BS, basserne og efterskolerne

Kategori: Uddannelse

1

En småskaldet mand, der kærligt råber: ”Becker! du kan godt, kom så!”. Et møde med gårsdagens aftensmad på en skovbund og 3 kilometer, der tilbagelægges efter 36 minutters kamp mod asfalt, vind, knæ, tyngde, men mest af alt mod sig selv.

For udenforstående er ovenstående sætninger sikkert temmelig uforståelige, men for jer som ligesom jeg har set et par afsnit af BS og Basserne, så giver de sikkert mere mening. Indrømmet, jeg er blevet lidt grebet af TV2s serie om en flok overvægtige piger, der drømmer om at komme i forsvaret og nu er overladt til BSs mentale coaching, så de kan udvikle sig fra uselvstændige, toastbrødsspisende piger til veltrænede rekrutter. Mange af pigerne har taget livets knubs med sig på såvel sidebenene som mentalt, og det i en sådan grad, at de helt har mistet troen på sig selv.

Det er piger, der er nået til det punkt, at de hellere vil give op før de er begyndt, end risikere at løbe ind i endnu et af de mange nederlag som livet har udstyret dem med. Som BS konstaterer, så kendetegnes de på den ene side af kravsløshed, hvor alle opgaver kan bøjes af med et ”det kan jeg ikke” og efterfølgende eftergivenhed, og på den anden side en situation hvor de ikke længere tror på, at de selv kan noget, netop fordi ingen nogensinde har stillet krav, skubbet dem ud til deres grænser og bekræftet og støttet dem i, at de kan meget mere, end de har fantasi til at forestille sig.

Jeg tror, at min fascination af programmet er en mellemting mellem undren over at en i den bedste mening opvækst indpakket i vat og overbeskyttethed, kan ende med at medføre, at unge piger helt mister selvstændigheden, ansvaret og troen på sig selv. Og så at se, hvor relativt lidt omsorg, motivation, insisteren og rigtige rammer, der kan få de her piger på ret kurs igen. Og hold da op hvor de til tider er seje og vokser i selvstændighed i takt med at de får stillet krav, BS klap på skulderen og fra hinanden og får og tager ansvar.

Men BS og basserne kunne vel lige så godt være programmet om livet på en række af specialefterskolerne, hvad end det er ordblindeefterskoler, efterskolerne for overvægtige unge eller andre af vores efterskoler, der hvert år løfter en kæmpe social opgave og hvor den, eller de helt særlige lærere spiller præcis den samme rolle som motivator, indpisker og kærlig støtteperson som BS spiller overfor basserne. Og heldigvis for det.

 Men hvis jeg så spoler lidt tilbage, så er problemet jo i virkeligheden, at vi kan nå der ud, hvor en række unge reelt skal reddes fra sig selv og deres spiral ned mod selvdestruktion. Der er alt for mange unge, der får knubs af livet, af skolen, eller af de kammerater, der ikke er der. Hvorfor er der ikke nogen, der har stoppet det og har grebet ind undervejs og givet den omsorg og sat de pejlemærker, der skal til? Et fåtal får en ny start på en efterskole og drager derfra med en begavet bagage, præcis som Hansen, Becker og de andre basser får BSs ”Du kan godt!” med sig videre i livet. Men hvad med dem, der ikke får muligheden. Hvem tager sig af dem? Det var måske værd at overveje i en tid hvor det ikke er fripladserne, men de generelle tilskud, der prioriteres.

 

Indlægget er bragt som klumme i fagbladet Efterskolen

Tønder Gymnasium besøger Christiansborg

Kategori: Syd- og Sønderjylland, Uddannelse

0

Onsdag d. 12. oktober havde jeg fornøjelsen af at have besøg af en gymnasieklasse fra Tønder Gymnasium, som jeg viste rundt på Christiansborg. Efter at eleverne havde set mange af Christiansborgs spændende rum og folketingssalen, sluttede vi af i Venstres gruppeværelse. Her stillede eleverne interessante spørgsmål om den politiske verden og valgkampen. Jeg fortalte også, hvordan det er at være politiker på Christiansborg. Det var dejligt at have besøg af en engageret samfundsfagsklasse, der stillede skarpe spørgsmål og lyttede opmærksomt til svarene. Klassen var repræsenteret af en del ungdomspolitikere, så der blev også diskuteret politik.

