Ellen Trane Nørby

Kommunernes arbejde med udbud er en “ommer”. Sådan lyder kritikken fra Peter Petersen (PP), Broager, i JP d. 23/2. For kommunerne har som regel ikke et fornuftigt kendskab til de produkter eller arbejdsopgaver de efterspørger via et udbud, og vælger derfor at skrive kontrakt med den virksomhed, der giver det billigste tilbud, uden at de skelner til kvaliteten. Det går hårdt ud over danske virksomheder – inklusiv PP’s egen legeredskabsvirksomhed – da de netop ikke kan konkurrere på prisen mod producenter fra f.eks. Østeuropa eller Asien. Til gengæld kan de konkurrere på kvaliteten.

Men udbud behøver bestemt ikke være en øvelse, hvor man går på kompromis med kvaliteten på et produkt eller en ydelse. I Venstres nye udbudsoplæg forslår vi, at kommunerne i højere grad skal kunne arbejde ud fra en såkaldt omvendt udbudsmodel, hvor man tager udgangspunkt i en fastsat udgiftspris og spørger til kvaliteten. Her vil en kommune groft set udbyde et beløb f.eks. 50.000 kr. til køb af legeredskaber til børnehaver, hvorefter virksomheder indsender detaljerede produktbeskrivelser, så kommunerne kan vælge det tilbud, hvor de får mest kvalitet for pengene. Metoden bruges allerede med stor succes i enkelte kommuner. Odense Kommune besluttede f.eks. i 2001 at bruge 114 mio. kr. til at bygge en ny skole og sende arbejdet i udbud, hvorefter kommunen valgte det efter deres vurdering bedste tilbud.

For Venstre er det vigtigt, at borgerne oplever, at de får den bedste kvalitet for deres skattepenge. Derfor skal kommunerne i højere grad sende varer og ydelser i udbud, og spørge til kvaliteten og prisen. Det er fornuftig købmandsskik og kan samtidig bidrage til at få gang i væksten.

I torsdags blev EU’s fattigdoms år skudt i gang på en stor konference i København. 2010 er EU’s fattigdomsår, og det skal som de tidligere EU-temaår om sprog, handicap, ligestilling mm. sætte fokus på fattigdom i Europa. I Danmark har regeringen afsat midler til aktiviteter og til en informations- og debatkampagne, som de sociale og frivillige organisationer står for.

I det nye regeringsprogram har regeringen også offensivt spillet ud med et arbejde, der skal lede frem til, at vi i Danmark får opsat en række fattigdomsindikatorer, der kan bruges som et konkret arbejdsredskab til at lokalisere og hjælpe de mennesker i vores samfund, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Måske skulle oppositionen sætte lidt tid af i kalenderen til at lytte til, hvad det egentlig er regeringen siger. Vi mener faktisk, at det er en rigtig fornuftig ide, at lave en række fattigdomsindikatorer. Til forskel for oppositionen, så ønsker vi at lave en definition og udvikle redskaber, der rent faktisk virker, og som kan hjælpe de mennesker, der er mest udsatte i vores samfund.

Oppositionen på den anden side mener, at regeringen ikke tager fattigdomsproblemet alvorligt, fordi vi ikke vil lave en økonomisk definition af fattigdom. Arbejderbevægelsens erhvervsråd og oppositionen svælger til og bruger gang på gang den model, som hedder medianmodellen til at definere fattigdom. Medianmodellen går i sin enkelthed ud på, at man er fattig, hvis man har under halvdelen af gennemsnitsindkomsten i samfundet. Modellen bygger på 3 år gamle tal fra Danmarks Statistik og siger intet som helst om de mennesker den “tæller”. Er man studerende, så er man fattig. Ligesom mange Read more

“Vi har ikke fejlet. Vi har gjort vores arbejde, og vi har gjort det godt”, sagde den socialdemokratiske borgmester i Brønderslev Lene Hansen, da hun for tredje gang ændrede sin forklaring på hvorfor kommunen ikke har reageret på de utallige henvendelser og bekymringer fra naboer, skolelærere m.fl. i den tragiske sag fra Brønderslev, hvor 9 børn i sidste uge akut blev fjernet og forældrerne varetægtsfængslet.

Jeg sidder tilbage med en rigtig trist følelse. Hvordan kan den socialdemokratiske borgmester frikende sig selv? Brønderslev Kommune burde i det mindste indse at de selv har en andel i denne tragiske sag. En holdning, der bakkes op af Formanden for KL’s børneudvalg Jørn Sørensen, som fredag udtalte,”Brønderslev Kommune bærer også et ansvar for, at mishandling og omsorgssvigt i en familie med ni børn ikke blev stoppet tidligere. Alle alarmklokker burde have ringet, da familien sidste år flyttede til kommunen”

Allerede i juli 2009 fik Brønderslev Kommune en underretning fra en tidligere bopælskommune og efterfølgende har modtaget ind til flere underretninger fra naboerne og skolen. Alligevel ender det med, at den 20-årige datter selv skal tage direkte kontakt til myndighederne inden børnene fjernes og forældrene fængsles. Hvis ikke kommunerne reagerer, når naboer og medarbejdere henvender sig med deres bekymring, hvem skal så hjælpe de børn og unge, der ikke vokser op under ordentlige forhold? Med Barnets Reform har vi netop strammet lovgivningen, så vi sikrer, at der altid er fokus på barnets tarv, men hvad nytter nye lovgivningsinitiativer, hvis loven og lovens intentioner ikke bliver fulgt? Udsatte børn og unge skal have bedre hjælp, og der skal reageres tidligere, det er en forpligtigelse som vi som samfund ikke må tage for let på.

