«. At VK-regeringen var »uansvarlig«, og at du ville have grebet det anderledes an, hvis SF allerede dengang havde siddet med regeringsansvaret.

Det sidste er givet rigtigt. I hvert fald har du de sidste ti år gang på gang krævet, at der skulle skrues op for det offentlige forbrug.

Det er nok din hukommelse, som har spillet dig endnu et puds, når du i dag siger, at du ikke har kritiseret den økonomiske ramme. For vi andre husker dit forslag til vedtagelse i Folketingssalen den 1. juni 2006, hvor du bl. a. skrev, »at kvaliteten af de offentlige serviceydelser mange steder er utilstrækkelige grundet regeringens snævre økonomiske realvækstramme« og senere: »derfor opfordrer Folketinget regeringen til at sikre en højere vækstramme for den offentlige service, eller 2. juni 2010, hvor du ville have Folketinget til at sikre en situation, som »dermed giver plads til en fortsat offentlig realvækst«. Vi kunne også nævne din 1. maj tale i 2010, hvor du som svar på VK-regeringens forslag om nulvækst i det offentlige sagde, at det var »en regulær massakre på vores velfærdssamfund«. Vi fristes til at mindes Liva Wiels gamle vise »Glemmer du, så husker jeg«. Uanset hvor meget du prøver at glemme det, så husker vi, hvor meget du har taget fejl i de sidste 10 år. Velkommen til virkeligheden, Villy. Vi glæder os over, at du nu indser dine fejlvurderinger og vil faktisk gerne sikre, at det ikke kun bliver ved erkendelsen.

For én ting er jo at erkende. Noget andet er at handle derefter. Indtil videre har du, Thorning og Vestager ført en politik, der har gjort det mindre attraktivt at tage et job. I afskaffede kontanthjælpsloftet, så et kontanthjælpsægtepar i dag skal finde et job til næsten 30.000 kroner om måneden, før det kan betale sig at skifte livet på overførselsindkomst ud med arbejdslivet. I har pålagt danskerne nye skatter og afgifter for seks mia. kroner – bl. a. en ny NOx-afgift, der sender danske arbejdspladser til udlandet, fordi det er blevet for dyrt at drive virksomhed i Danmark. I har gennemført afgiftsstigninger på en lang række fødevarer. Det presser familiernes økonomi, og detailhandelen mister arbejdspladser som følge af den øgede grænsehandel. Danske virksomheder er presset på konkurrenceevnen, og statistikken taler sit tydelige sprog om de 3.000 flere danskere, som den seneste måned måtte stille sig op i arbejdsløshedskøen.

Med andre ord: I siger måske det rigtige – men gør alt det forkerte.

Men nu er der altså en ny erkendelse, må vi forstå. En erkendelse, som vi kun kan håbe fører til andre handlinger end dem, vi hidtil har set.

I Venstre har vi længe haft den erkendelse. Vi er optaget af at sikre, at der også er et velfærdssamfund, når vores børn og børnebørn har brug for gode uddannelser og et sundhedsvæsen, som hjælper alle. Det var det, vi arbejdede for, da vi sad i regering.

Og det er det, vi arbejder for i opposition. Et samfund, hvor alle får chancen for at vokse i et liv, der er fuldt af muligheder. Et samfund, der vil give alle en uddannelse, så de kan blive en del af det fællesskab, der skal sikre, at Danmark fortsat er et af de lande, hvor det er allerbedst at være barn, ung, voksen og gammel.

Vi er klar til at tage fat med det samme, hvis ellers vi kan regne med, at Søvndals nye erkendelse også fører til handling. Derfor, Villy Søvndal, mener du reelt noget med dine udtalelser, så lav dog en bred politisk aftale, som også forpligter SF den dag, I igen måtte være i opposition og klarsynet måske vil fortage sig.

Vi vil foreslå nogle principper til gavn for Danmark og danskerne:  Den offentlige sektors budgetter holdes i ro. Vi skal sikre væksten i den private sektor, så den samlede kage vokser og den offentlige del fylder mindre.

Et eventuelt råderum, som måtte være fremstå som følge af reformer eller økonomisk vækst, skal bruges til at sænke skatten på arbejde eller de afgifter, som er mest skadelige for konkurrenceevnen – f. eks. forhøjelsen af NOx-afgiften.

Effektiviseringer i den offentlige sektor kan bruges til at højne kvaliteten af f. eks. forskning, uddannelse og sundhedsvæsen.

De principper vil være en god start. En start, der vil være til gavn for os alle, og som kan blive Søvndals første bidrag til at sikre, at der også er et velfærdssamfund til de næste generationer.

 I Venstre er vi klar – nu er spørgsmålet: Er du, Villy Søvndal?.