Fire elever havde brug for et uddybende interview til deres store opgave i 3.g om lobbyisme i Danmark, så efterfølgende interviewede de mig med henblik på at høre en politikers opfattelse af magtfordelingen og lobbyismens indflydelse på dansk lovgivning. Jeg ønsker dem held og lykke med opgaven.  

Over middag havde gymnasieklassen fået pladser på tilhørerpladserne i folketingssalen, så de kunne følge den første spørgetime i det nye år. Her gjorde den nye regering ikke et stort forsøg på at tydeliggøre deres regeringsgrundlag og veg udenom oppositionens mange spørgsmål, der forsøgte at opklare, hvad regeringens plan for Danmark egentlig er.

Nej til pant på kloge hjerner

Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland, Erhverv og beskæftigelse, Finans og skat, Offentlige sektor, Politisk ordfører, Syd- og Sønderjylland, Sønderborg, Uddannelse

0

I morges stod jeg klar foran Alsion i Sønderborg, hvor jeg havde taget initiativ til at lave en modaktion mod S og SFs planer om at indføre en kandidatpant, hvor  unge nyuddannede kandidater, der vælger at arbejde i udlandet i længere tid bliver straffet og skal betale 170.000 kr. tilbage af deres uddannelse og SU. Unge mennesker kan altså godt begynde at spare op, hvis S-SF kommer til magten, for så er SU’en lige pludselig ikke en ret længere, men blot et lån, der skal betales tilbage, hvis man har lyst til at komme ud i verden og  tilegne sig ny viden og faglighed. Grænser udviskes og globaliseringen er mere synlig end nogensinde før, og derfor skal unge bidrage til vores vidensamfund. Det kan de i høj grad gøre ved at hente ny viden hjem til Danmark.

Mange unge rejser ud for at arbejde for danske virksomheder i udlandet, og de kommer hjem med erfaringer, som ikke kan gøres op i kroner. Vi ved alle, at Danmark skal leve af de unges kloge hjerner i fremtiden, og derfor skal de ikke stavnbindes til Danmark efter endt uddannelse. S og SFs forslag er gammeldags og ikke det Danmark har brug for. Jeg troede faktisk, at stavnsbåndet for længst var ophævet.

Sønderborg ligger i et grænseområdet og netværket med udlandet er stort, derfor skal unge let kunne rejse ud. Det kæmper jeg for, og derfor var det vigtigt for mig at komme i snak med de studerende ved Alsion i morges.

 

En times motion i Folkeskolen hver dag

Kategori: Uddannelse

0

Venstre har en klar målsætning om at give danske børn den bedste start på Folkeskolen. Derfor har regeringen også besluttet, at de mindste elever fra 0 – 3. Klasse skal have en seks timers sammenhængende skoledag, hvor der er plads til udfoldelse, leg og selvfølgelig læring. Som en del af dette forslag foreslår Venstre nu, at en af disse seks timer skal bruges på motion hver eneste dag. Det vil sige, at eleverne i de små klasser bliver fem timer klogere og en time sundere – hver eneste dag, fem gange om ugen.

 Politisk ordfører for Venstre Ellen Trane Nørby er meget begejstret for ideen:

 ”Vi skal have en folkeskole, hvor der er fokus på fagligheden, men hvor der også er plads til, at eleverne får mulighed for at røre sig og får et naturligt forhold til at dyrke motion. Det er ikke gratis, at give børnene en længere, bedre og sundere skoledag. Men med regeringens ansvarlige økonomiske politik, så har vi råd til en folkeskole, hvor læring og trivsel går hånd i hånd,” siger Ellen Trane Nørby.

 Regeringen har afsat 153 mio. kr. på finanslovsforslaget til 2012 til folkeskoleudspillet ”Faglighed og Frihed”, hvoraf den 6 timers sammenhængende skoledag for de mindste elever skal finansieres.

