Ellen Trane Nørby

Socialdemokraterne kan ikke lide udbud og foreslår, at udbud skal fjernes fra aftalerne med kommunerne. Socialdemokraterne påstår, at man mindsker papirforbruget på rådhusene, hvis man stopper udbud. Det er rent bluf fra socialdemokraterne og dækker over, at socialdemokraterne i forbindelse med det netop overståede kommunalvalg, af ideologiske grunde, har lovet FOA og flere i fagbevægelsen, at socialdemokraterne vil bekæmpe udbud og arbejde for, at centralisere opgaverne alene i den offentlige sektor. Til gengæld fik man så nogle gode valgbidrag fra de pågældende fagforeninger til socialdemokraternes valgkampagner.

Et socialdemokratisk stop for udbud vil i stedet øge papirmængden og bureaukratiet på rådhuset til øget administration af de opgaver, socialdemokraterne vil fratage private håndværkere, servicevirksomheder m.fl. og overføre disse opgaver til det offentlige.

Fakta fra det virkelige liv med udbud er gode. Udbud er sund fornuft, hvor man spørger til prisen på en bestemt ydelse med en fastlagt kvalitet. Om det så er en offentlig eller privat, der efterfølgende skal udføre opgaven er vi helt afslappet overfor. Det skal naturligvis være den, der kan levere den ønskede ydelse til den billigste pris. På samme måde som når vi selv som borgere spørger til prisen.

Udbud er ikke udlicitering. Udbud er at spørge til prisen, og der er penge at hente. Det sikrer mest mulig velfærd for skattekronerne. Det viser erfaringerne.
Staten og kommunerne har aftalt udbud som en fleksibel rammeaftale, hvor den enkelte kommune selv kan vælge hvilke opgaver man vil gå i udbud med.

Indlægget er skrevet i samarbejde med Erling Bonnesen, kommunalordfører (V) og Jacob Jensen, erhvervsordfører (V).

Du kan læse Venstres udbudsoplæg her:  10 veje til flere udbud og mere velfærd

At Benny Engelbrecht skyder på alt hvad der rører sig er ingen hemmelighed, men at Benny Engelbrecht nu også er begyndt at tale usandt, det er en trist tilføjelse. I JV 26/1-10 og på sin blog kaster Benny Engelbrecht sig ud i et ideologisk korstog mod det udbudsforslag, som vi i Venstre har fremlagt.　Til lejligheden omdøber Benny Engelbrecht udbud til udlicitering, for det passer bedre ind i Benny Engelbrechts ideologiske kritik, hvor han påstår, at regeringen vil sælge velfærdssamfundet. Men der er stor forskel på udbud og udlicitering. Det ved Benny Engelbrecht godt, så spørgsmålet er om han kun taler usandt for at fordreje sagen?　

Ved udbud spørger man til prisen og kvaliteten. Udlicitering er derimod situationen, hvor det politisk besluttes, at en anden end den nuværende offentlige leverandør skal overtage en opgave fremover. I vores oplæg foreslår vi, at kommunerne skal spørge til prisen – altså udbud. I dag spørger kommunerne gennemsnitlig til prisen på den vare, de køber i blot omkring 25 pct. af tilfældene. Med andre ord er tre ud af fire varer indkøbt uden, at der er spurgt om prisen og kvaliteten er den bedst opnåelige. Som forbrugere er vi vant til at spørge til pris og kvalitet. De færreste investerer i et nyt køleskab, i et sprogkursus eller i en psykologtime uden at spørge til pris og kvalitet. Men når vi taler skattekronerne og vores fælles samfundspung, så mener Benny Engelbrecht, at der er tale om et ideologisk korstog fra Venstre, når vi opfordrer til at vi som samfund spørger til pris og kvalitet. Hvad er det da for en arrogant holdning som SF og S udviser overfor de ressourcer som politikerne forvalter.

Hver gang ‘ Samfundsforretningen Danmark’ køber noget for dyrt, koster det tabt velfærd. Overpris er penge, som ikke kan bruges på andre gode formål, ældreomsorg, ekstra pædagoger eller andre velfærdsydelser. Derfor skal vi træffe det kloge valg at øge antallet af offentlige udbud yderligere. Vi skal til hver en tid spørge til prisen for at finde frem til, hvordan vi får mest velfærd for skattekronerne.

