Ellen Trane Nørby

“Medierne i det nye årtusinde” er titlen på Venstres udspil til de forestående medieforhandlinger. Med dette mediepolitiske oplæg fremlægger Venstre en række bud på fremtidens mediebillede i spændingsfeltet mellem kultur og marked. Det er et debatoplæg, som rummer såvel fremtidsbetragtninger og sigtelinjer, såvel som helt konkrete politiske tiltag.

Læs hele oplægget her:  Medierne i det nye årtusinde

Krise, katastrofekurs, krisetid. Ordet “krise” optræder ekstremt mange gange i de danske medier den seneste tid. Nu tænker i sikkert åh nej, ikke endnu en klumme om mediernes selvsving omkring statsministerens ferie med sin familie. Og nej, ikke at ord om det. Jeg taler om de mange artikler om krise i dansk film, der har fyldt de danske medier det seneste års tid.

Sidste år ryddede Stieg Larssons “Millenium” trilogi billethylderne og svensk film pressede dansk film på antallet af solgte billetter. Krisen i dansk film er afgrundsdyb forlyder det. Få huskede at nævne, at det var den danske instruktør Niels Arden Oplev, der stod for ’mænd som hader kvinder’ Krisemønsteret er pudsigt nok noget, som synes at gentage sig hvert fjerde år når vi nærmer os et medie og filmforlig, hvor de mange støttemidler til dansk film diskuteres.

Jeg var i Berlin den forgangne weekend til Berlinalen. I kampen om de attraktive gyldne bjørne er hele 2 danske film ud af flere tusinde kommet gennem nåleøjet til hovedkonkurrencen sammen med 23 andre film. Da Thomas Vinterbergs afgrundsbarske ’Submarino’ blev vist lørdag aften efterlod det en biografsal i dyd tavshed og flere med tårerne trillende ned af kinderne. Farens desperate kamp og splittelse mellem kærligheden til sin søn og længslen efter det næste fix er dansk socialrealisme når det er værst og bedst. Sammenlignet med Jonas Bengtsons bog af samme titel bliver filmen nærmest en odysse af håb. Den anden danske film er Pernille Fischer Christensens ’En familie’, der vises fredag aften. Her er superlativerne på forhånd positive overfor skildringen af en mands livs/dødskamp.

På den anden side af Atlanten er Lone Scherfigs film ’An Education’ nomineret til ikke færre end 3 oscars og Anders Østergaards tankevækkende dokumentarfilm ’Burma VJ’ har allerede vundet 40 prestigefyldte priser siden sin første visning i 2007. I marts bliver sløret løftet for om der også kan tilføjes en oscar til kaminhylden.

I en tid hvor danske film vælter sig i priser og nomineringer og hvor danske Read more

Så har en diskussion om ytringsfriheden heldigvis igen fundet vej til den offentlige debat. Heldigvis siger jeg fordi, at hver gang vi har mulighed for det, så skal vi gøre opmærksom på og kæmpe for denne frihedsret – og vi må aldrig tage den for givet. Derfor er det også så ærgerligt, at diskussionen denne gang er opblusset, fordi en virksomhed har valgt at ligge bånd på sig selv og på ytringsfriheden i frygt for konsekvenserne. Jeg taler selvfølgelig om auktions-huset Lauritz.com’s beslutning om ikke at lade en akvarel tegning af Kurt Westergaard indgå i en auktion, hvor TV-2’s seere kan byde på værket og sende pengene videre til nødhjælpsorganisationer, der er i gang med redningsarbejdet på Haiti.

For når vi hører om de planlagte terrorangreb imod Jyllands-Postens ansatte i Århus og Kurt Westergaard selv, så er det da klart, at angsten og uroligheden kribler frem i os, og at vi derfor lader den fejlslagne og umiddelbare rationelle fornuft tage over. For herregud, det er jo bare et enkelt maleri, som vi vælger ikke at vise – det går såmænd nok alt sammen! Men nej det går virkelig ikke, for vi er vel ikke nået til det punkt, hvor vi ønsker at lade angsten og bekymringerne styre os?