Venstre-kvinder: Nej til pant på kloge hjerner

Kategori: Pressemeddelelser, Sønderborg, Uddannelse, Valgkamp 2011

1

Venstre tager skarpt afstand fra S og SF’s ønske om at indføre en ”kandidat-pant”, hvor unge nyuddannede kandidater, der vælger at arbejde i udlandet i længere tid, bliver straffet og skal betale 170.000 kr. tilbage af deres uddannelse og SU. Tre lokale Venstre-kvinder starter derfor modaktioner i uddannelsesbyerne Sønderborg, Esbjerg og Kolding. Det sker onsdag.

170.000 kr. – så mange penge mener Socialdemokraterne og SF, at nyudklækkede kandidater skal betale tilbage, hvis de efter endt kandidatuddannelse vælger at flytte til udlandet i mere end et par år. Forslaget er en del af de to oppositionspartiers udspil ”Fair Løsning,” og det er et forslag, som de tre lokale Venstre folketingsmedlemmer Ellen Trane Nørby, Eva Kjer Hansen og Ulla Tørnæs tager skarpt afstand fra. De tre politikere har derfor taget initiativ til at starte en aktion mod forslaget i hver af de store syd – og sønderjyske uddannelsesbyer, Sønderborg, Kolding og Esbjerg, onsdag den 7. september, for at vise deres støtte til danske studerendes lyst til at hente inspiration i udlandet.

”Det er helt absurd, at nyuddannede kandidater skal afholdes fra at rejse ud i verden for at suge ny viden og ideer til sig. Mange rejser ud for at arbejde for danske virksomheder i udlandet, og de kommer hjem med erfaringer, som ikke kan gøres op i kroner. Vi ved alle, at Danmark skal leve af de unges kloge hjerner i fremtiden, og derfor skal de ikke stavnbindes til Danmark efter endt uddannelse. S og SFs forslag er gammeldags og ikke det Danmark har brug for. Jeg troede faktisk, at stavnsbåndet for længst var ophævet,” siger Ellen Trane Nørby.

” Jeg vil ikke stavnsbinde unge danskere, der har investeret i en uddannelse. Tværtimod har vi alle gavn af, at de unge rejser ud,” udtaler Eva Kjer Hansen.

“S-SF’s forslag om en kandidatpant er helt ude i hampen. Forslaget straffer nyuddannede kandidater, der vil ud i verden og dygtiggøre sig. Dansk erhvervsliv efterspørger jo dygtige medarbejdere med international erfaring og udsyn. Derfor er det hul i hovedet, når S-SF vil begrænse unges muligheder for at rejse ud,” udtaler Ulla Tørnæs.

De tre politikere vil i hver af byerne gennemføre en morgenaktion foran byernes universiteter. Ellen Trane Nørby står klar til at tale med de unge studerende i Sønderborg, Eva Kjer Hansen i Kolding og Ulla Tørnæs i Esbjerg. Aktionerne finder sted på følgende tidspunkt.
Onsdag den 7. september 2011:

Sønderborg ved Syddansk Universitet, Alsion 2, 6400 Sønderborg
Kl. 07.45 – 09.00

Kolding ved Syddansk Universitet, Engstien 1, 6000 Kolding
Kl. 7.30 – 8.30

Esbjerg, Aalborg Universitet Esbjerg, Niels Bohrs vej 8, 6700 Esbjerg.
Kl. 8.00 – 9.00

For yderligere oplysninger:

Ellen Trane Nørby, 6162 4258 (Sønderborg)
Eva Kjer Hansen, 3337 4513 (Kolding)
Ulla Tørnæs 3337 4520 (Esbjerg)

For praktiske oplysninger

Rasmus Bønneland, 6162 4943 (Sønderborg)
Nanna Louise Jensen, 6162 4800 (Kolding)
Steffen Thorøe, 6162 4707 (Esbjerg)

Dyrk medborgerskabet – ja selvfølgelig!

