Ellen Trane Nørby

Skrivemaskinekursus. Smag lige på ordet. Hvornår er det lige sidst du har brugt ord som rettebånd. Skrivemaskine, eller slettelak? Da jeg gik i skole – og så lang tid er det ikke siden! – I start halvfemserne var der rift om det valgfag, der hed skrivemaskinekursus, her lærte man ti-fingersystemer og jeg var ikke på nogen måde misundelig når jeg i stedet gik til foto og billedkunst.

Jeg har klaret mig fint med mit selvlærte fingersystem, men i dag ville jeg jo være en digital analfabet, hvis jeg ikke som en del af min skoletid og fritid var blevet fortrolig med alt fra all4you sms sprog, mp3-afspillere over e-books til computere og mobiltelefoner. Det der i min skoletid var læring, der lå udover pensum er i dag helt fundamental for at man overhovedet kan begå sig i vores digitale verden. Read more

Socialdemokraternes ledelse er nu endnu engang blevet fanget i, at de siger et og gør noget andet. Dobbeltmoral så det basker. Først var det næstformanden Mette Frederiksens datter, der skulle i privatskole trods mors hetz mod friskoler. Det samme gælder partiets politiske ordfører Henrik Sass Larsens børn, og nu følger partiformanden Helle Thorning-Schmidt trop. Eksemplerne viser tydeligt, at den socialdemokratiske ledelse fører politik, de ikke selv kan stå indenfor. Gang på gang har Socialdemokraterne angrebet danske privatskoler. Sidste gang var i april måned, hvor partiet meldte ud, at de ville lukke 47 friskoler, fordi deres elevtal var for lave. Og gang på gang har forældre til børn på friskoler skulle høre på socialdemokratiske klagesange om, at de var egoistiske og tog forkerte valg. Read more

Hule påstande og uberettiget kritik skal man ikke lede længe efter, når man læser Benny Engelbrechts (BE) læserbrev d. 8. marts i JV. Benny påstår at regeringen intet gør for at hjælpe mennesker der har brug for efteruddannelse. Det er ganske enkelt forkert. Regeringen har afsat 20 mio. kr. ekstra, til at de mennesker der har korte opsigelsesfrister, kan få gavn af de uddannelsestilbud, der bl.a. ligger i varslingsindsatsen. Både DA og LO har bakket op om dette. Read more

Bragt i magasinet Efterskolen den 28. oktober 2009

Efterskoleåret er i fuld gang. Sommerfuglene i maverne fra første skoledag er for længst fløjet, og de unge nyder en helt ny tilværelse, langt væk fra dagligdagens trummerum med mor og far. Nogen har mere hjemve end andre, men alle er de i gang med et fantastisk år, der vil give minder for livet. Når det hele er slut, venter et nyt kapitel i deres liv. Hvilke drømme har de for fremtiden, hvilken ungdomsuddannelse vil de begynde på?

Når fællesspisningen, aktiviteterne og deleværelset på efterskolen igen bliver skiftet ud med værelset hjemme hos “de gamle” skal nysgerrigheden for at lære mere gerne være der. Uden uddannelse er mulighederne få.

Read more

Bragt i Venstre i Sønderborgs medlemsblad “Sønderborg set fra Venstre”

Af Ellen Trane Nørby, MF for Venstre i Sønderborg kredsen

Et af dansk politisk evige diskussionsemner er folkeskolen. Og det er vel også naturligt, når hovedparten af alle danskere starter deres uddannelses- og erhvervs- og dannelsesliv på skolebænken. Det er i Folkeskolen, at kimen til fremtidens Niels Bohr’ udklækkes, men det er desværre også i Folkeskolen, at mange mister deres nysgerrighed og lyst til at lære. Read more

Rigtig mange studerende har fritidsjob ved siden af deres studier. Det giver ud over løn også værdifulde erfaringer, kontakter og føling med arbejdsmarkedet, den dag studierne afsluttes og det første job skal søges. Og de studerende gir en hånd på til et arbejdsmarked, der skriger på hænder.

Derfor er det grotesk at høre studerende, der går og regner på hvor meget eller hvor lidt de må tjene resten af året, uden at risikere at skulle betale statens uddannelsesstøtte (SU) tilbage.

Som reglerne er i dag, må en studerende maksimalt tjene 6.172 kr. om måneden eller godt 74.000 kr. om året, det såkaldte fribeløb, for at være berettiget til SU. Tjenes der mere, skal der tilbagebetales SU, og marginalskatten for studerende bliver på den måde rasende høj. 

Venstre vil øge fribeløbet, så studerende får frihed til at tjene mere ved siden af studierne. Det vil dels give de studerende mere erhvervserfaring og flere penge mellem hænderne og dels bidrage til at skaffe flere hoveder og hænder på arbejdsmarkedet. 
Vi vil ændre reglerne for tilbagebetaling af SU, så studerende ikke kommer i klemme, hvis de får et job umiddelbart efter, at de har afsluttet studierne.

Alt sammen og mange flere initiativer fordi vi tror på rammer, der tilskynner til at alle gør en indsats og giver et nap med på arbejdsmarkedet og ikke det modsatte. Kreativitet skal bruges til at skabe nye iværksættervirksomheder ikke til at snørre SU systemet.

Der kan pumpes nok så mange penge i folkeskolen, men mangler der ledelse – gør det kun en marginal forskel. Vi må erkende, at tiden hvor man var inspektør, der blot ledte møder og påpegede hvis der var noget galt, er ovre. Desuden er tiden ovre hvor man blot avancerede fra lærer til inspektør, fordi man har undervist et vist antal år også slut.
 
I dag er der brug for ledere, personer som både kan hjælpe, guide og sparre i hverdagen, men ligeledes tænke langsigtet og strategisk for hvordan man forbedre skolen, således at skolen til hver en tid kan forberede eleverne bedst muligt på det samfund de kommer ud i. At alt går hurtigere og hurtigere i samfundet, betyder også at skolerne stilles over for nye krav.
 
Der er der brug for ledere, der viser vejen og ikke blot lader lærerne arbejde i hver sin retning. For selv om en skoleleder skal agere leder på forskellige måder, alt efter hvilken lærer han står over for, så er skoler i dag så store institutioner at aktiv ledelse er en nødvendighed for at en skole kan fungere fagligt og socialt. En af dem der har bevist dette er Yasar Cakmak, skoleleder på Amager Fælled Skole, inden da var han souschef på Rådmandsgadeskolen, der er berygtet for landets højeste andel af tosprogede elever og berømt for at være meget velfungerende og lærerne strømmer til. Han har skrevet sin egen opskrift på succes: synlig og langsigtet ledelse.
 
Danmarks Evalueringsinstitut har ligeledes lavet en undersøgelse der viser at kun 23 % af Danmarks skoleleder har mere en 4 ugers lederuddannelse. Hvis vi ønsker en folkeskole, der skal klargøre elever til det moderne samfund, er det nødvendigt at vi har folkeskoleledere der har de nødvendige fagkundskaber til at skabe disse skoler, i samarbejde med lærerne. Derfor bør der specielt hos kommunerne være fokus på dette, når man ansætter skoleleder og i langt højere grad tilbyde skoleleder videreuddannelse. Skoleledere med evnerne til at lede er ganske enkelt en nødvendighed for at vi får den folkeskole i verdensklasse som både elever, lærer og forældre bør kunne gøre krav på.