Vi har et medansvar

Selvfølgelig er Lauritz.com en selvstændig virksomhed, der i princippet kan vælge ikke at ville vise billedet på sin hjemmeside af politiske grunde, eller med henvisning til deres medarbejderes sikkerhed. Men problemet er blot, at hver gang en virksomhed træder tilbage og viger, så er det lettere for den næste også at vige og dermed falder vores fælles bolværk for at sikre at kunstnere og andre frit kan ytre sig i det danske samfund. I disse tider gør myndighederne alt hvad de kan for at beskytte Kurt Westergaard, men hvis vi ikke alle tager et medansvar, så ender vi med at være med til at stigmatisere selv samme Kurt Westergaard og den ytringsfrihed som han er er eksponent for.

Rundt om i verdenen sætter borgere, journalister og kunstnere dagligt deres eget liv på spil, fordi de håber og tror på, at deres små aktioner og opråb i kampen for ytringsfrihed, i sidste ende vil føre til fremskridt – eller i hvert fald Read more

Det er lidt en kliche, at sige gode danske Tv-serier og programmer lægger gader og stræder øde. Men sandt er det. Unge som ældre sidder nemlig klar med fjernbetjeningen, når den ’knivskarpe’ Sarah Lund hver søndag går på jagt efter morderiske typer i Forbrydelsen, eller når der igen sker mærkelige ting, på den ellers så fredelige ’Lærkevej’. Sådan skal det også være, for det er godt dansk TV, og det skal vi gøre alt for at bevare. Derfor skal vi sikre os, at danske udsendelser også i fremtiden kan samle hele nationen, vinde Emmy-statuetter og få snakken til at gå højt rundt i kantinerne på danske arbejdspladser. Men det kræver, at danske programmer kan konkurrere mod de udenlandske og har penge til at producere TV af høj kvalitet. Read more

Fredag den 2. oktober 2009

I dag er udredningen om den fremtidige offentlige støtte til medierne blevet offentliggjort. Udredningens formål er at skabe grundlag for politiske overvejelser om de eksisterende støtteordninger, og Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby ser meget positivt på udredningen.

 - Det er en interessant udredning med en lang række relevante input, og jeg ser frem til at sikre, at også den fremtidige støtteordning hviler på det mest fornuftige grundlag. Særligt hæfter jeg mig ved, at medieudredningen fremhæver, at der skal være plads til mere konkurrence og mangfoldighed på mediemarkedet. Det er begge to kodeord som danner rammen om Venstres mediepolitik.

 - Jeg er glad for, at udredningen ser på mediestøtten i et helikopterperspektiv, så vi netop løfter os over individuelle interesser. På den måde undgår vi, at hver aktør kun har fokus på, hvad der er bedst for dem selv. Og jeg er derfor overbevist om, at de righoldige input kommer til at indgå i en kommende medieaftale.

I sidste uge lancerede Boxer deres ny TV-programpakker, som giver mere frit valg til danskerne på tv området. Slut med kun at kunne vælge store dyre pakker. Det er en udvikling vi i Venstre længe har kæmpet for og selv om der stadig er alt for lidt frit valg på TV-området, så er det et skridt i den rigtige retning. Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokraterne modtog fremskridtet med krav om lovindgreb. Det flugter jo også perfekt med Helle Thornings melding om at nu skal politikerene blande sig i mere og regulere mere men stik imod Socialdemokraternes ideologiske modstand mod frit valg. Read more

Kronik bragt i Berlingske

Man siger, at udviklingen altid går langsommere, end man forestiller sig, men at konsekvenserne altid bliver mere omfattende, end man tror. Hvis man overfører det på den udvikling, vi har oplevet i anvendelsen af informationsteknologi og almindelige menneskers brug af bredbåndsforbindelser til at kommunikere og skaffe sig viden og oplevelser, må man konstatere, at det er gået rigtigt stærkt, og at danskerne har taget den nye teknologi til sig.