Kategori: Uddannelse

0

Så har en helt ny årgang af elever invaderet de mange værelser rundt på landets efterskoler. Nysgerrigheden er stor. Hvem skal man mon bo på værelse med? De første venskaber er allerede blevet dannet. Der er få steder, som på en efterskole, hvor man hver dag oplever den fantastiske følelse af at være en del af et fællesskab. Forude venter et år med idræt, musik, teater, naturliv eller noget helt femte. Men det er ikke kun oplevelserne eller interessen for at dyrke en speciel fritidsinteresse, de unge skal kunne tage med sig hjem efter et år væk fra mor og fars vante selskab. Et vigtigt mål for efterskolerne skal være at demokratisere de unge, gøre dem til engagerede medborgere og lade dem opleve forskelligheder, og lære dem at respektere forskellene. Medborgerskabet og det alment dannende må aldrig ryge i baggrunden i kampen om at erobre nye elever, hvor man forsøger at skille sig ud ved at prioritere fodbold, musical eller IT som det højeste og mest vigtige.

Fredag den 22. juli blev vi alle berørte over at modtage historien om den brutale tragedie, der havde fundet sted i regeringskvarteret i Oslo og på øen Utøya, hvor gerningsmanden forklædt som politimand gik rundt og dræbte politiske engagerede unge fra det norske ungdomsparti AUF. Unge mennesker, der var engagerede medborgere. Unge mennesker, der igennem argumentation og debat forsøgte at skabe det samfund, som de troede på. Unge mennesker, der respekterede forskelligheden.

Tragedien har åbnet vores øjne for, at det onde også gror i vores baghave. At racisme, hadet og den meningsløse vold eksisterer og kan udvikle sig til det ekstreme. Vi har derfor alle et ansvar for at gå i den modsatte retning og tage vores medborger med os. Det gælder også for efterskolerne, hvor lærerne har de bedste muligheder for at præge de unge mennesker, som de får et unikt forhold til. Det gælder i undervisningen, som i fritiden.

De Radikale har af flere omgange foreslået, at medborgerskab skal være et selvstændigt fag i folkeskolen allerede fra 5. klasse. Et forslag partiet igen har luftet i kølvandet på terroren i Norge. Sympatisk tanke, men for mig er det ikke tilstrækkeligt brugbart, at unge mennesker sætter sig ned en time om ugen i skolen og siger ”kom, nu skal vi lære om at være engagerede i samfundet”.  Medborgerskab er noget folkeskolen og efterskolerne skal være med til at udvikle i alle fag og situationer. I dansk skal man lære at argumentere, i samfundsfag undervises man i, hvordan folkestyret fungerer, i historie får vi en forståelse for andre kulturers ophav osv. Men på en efterskole skal man gå længere.

Når de unge mennesker beder værelseskammeraten om at blive bedre til at rydde op efter sig, eller når der diskuteres over maden i spisesalen, så er det for manges efterskoleelevers vedkommende første gang, at de som selvstændige personer argumenterer for deres holdninger, behov, og hvad de forventer af andre. De lærer, at de ikke altid har eller kan få ret, men skal følge og respektere flertallets beslutninger. Efterskolen er en mini-udgave af et helt samfund. Folk mødes fra forskellige miljøer med forskellige ståsteder og synspunkter. Men de unge skal opleve, at alle på en efterskole er ligeværdige, og at de er en del af et fællesskab, hvor man løser konflikter gennem argumentation og engagement – ikke ved vold eller mobning. Derfor er skolestarten på landets efterskole også en velkomst til endnu et hold engagerede medborgere. Godt skoleår!

Bragt i fagbladet Efterskolen

Pressemeddelelse: Minister støtter Trane Nørbys forslag om mere tysk i folkeskolen

Kategori: Pressemeddelelser, Syd- og Sønderjylland, Uddannelse

0

”Ich spreche Deutsch,” sådan kan det fremover komme til at lyde rundt i de danske folkeskoler, allerede i 5. klasse. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen har netop sagt ja til at igangsætte en række forsøg med at lade folkeskoleelever starte tidligere med at lære fremmedsprog, end de gør i dag, heriblandt tysk. Dermed støtter Undervisningsministeren nu det forslag, som hans partifælle og politisk ordfører Ellen Trane Nørby allerede forslog tilbage i foråret:

