I dag søndag fejres verdens mødre på Mors Dag. En særlig tanke går til kvinder i fattige lande, for hvem graviditet ofte er et spørgsmål om liv og død.
”Bharti havde nogle frygtelige veer hen under aften, da vi tog hende med til den nærmeste, lokale klinik syv kilometer væk. Lægen på klinikken bad os tage videre til en større klinik 18 kilometer væk, fordi han var nervøs for, at det ville blive en kompliceret fødsel. Vi ventede i tre timer, og så bad lægen mig finde blod til en transfusion. Mens jeg løb rundt for at få folk til at donere blod var Bharti allerede død. Jeg kunne ikke redde hendes liv, selvom jeg brugte 1000 rupees (115 kr.). Vi er en fattig familie”
Sådan fortalte Bheekhu Bheel, som var Bhartis mand, for nyligt til en dansk hjælpeorganisation. Deres historie fra Indien er et vidnesbyrd på, at det er dødsens farligt at blive gravid, hvis man bor i et af verdens fattige lande. Faktisk er graviditet og fødsel en førende dødsårsag blandt teenagepiger i Afrika, og i et land som Afghanistan dør 1 ud af 8 kvinder i barselssengen.
Det ulykkelige er, at kvinderne oftest dør af medicinsk set banale årsager: Svangerskabsforgiftning, infektioner, usikre aborter eller ustoppelige blødninger, som tilfældet var for Bharti.
Komplikationer, som relativt nemt kunne være blevet behandlet, hvis de var forekommet i et mere økonomisk udviklet lande.
Det er selvsagt helt uacceptabelt – man skal ikke miste livet af at give det. Hertil kommer, at der et velkendt faktum, at det er kvinderne, der skaber social og økonomiske udvikling i mange udviklingslande. Derfor har vi, helt kynisk, ikke råd til at miste kvinder i barselssengen og det bør være en dansk udviklingspolitisk prioritet at hjælpe til med at sikre, at alle kvinder har adgang til de nødvendige sundhedsydelser under graviditet og fødsel.
En anden vigtig opgave, som Danmark bør sætte sig i spidsen for, er forebyggelse.
Helt tragisk er det nemlig, at statistikkerne fortæller os, at mange af de kvinder, som dør under fødsel, ikke engang ønskede at være gravide. Alvorlig mangel på prævention og seksualundervisning er realiteten i flere udviklingslande, ligesom kvinders generelle lave status bevirker, at mange kvinder ofte ikke selv kan bestemme om de skal være gravide, hvor mange børn de skal have, og endda med hvem.
For at denne situation kan ændres, er et politisk lederskab nødvendigt. Men det er ikke let. Tværtimod oplever vi, hvordan mange af verdens ledere vender det blinde øje til problemerne – hvis ikke de ligefrem modsætter sig, at der sker fremskridt på området.
Det var for eksempel tilfældet for nyligt da alle verdens lande trådte sammen i FN til forhandlinger om sunde graviditeter og fødsler. Under forhandlingerne modsatte Vatikanet samt en lang række lande fra blandt andet Afrika og Mellemøsten – men såmænd også fra Europa – sig al snak om emner, som er afgørende for at kunne forebygge mødredødelighed: unges adgang til prævention og seksualundervisning samt endog forebyggelse af kvindelig omskæring og usikre aborter.
Det er jo fuldstændig uacceptabelt! Som eksempel dør 40.000 kvinder, årligt på grund af usikre aborter – kendte metoder til at afslutte en uønsket graviditet i udviklinglande er f.eks at stikke en skarp genstand op i livmoderen eller spise vaskepulver. Kvinder gør disse desperate ting fordi de er i en desperat situation – uanset om abort er lovligt eller om Vatikanet vil acceptere at det finder sted eller ej.
Vi kan ikke tillade os at vende de blinde øje til denne situation, blot fordi den ikke behager os. Der ligger en lang kamp foran os for at få kvinders rettigheder på dagsordenen. Et første skridt er at bruge Mors Dag til at gøre opmærksom på kvinder som Bhartis skæbne. De fortjener vores opmærksomhed og handling nu.
Indlægget er skrevet i samarbejde med: Helle Sjelle ( K), Kamal Qureshi ( SF), Sophie Løhde ( V), Pia Olsen Dyhr, Astrid Krag ( SF), Sophie Hæstorp Andersen ( S), Benny Engelbrecht ( S) og Liselott Blixt ( DF)