Read more

I en medieverden, hvor flermedialiteten efterhånden er et must, og hvor det globale indhold, alle nichekanalerne og programmer fra hele verden vælter ud gennem vores tv, er det et paradoks, at DR’s formand Michael Christiansen end ikke kan se behovet for at sikre en såvel bedre som stærkere regional dækning og en styrkelse af DR’s forankring i hele landet. Og så det jo også lettere at gå efter manden og starte en diskussion om, hvorvidt det er et ”rigtigt” forslag i stedet for at forholde sig til substansen.

Og hvad er substansen så? Jo, udspillet, vi fra Venstres side spillede ud med tidligere på ugen, er et forslag om at lade de otte TV 2-regioner og DR’s 11 regionale radiostationer smelte sammen, så vi får en stærk og flermedial regional public service-leverandør, der, som vi også kender det fra andre europæiske lande, blandt andre England, kan sikre en endnu bedre regional og lokal dækning.

Den nye regionale PS-leverandør – lad os bare kalde dem regionerne – skal have stærke selvstændige lokale ledelser, men en fælles paraply, som vi også kender det fra blandt andet foreningen af TV 2-regioner i dag. Denne styrkelse af den lokale ledelse vil også være en meget stor fordel for P4-regionerne, da de fremover vil blive herrer i eget hus og i endnu højere grad end i dag vil kunne udvikle regionale formater og tilrettelægge dækningen mere frit og uden hensyntagen til en central direktion.

I længere tid har DR taget tiltag til at skulle spise TV 2-regionerne, når TV 2 bliver solgt, og det mener vi i Venstre vil være decideret uhensigtsmæssigt og risikere at ødelægge den balance og dermed det med- og modspil på public service-området , der har været med til at sikre et alsidigt dansk mediemarked. DR vil så ende som en mastodont – en monopolist på public service-området, og det vil i høj grad risikere at skade udviklingen af public service i Danmark.

Men det er jo korrekt, at TV 2-regionerne ved salget af TV 2 vil risikere at ende med at komme til at flagre, og derfor ser vi det som en alternativ vej, at man i stedet bruger denne unikke mulighed for justeringer til at satse massivt på en stærkere regional dækning af hele landet, såvel som en sikring af, at der fortsat kan leveres såvel lyd som billeder ind til TV 2 og DR’s hovedkanaler.

Regionerne – der nu består af såvel en radio- som en tv-side – skal arbejde uafhængigt fra såvel TV 2 som DR, men samtidig være indholdsleverandør af lyd og billeder til såvel TV 2 som DR. Dette for at sikre, at såvel TV 2′s hovedkanal som DR’s hovedkanal får en stærk regional indholdsleverandør.

I dag er DR’s hovedkanal i høj grad begrænset af, hvor sendevognen kan nå ud – og desværre er det ud over at være en bekostelig affære også medvirkende til, at det oftest er lettest at lave indslaget, voxpopen med mere på Strøget i København.

At DR netop ikke har tv-aktører placeret i hele landet, er med til at skade DR’s landsdækkende dækning, og det er blandt andet her, forslaget også vil kunne sikre DR, fordi de nye ”regioner” ud over en egen regional flade (TV 2-regionernes nuværende sendeflade og DR-regionernes P4) vil skulle byde ind med indhold til såvel TV 2 som DR, og her vil DR’s hovedkanal komme til at nyde godt af otte regionale tv-aktører, der kan levere billeder fra hele landet ind til TV Avisen og andet.

Jeg glæder mig over de rigtig mange positive tilbagemeldinger, jeg har fået, men synes, det er trist, at DR og S er gået i automatpilot og skyder ned frem for at forholde sig til substansen i forslaget, men det sker nok, hvis den eneste mission, man har for public service i Danmark, er ”Big is beautiful” frem for at se på, hvordan vi også fremover får sikret det med- og modspil, der også skal til for at sikre stærk public service-udvikling i Danmark.

Denne kronik fra JP 29. september 2009 er skrevet sammen med Mogens Jensen, MF (S), medieordfører.