”Jeg er meget glad for, at Undervisningsministeren nu vil forsøge at lade tysk-undervisningen i folkeskolen starte tidligere, end den gør i dag. Jeg har i længere tid sagt, at hvis vores børn og unge i fremtiden skal kunne klare sig i en global verden, hvor folk dagligt er i kontakt med mennesker i andre lande, så er det helt nødvendigt, at de kan tale andre fremmedsprog end blot engelsk flydende. Derfor giver det god mening at lade børnene få deres debut med tyske gloser allerede i 5. klasse frem for i 7. klasse, som det er tilfældet i dag”, udtaler Ellen Trane Nørby, der bor og er valgt i Sydjylland.

Hun foreslog tilbage i marts måned, at de fire sønderjyske kommuner skulle forsøge at rykke tysk-undervisningen frem til 5. klasse, da hun mener, at tysk er blevet marginaliseret på bekostning af sprog som engelsk. Et forsøg som ministeren har valgt skal udbredes bredt i landet:

”Vi kan ikke komme uden om, at Tyskland er Danmarks vigtigste samhandelspartner, og i et grænseområde som Sydjylland, hvor danske virksomheder samarbejder med tyske virksomheder, og sælger varer til vores naboer syd for grænsen, så skal vores unges tyske sprogkundskaber være i top. Jo tidligere vi begynder at tale et sprog, des bedre mulighed har vi for at udvikle det,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun vil nu nøje følge forsøgene med at fremrykke sprogundervisningen i folkeskolen. Foruden tysk er det planen at forsøge at rykke engelskundervisningen frem til at starte i 1. klasse og fransk frem til 5. Klasse, hvor sprogundervisningen i dag henholdsvis starter i 3. og 5. klasse.

For yderligere oplysninger

Ellen Trane Nørby, 3337 4561

Skolen rykker, mens SF sover

Kategori: Uddannelse

0

Folkeskolen er ikke noget, man leger med. Det er vores børns – og dermed hele Danmarks – fremtid, der er på spil.

Derfor er det så glædeligt, at skolen rykker, og vores børn i folkeskolens yngste klasser nu virkelig flytter sig fagligt i forhold til for ti  år siden.
Allerede i 1. klasse er otte af ti elever nu gode læsere. I 2. klasse er andelen af sikre læsere nu steget fra halvdelen til mere end tre af fire siden 1999. Og i 3. klasse er mere end otte af ti i dag sikre læsere – hvilket også er en klar stigning.

I matematik klarer 3. klasserne sig nu på samme niveau som 4. klasserne for få år siden. Det samme mønster ser vi i naturfag.
Det glæder vi os over. Venstre og regeringen har leveret tiltag på stribe. Og både skoleledere, lærere, elever – og forældre – har i den grad været i arbejdstøjet for at nå så langt. Det fortjener de stor ros for.
Vi glæder os samtidig over, at kommunerne planlægger at tilføre flere timer i folkeskolen – på trods af de prioriteringer, der er nødvendige på grand af finanskrisen. Antallet af kommuner, der kun underviser på det tilladte minimum falder til 14 procent.

Desværre er der ikke megen plads til glæde over denne positive udvikling i skoleordfører Pernille Vigsø Bagges (SF) indvending mod skolens og Venstres præstationer (6.5.). SF har ikke deltaget i forhandlingerne om en eneste folkeskolelov i skolens 100 år. Og vi bliver ikke meget klogere på, hvad SF vil – ud over nogle overskrifter, som man hverken har anvist den hele eller halve finansiering af.
For Venstre, som skabte folkeskolen for mere end 100 år siden, og har været en central deltager i alle skoleforlig siden, er det afgørende, at vi fastholder den positive udvikling, vi nu ser i de yngste klasser. Vi skal sikre vores børn det bedste grundlag for at gå videre i uddannelsessystemet og deres videre liv.
Derfor har undervisningsministeren netop indledt forhandlinger om nye forbedringer af folkeskolen med baggrund i udspillet ”Faglighed og Frihed”, som regeringen fremlagde i december.