Så, mest trist til mode blev jeg, da den socialdemokratiske borgmester Lene Hansen (S) mandag udtalte: »Børnene havde det godt i familien. Godt nok«. Hvis det er den socialdemokratiske definition af barnets tarv, kærlighed og omsorg, så grænser det til det tragiske. Når en kommune overser en ekstremt belastet familie i mere end et halvt år og borgmesteren ikke mener de har fejlet og endda at de har gjort deres arbejde godt. Hvad sker der så, hvis de på et tidspunkt ikke gør deres arbejde godt?

D. 23. februar besøgte jeg en række institutioner under det sociale område i Kolding, for at se hvordan de ting vi til daglig arbejder med i folketinget, udføres i landets kommuner. Plejecenter Olivenhaven blev fremvist for både undertegnet og Koldings nye Venstre borgmester, Jørn Pedersen. Her så vi, hvordan en række dagligdags udfordringer i plejen, som brug af GPS-sender og hvordan en gruppe ansatte med succes selv planlagde deres vagter. Read more

Socialdemokraterne kan ikke lide udbud og foreslår, at udbud skal fjernes fra aftalerne med kommunerne. Socialdemokraterne påstår, at man mindsker papirforbruget på rådhusene, hvis man stopper udbud. Det er rent bluf fra socialdemokraterne og dækker over, at socialdemokraterne i forbindelse med det netop overståede kommunalvalg, af ideologiske grunde, har lovet FOA og flere i fagbevægelsen, at socialdemokraterne vil bekæmpe udbud og arbejde for, at centralisere opgaverne alene i den offentlige sektor. Til gengæld fik man så nogle gode valgbidrag fra de pågældende fagforeninger til socialdemokraternes valgkampagner.

Et socialdemokratisk stop for udbud vil i stedet øge papirmængden og bureaukratiet på rådhuset til øget administration af de opgaver, socialdemokraterne vil fratage private håndværkere, servicevirksomheder m.fl. og overføre disse opgaver til det offentlige.

Fakta fra det virkelige liv med udbud er gode. Udbud er sund fornuft, hvor man spørger til prisen på en bestemt ydelse med en fastlagt kvalitet. Om det så er en offentlig eller privat, der efterfølgende skal udføre opgaven er vi helt afslappet overfor. Det skal naturligvis være den, der kan levere den ønskede ydelse til den billigste pris. På samme måde som når vi selv som borgere spørger til prisen.

Udbud er ikke udlicitering. Udbud er at spørge til prisen, og der er penge at hente. Det sikrer mest mulig velfærd for skattekronerne. Det viser erfaringerne.
Staten og kommunerne har aftalt udbud som en fleksibel rammeaftale, hvor den enkelte kommune selv kan vælge hvilke opgaver man vil gå i udbud med.

Indlægget er skrevet i samarbejde med Erling Bonnesen, kommunalordfører (V) og Jacob Jensen, erhvervsordfører (V).

Du kan læse Venstres udbudsoplæg her:  10 veje til flere udbud og mere velfærd

At Benny Engelbrecht skyder på alt hvad der rører sig er ingen hemmelighed, men at Benny Engelbrecht nu også er begyndt at tale usandt, det er en trist tilføjelse. I JV 26/1-10 og på sin blog kaster Benny Engelbrecht sig ud i et ideologisk korstog mod det udbudsforslag, som vi i Venstre har fremlagt.　Til lejligheden omdøber Benny Engelbrecht udbud til udlicitering, for det passer bedre ind i Benny Engelbrechts ideologiske kritik, hvor han påstår, at regeringen vil sælge velfærdssamfundet. Men der er stor forskel på udbud og udlicitering. Det ved Benny Engelbrecht godt, så spørgsmålet er om han kun taler usandt for at fordreje sagen?　