I disse måneder arbejder regeringens skattekommision for fulde omdrejninger. Det er med afsæt i dette arbejde, at vi gerne vil komme med et vigtigt indspark. Det er et input til debatten, som vi fremsætter som to individuelle medlemmer af Folketinget. Vi har ikke taget vores partier med på råd i sagen og vi er bestemt heller ikke blevet taget i ed hos vores partier. Men det er et spørgsmål, som helt klart bør indgå i Skattekommissionens arbejde. Read more

‘Kom nu DR!’ Sådan skrev Mette Bock i en klumme i Metroexpress den 4. oktober 2007. I sit indlæg skrev hun blandt andet ”DR kryber langs panelerne, og det er slemt at se på. Det eneste, man hører i disse visnetider, er endeløse diskussioner omkring økonomien” og senere ”Hvis DR havde klare og selvstændige ambitioner kunne det jo være, at der også blev større politisk vilje til at finansiere foretagenet.” Jeg var og er enig.

Siden er Mette Bock blevet ansat i DR og spørgsmålet er nu, om hun stadig har den samme holdning. I dag, da jeg læste Politikens interview med DRs dramachef Ingolf Gabol og artikler om DR Dramas nedtur fandt jeg Mette Bocks indlæg frem igen for Gabols klynk og det hele er trist er da netop sådan noget, der taler DR endnu længere ned.

Når DRs dramachef – dagen efter lanceringen af ’Sommer’ – over 3 sider i Politiken fortæller om hvor dårlig DRs drama serier bliver fremover, så er det næppe noget, der vil styrke familien Danmarks iver for bare at måtte slå over på DR og følge med i de mange spændende ting DR producerer…. Jeg spørger bare. Hvad skal grunden være til at betale sin licens med en god følelse, når man hver anden dag kan læse i avisen hvor dårlig DR selv synes det er?

Hvis DR var et politisk parti, så ville vælgerne nu være flygtet…. Og nej, jeg sagde ikke Ny Alliance. Men nogle udfordringer og problemer har bedst af at blive håndteret og tacklet indefra.

Det ville være skønt, hvis DR stoppede op med et nytårsfortsæt om i 2008 at rejse sig og i stedet vise sig med det mod, den vilje og det intelligente indhold, der har gjort kanalen til et kulturimperium gennem tiden.

Fremlæg en ambitiøs plan sagde Mette Bock i sit indlæg den 4. oktober 2007. Jeg er enig. Vis dog, at I har ambitioner, at I vil, at I er de bedste og den bedste mediearbejdsplads at være på i stedet for at agere areoflot og i hvert fald ikke positivt tiltrække.

Ingolf Gabol siger i Politiken, at sparerunden (der dog betyder en stigning i DRs dramaproduktion i fhold til gennemsnittet over de sidste par år) betyder, at alt det vovede og nye bliver sparet væk til fordel for det sikre. Ærgeligt for det er som at pisse i bukserne i frostvejr. Dejlig varmt til en begyndelse, men…

Enhver virksomhed i krise kigger på muligheder og trusler. En markant trussel vil til enhver tid være at spare på Forskning og Udvikling. R&D er simpelthen en investering, og den afgørende forskel mellem de virksomheder, der går under og den, der får vendt udviklingen gennem nytænkning og kreative ideer.

Ingolf Gabol giver byggeriet i Ørestaden skylden for at DR Dramas ulykker, men mon ikke DRs største trussel på sigt er en vigende opbakning fra den danske befolkning. Allerede i dag er der årligt for mere end 500 millioner kroner sortseere i dette land. Det er næsten det dobbelte af de årlige besparelser pga. byggeriet…

Jeg tror DRs trussel er en helt anden slags negativ spiral, der truer med at trække det store kultur og medieimperium ned med sig selv som det skete for det store svenske skib Vasa, da det sank i havneløbet et par hundrede meter fra dets kaj. Hvis familien Danmark skal elske DR og betale licens med en positiv mine, så skal DR nok starte med at elske sig selv.