Vi vil gennemføre et læseløfte, så alle elever kan læse ved udgangen af 2. klasse. Vi vil indføre en seks timers skoledag med blanding af læring, leg og idræt for alle elever i 0.-3. klasse.  Vi tager fat på en særlig fokuseret indsats i områder med mange udsatte elever. Vi vil sikre åbenhed om skolernes faglige præstationer. Vi vil arbejde målrettet med talentudvikling. Vi vil med nye lederuddannelser og nye beføjelser sikre en bedre ledelse af skolen. Vi vil skabe en ny forbedret uddannelse og efteruddannelse af vores lærere.
Skolen skal udvikle sig med samfundet. Derfor skal vi glæde os over, at skolen rykker, mens SF sover.

 

Indlægget er skrevet i samarbejde med KRISTIAN ANDERSEN, folketingskandidat (V) i Nordjylland.

Talentfuld, talentløs eller bare TALENT

Kategori: Uddannelse

0

Indlægget er bragt i bladet “Efterskolen”

Alle har noget de er gode til. Der er ikke en eneste af os, der ikke har noget vi mestrer godt, samt noget vi slet ikke dur til. Nogen har ti tommelfingre, men en matematisk begavelse, andre en sangstemme som en drøm, men vanskeligt ved ord. Nogen spiller godt fodbold, men skriver elendigt. Og sådan kunne jeg blive ved. Og vi kender dem også alle sammen.

Den stille dreng i klassen, der i frikvartererne frembringer tegninger, der med sine fabulerende universer tryllebinder og har samme effekt på folk som pigen med violinen, der kan hensætte i ekstase. På håndboldbanen imponerer nogen bare mere end andre og i matematiktimen er der også dem, der har lettere ved at løse ligningerne og altid har det rette svar på tungen.
Og når vi nu ved, at alle har såvel stærke som svage sider, hvorfor så ikke styrke de stærke i stedet for at dyrke de svage? Det handler på ingen måde om, at vi skal tælle alt muligt, der ikke kan tælles, og som måske ikke reelt tæller, fordi det er noget helt andet, der har værdi. Nej, det handler om at anerkende, at der er flere typer af intelligenser, og at man ved at bruge og styrke børn og unges stærke sider også ofte kan give dem overskuddet og succesoplevelserne til at tage livtag med de opgaver, der falder dem svært.

Det er først, når det ene nederlag tager det næste, at motivationen bliver svær at finde frem, og man forfalder til at synes, at det hele bare er noget møg og skolen et dårligt sted at være. Nederlag og sejre handler ikke kun om det, der sker i klasselokalet, det handler også om de sociale sammenhænge, om opbakning, motivation og anerkendelse. Derfor er god trivsel også en forudsætning for, at talentet kan næres og vokse.

Talent handler ikke kun om den dygtige student, men også den ordblinde med flair for geometri. Ikke kun fysiknørden, men også den designstuderende. Et løft i talentindsatsen måles ikke alene på OECD’s ranglister, men også i grundskolens sløjdundervisning.

Men talent forpligter også, og vi har i Jantelovens Danmark ikke været gode nok til at skabe rum til talenter. Det er derfor et udvalg under undervisningsministeren netop har fremlagt en række anbefalinger til, hvordan vi fremmer talenterne i den danske grundskole. Talenterne er nemlig ikke udelukkede de 1-2 % højtbegavede børn, der er på en årgang, det er også de 10-15%, der er talentfulde indenfor alt fra kreativitet, sport til fysik eller andet. Talent handler altså ikke om elitært at sortere og pace, men derimod om, at vi bringer alle stærke sider og talenter i spil.

Talentarbejdsgruppen anbefaler bl. a., at man i overbygningen i folkeskolen fremover skal kunne linjeinddele inden for og/ eller på tværs af områderne naturfag, humanistiske fag og praktiske/ musiske/ kunstneriske fag, og her er det da oplagt, at efterskolerne også spiller aktivt ind. For er der nogen, der gennem årtier har arbejdet med linjer/ temaer, så er det jo netop efterskolerne. Efterskolerne er jo menneskelige talentfabrikker, så sørg for at komme på banen.