Læs hele udbuds-oplægget her: 10 veje til flere udbud og mere velfærd

Regeringen har netop lanceret en plan med 105 konkrete forslag til, hvordan vi kan afskaffe unødvendige regler og procedurer, så kommunerne og regionerne i stedet kan bruge sine ressourcer på, at give god service til borgerne. Nu skal de nye syd – og sønderjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådet følge trop, tilpasse reglerne som de ønsker og vise offentlige ansatte den tillid, som regeringen viser med den nye plan. På ældreområdet får kommunerne fx frihed til selv at bestemme, om de ansatte skal bruge tid på at udarbejde plejeplaner for beboerne på plejecentre. Og på handicap området foreslår regeringen, at reglerne omkring støtte på de såkaldte merudgifter, såsom transport, tøj og kost gøres mere enkle. I Venstre ønsker vi ikke at sætte tingene så meget i system, at vi bremser virkelysten. Derimod vil vi aflaste de offentlige ansatte, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgaver.

Det er uomgængeligt, at mange offentlige bygninger trænger til mere end blot en klat maling og en kærlig hånd. Mange offentlige bygninger er stadig ikke fulgt med velstandsudviklingen, og årtiers flittigt brug har sat sine spor.

Der kan findes mange eksempler på offentlige bygninger, der ikke lever op til basale krav om rummelighed, brugervenlighed, bygningsøkonomi og energieffektivitet. Sygehuse fra før krigen, skoler med uhumske sanitære forhold, børneinstitutioner med alt for lidt plads og ældreboliger uden bad og toilet. Det kan gøres bedre.

Gennem en ansvarlig økonomisk politik med massive afdrag på den offentlige gæld står Danmark i dag i en historisk gunstig økonomisk situation. Vi har nu råd til at gøre en ekstra indsats for at forbedre kvaliteten af offentlige bygninger. Som en del af kvalitetsreformen foreslår Venstre derfor, at der oprettes en kvalitetsfond med 50 mia. kr., som over ti år skal investeres i bl.a. nye og bedre sygehuse, skoler, daginstitutioner og plejehjem. Kommuner og regioner skal selv medfinansiere for at få del i midlerne blandt andet ved at sælge frigjorte bygninger og arealer. Det samlede beløb til investeringer vil derfor være langt større end de 50 milliarder kroner.

Inden vi går i gang med byggeriet skal vi dog sikre, at vi ikke bare bygger mere af det samme. Derfor har vi krævet, at finansieringsfondens investeringer og nybyggeri skla ske efter en stor international arkitektkonkurrence, hvor designere og arkitekter kan være med til at modernisere vores fremtidige bygninger og sikre, at investeringerne bliver brugt til at skabe inspirende arkitektur og design, der kan danne rammen for vores liv.

For Venstre er målet, at alle har adgang til velfærd af høj kvalitet samtidig med, at der fortsat er en ansvarlig økonomisk politik. Med nye og moderne rammer bliver det muligt at tilrettelægge bedre arbejdsgange end i gamle og udtjente bygninger. Arbejdsmiljøet og arbejdsglæden for de ansatte forbedres markant, og borgerne vil opleve velfærd af højere kvalitet. Det mål kan vi sikre med kvalitetsreformen.

Læserbrev bragt i Jyllandsposten. Indlægget er skrevet sammen med Jakob Lignell, Cand.Oecon.

 Lad os give danskerne det de gerne vil have. Muligheden for at betale mere i skat.  I de seneste dage har der igen været en debat omkring danskernes villighed til at betale skat. Det siges, at danskerne gerne vil betale mere i skat, hvis pengene går til øget velfærd. Det er en tilbagevendende debat.

Ofte bliver der sat spørgsmålstegn ved gyldigheden af den form for undersøgelse, måske med rette, men alt andet lige, er der åbenbart en del danskere som efterspørger mere skat, uden umiddelbart at kunne få lov til at betale det. Det er en synd og skam, for det er jo dem med de bredeste skuldre, der skal bære det tungeste læs, og disse bredskuldrede danskere der beredvilligt stiller sig til rådighed, skulle jo nødigt udvandre i frustration over at velfærds-Danmark ikke imødeser deres offervilligehed.  

Derfor vil vi gerne foreslå, at der oprettes et felt på danskernes selvangivelser til frivilling indbetaling af ekstra skat til velfærdsDanmark. Efter afkrydsningsfeltet oprettes et beløbsfelt, hvor man kan angive hvor meget ekstra skat man vil betale. Det er en nem tilpasning af selvangivelserne, der åbenbart er et stærkt behov for.      

Du kan her på min hjemmeside tilkendegive din holdning til mere skat ved at deltage i afstemningen.

Blog i Urban den 28. august 2007 

Skat er der mere mælk til kaffen? Nej, for du må kun vælge en af delene! Utænkeligt valg for en kaffe latte drikker som mig, men meget symptomatisk for den debat om skat og velfærd, der har kørt den seneste uge.

På trods af at regeringen har fremlagt en velfærds-investeringsplan på 50 milliarder (det svarer til mere end en Storebæltsbro) som skal bruges til renovering og nybyggeri af skoler, børnehaver, sygehuse og plejehjem, har Socialdemokraterne og DF den seneste uge kæmpet for at bilde os ind, at det er et enten eller, og at regeringens velfærdsforslag kun vil gavne de rige. Magen til sludder skal man lede længe efter.