Ved udbud spørger man til prisen og kvaliteten. Udlicitering er derimod situationen, hvor det politisk besluttes, at en anden end den nuværende offentlige leverandør skal overtage en opgave fremover. I vores oplæg foreslår vi, at kommunerne skal spørge til prisen – altså udbud. I dag spørger kommunerne gennemsnitlig til prisen på den vare, de køber i blot omkring 25 pct. af tilfældene. Med andre ord er tre ud af fire varer indkøbt uden, at der er spurgt om prisen og kvaliteten er den bedst opnåelige. Som forbrugere er vi vant til at spørge til pris og kvalitet. De færreste investerer i et nyt køleskab, i et sprogkursus eller i en psykologtime uden at spørge til pris og kvalitet. Men når vi taler skattekronerne og vores fælles samfundspung, så mener Benny Engelbrecht, at der er tale om et ideologisk korstog fra Venstre, når vi opfordrer til at vi som samfund spørger til pris og kvalitet. Hvad er det da for en arrogant holdning som SF og S udviser overfor de ressourcer som politikerne forvalter.

Hver gang ‘ Samfundsforretningen Danmark’ køber noget for dyrt, koster det tabt velfærd. Overpris er penge, som ikke kan bruges på andre gode formål, ældreomsorg, ekstra pædagoger eller andre velfærdsydelser. Derfor skal vi træffe det kloge valg at øge antallet af offentlige udbud yderligere. Vi skal til hver en tid spørge til prisen for at finde frem til, hvordan vi får mest velfærd for skattekronerne.

Læs hele udbuds-oplægget her: 10 veje til flere udbud og mere velfærd

”Der sker meget i Fredericia, specielt på det sociale område, derfor er det altid spændende som socialordfører og sydjysk folketingsmedlem at besøge området. Derudover skal musical akademiet sikres som nationalt uddannelsessted” Udtaler Ellen Trane Nørby.

I dag mandag kl. 08.30 starter Ellen Trane Nørbys besøg i Fredericia, når hun og byens nyvalgte Venstre borgmester, Thomas Banke, mødes med Fredericia Musical akademis rektor, Søren Møller. Formålet med mødet er, at diskutere hvorledes man kan sikre at musical akademiet bliver nationalt uddannelsessted for musical uddannelsen. Senere skal de møde 2 sociale projekter.

”Det bliver spændende at besøge Medborgerhuset Korskær og se deres arbejde med unge. Samt projektet ”Længst muligt i eget hjem”, hvor ældreplejen gribes helt anderledes an end tidligere” Udtaler Ellen Trane Nørby.

Tidligere på denne uge blev en 61årig fundet død af kulde i en have i Ølgod efter han var forsvundet fra sin bopæl dagen forinden. Politiet, pårørende og frivillige havde forgæves ledt efter ham og da hundepatruljerne endelig nåede frem til ham var det for sent.

Ugen forinden var det en ældre kvinde fra det Nordsjællandske forsvundet på en gåtur fra det plejecenter hun boede på. Mens dag blev til nat i den danske kulde, blev kvinden heldigvis fundet i et tog mellem Kolding og Vojens.

Hvert år udsættes en stor gruppe pårørende for den uvished der ligger i at deres kære demente familiemedlemmer er forsvundet. For en stor gruppe af de demente ender udgangen tragisk med døden. Selv om øget brug af gps og andre alarm og pejlesystemer kan reducere risikoen for at en dement medborger bliver væk, så tøver Socialdemokraterne og SF. Den elektroniske overvågning skal være tidsbegrænset og den skaber hverken kvalitet eller tryghed i alderdommen lyder det samtidig med, at der tales om personlig frihed.

Undskyld mig, hvad er det for en personlig frihed at risikere at dø i baghaven eller i en grøft fordi man ikke længere er i stand til at finde vej hjem, ikke kan huske hvem man er, eller hvordan man er kommet dertil. Read more

Plejefamilier ved bedre en nogen andre, at alle børn i Danmark ikke bliver født ind i trygge og stabile rammer, hvor de kan få en kærlig og god opvækst. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi med vedtagelsen af Barnets Reform har styrket hele plejefamilieområdet, og har taget børnenes ret, til at vokse op i et miljø med omsorg og nærvær, alvorligt.

En særlig afgørelse i Barnets Reform er indførelsen af en ny type plejefamilier, de såkaldte “kommunale familieplejere”. Der er flere, der har været lidt betænkelige med sådan en opdeling mellem en “normal” og en “kommunal” plejefamilie, men opdelingen er ganske naturlig og har et helt bestemt formål. Alle børn er forskellige. Det gælder også de mere udsatte børn, der alle har forskellige oplevelser med i bagagen, og derfor kræver det, at plejefamilierne har og anvender forskellige metoder til at hjælpe børnene. De fleste børn i familiepleje har blot brug for nærhed og omsorg fra en plejefamilie, hvor de naturligt indgår som en del af familien, og hvor hverdagen foregår i rolige og stabile rammer. For andre børn er det langt fra tilstrækkelig. Kommunerne skal derfor kunne regne med, at plejefamilierne har den viden og indsigt, der er nødvendig til at håndtere og hjælpe disse børn, så de kan få en bedre tilværelse.

Det kommer selvfølgelig ikke af sig selv, og derfor giver reformen plejefamilierne bedre muligheder for at efteruddanne sig. Men hvis vi vitterlig vil hjælpe børnene, så skal vi også Read more