Tydelige skoler virker!

Kategori: Uddannelse

0

Forældre, der leverede børn til folkeskolens yngste klasser for ti år siden ville få et chok, hvis de så den skole, vores børn møder i dag. Der et sket meget, siden SF i 1990erne kortvarigt deltog i et enkelt forlig om folkeskolen. Og derfor går Pernille Vigsø Bagge (SF) grundlæggende galt i sin kritik af skolen 17.4.  i Nordjyske Stiftstidende.
 
Forældrene ville opleve en stærkere og mere fokuseret skole, som også er tydelig om børnenes præstationer og forventningerne til forældrenes opbakning til børnenes opdragelse og indlæring.
 
Og det virker! For det første kan eleverne meget mere end for ti år siden. Og de kan det tidligere.
 
Allerede i 1. klasse er otte af ti elever nu gode læsere. I 2. klasse er andelen af sikre læsere nu steget fra halvdelen til mere end tre af fire siden 1999. Og i 3. klasse er mere end otte af ti i dag sikre læsere – hvilket også er en klar stigning.
 
I matematik klarer 3. klasserne sig nu på samme niveau som 4.klasserne for få år siden. Det samme mønster ser vi i naturfag.
 
Og vi ser nu frem til en forventet stigning i timetallet i skolerne i det næste skoleår. På trods af nul-vækst, som er nødvendig efter finanskrisen, stiger timerne i skolen! Antallet af kommuner, der kun underviser på det tilladte minimum falder kraftigt til 14 procent.
 
Det er Venstre stolt over. Vi skabte folkeskolen for mere end 100 år siden, vi har været en central deltager i alle skole-forlig siden, og vi har særligt haft travlt i de ti år, der er gået, siden SF meldte sig ud af forligene om folkeskolen.
 
Med elevplaner, sprogstimulering af to-sprogede i børnehaver og 0. klasserne, nationale tests, indførelse af turbo-dansk, undervisningsassistenter og fastsættelse af mål for, hvad vores børn skal kunne på centrale klassetrin er det lykkedes at give både forældre, lærere og elever klarhed over, hvor vores børn befinder sig fagligt og socialt i skolen.
 
Og forældrene er glade for tiltagene. Størstedelen af lærerne i folkeskolen er det også. 
 
Venstres indsats nytter. Men vi forestiller os ikke, at vi er færdige med skolen. Det bliver vi aldrig, for skolen skal udvikle sig med samfundet. Og vi skal fastholde de flotte resultater, vi nu ser i skolernes yngste klasser.
 
Derfor har undervisningsministeren netop inviteret til forhandlinger om nye forbedringer af folkeskolen med baggrund i udspillet ”Faglighed og Frihed”, som regeringen fremlagde i december.
 
Vi vil gennemføre et læseløfte, så alle elever kan læse ved udgangen af 2. klasse. Vi vil indføre en seks timers skoledag med blanding af læring, leg og idræt for alle elever i 0.-3. klasse.  Vi tager fat på en særlig fokuseret indsats i områder med mange udsatte elever. Vi vil sikre åbenhed om skolernes faglige præstationer. Vi vil arbejde målrettet med talentudvikling. Vi vil med nye lederuddannelser og nye beføjelser sikre en bedre ledelse af skolen. Vi vil skabe en ny forbedret uddannelse og efteruddannelse af vores lærere.
 
Det er stykket sammen efter anbefalinger fra Skolens Rejsehold, som statsministeren sidste år skabte for at kulegrave den danske folkeskole og drøftelser med kommunerne og de faglige organisationer fra skolens medarbejdere. Og så er Venstres forslag finansierede fra ende til anden.
 
Venstre tager ansvar for vores børns fremtid. Vi løser ikke skolens udfordringer med løse overskrifter, som ikke er finansierede. Det er hårdt, fokuseret arbejde, der virker.

 

 Indlægget er skrevet i samarbejde med  KRISTIAN ANDERSEN,folketingskandidat (V) i Nordjylland (V), Johs. V. Jensens Vej 40, Aalborg SV