Skat, der er råd til velfærd i Danmark får jeg lyst til at råbe højt. Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, så vi kan sikre, at der er flere, som gider gøre en ekstra indsats og dermed skabe forudsætningen for at vi har et stærkt velfærdssamfund i Danmark og råd til de nødvendige investeringer.  Det er ikke et enten-eller, men et balanceret både og, der skal sikre et Danmark med Drive!

DF og Socialdemokraterne burde lytte til Formanden for Dansk Metal og de andre fagforbund, der i fredags kaldte på mere af samme skuffe fordi det netop er deres medlemmer – normal og mellemindkomsterne, der belønnes med regeringens skatteomlægning ikke millionæren.

“En fast, men fair udlændingepolitik” var en af hjørnestenene, da vælgerne stemte Fogh regeringen til magten både i 2001 og 2005. Vi husker vel alle stadigt, hvordan Fogh-regeringen i 2001 blev mødt med kritiske ryster. I dag er der bred opbakning fra bl.a. Socialdemokraterne om udlændingepolitikken.

”Vi har aldrig sagt, at det var et faktum, at der ville blive sparet en mia. kr., og 3.000 pædagoger ville blive fyret”, siger BUPL-formanden Henning Pedersen til Jyllands-Posten (1/11) efter kommunerne kan dokumentere, at der ikke bliver skåret på børneområdet, tværtimod investeres der flere penge. Hvert barn får yderligere 300 kr. tilført næste år.

Det var især BUPL, som skræmte sagesløse forældre ud på barrikaderne med påstanden om, at kommunerne ville fyre 3.000 pædagoger. BUPL tog kort og godt danske børn som gidsler i deres ideologiske kampagne mod regeringen. Nu har virkeligheden indhentet både BUPL og Socialdemokraterne. Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) må i dag nødtvungen medgive, at der ikke bliver skåret på børneområdet.

Kvalitetsreform uden taltyrrani

Når pædagogernes fagforening og den danske opposition postulerer en nærmest massakre på børneområdet, påvirker det selvfølgelig danske forældres hverdag. Vi er som regering selvfølgelig nødt til at dokumentere, at der ikke bliver sparret, men tværtimod investeres flere penge på børneområdet.

Jeg synes dog, det er ualmindelig kedeligt at banke hinanden i hovedet med tal, især når hele episoden faktisk viser, at oplevelsen af serviceforringelser ikke kun er et spørgsmål om kroner og ører. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, hvordan vi bruger pengene. Derfor har vi også taget fat på en kvalitetsreform.

Kvalitetsreformen skal øge serviceniveauet i den offentlige sektor. Vi arbejder med mange delelementer, men kroner og ører går hånd i hånd med den stadig bedre offentlig service, moderne mennesker har behov for.

JK Hansen beder (6/10) om eksempler på Helle Thornings overbudspolitik. Jeg har slet ikke spalteplads nok til alle overbud fra Socialdemokraterne, så jeg vil give tre, som ikke har fået meget dækning i medierne og samtidig viser den økonomiske uansvarlighed, som Socialdemokraterne står for.

2010-planen. Nyrup-regeringen fremlagde i 2000 den såkaldte 2010-plan for at holde orden i dansk økonomi. Ifølge Nyrups plan skulle det offentlige forbrug vokse med 0,5 % i årene 2006 – 2010. Da Fogh regeringen kom til i 2001, adopterede vi 2010-planen og har siden fastholdt den. Socialdemokraterne har til gengæld forladt Nyrups økonomiske ansvarlighed og overbudt med en 2 % årlig vækst i det offentlige forbrug. Ikke engang advarslerne fra Socialdemokraternes egne økonomer i Arbejdernes Erhvervsråd lytter de til.

Fremtidens velfærd. Socialdemokraterne indgik en aftale med regeringen i velfærdsforliget. Aftalens ambition er at sikre penge til fremtidens velfærd, herunder uddannelse, forskning og livslanglæring. I sidste uge udtalte Henrik Sass Larsen så, at S var klar til at bruge forskningsmidler til forbrug i kommunerne. En udtalelse, som står i skarpt modlys til forårets dunder taler om, at regeringen bruger for lidt på forskning. 

Socialdemokraterne bruger  også penge, de ikke har, når de præsenterer et finanslovsudspil med et hul på 3,5 mia. kr. Fremtidens velfærd sættes over styr. Det er en ringe trøst, at Helle Thorning forsøger at lappe ved at bruge de penge, som skal afvikle statens gæld, som stadig er over 500 mia. kr. Men det er for usselt at smide regningen i børneværelset . Det er den sikre vej til at sætte Danmarks positive udvikling over styr.