Debat: Hverdagen besluttes af halvdelen

Kategori: EU, Ligestilling

0

Vi vil have flere kvinder til både at tage stilling til EU, debattere EU og stemme til Europaparlamentsvalg, men det kræver, at der er viden og information tilgængelig.

Når kvinder i en travl hverdag skal prioritere, hvordan tiden bedst bruges – hvilken artikel der skal læses, hvilket tv-program, man skal se, eller om man skal ned at stemme, så bliver det ud fra, om det vurderes som vigtigt og relevant.

Når EU ikke opfattes som sådan, er det klart, at det bliver valgt fra. Det skaber demokratisk underskud – og er et problem. Det sætter vi i lyset af kvindernes internationale kampdag fokus på – og det vil vi gøre noget ved.

En kvinde i Italien har svært ved at passe et fuldtidsjob, fordi hun ikke har børnepasning. En kvinde i Grækenland tjener 20 pct. mindre end sin mand. En ung kvinde i Spanien kan ikke få et job, fordi arbejdsløsheden er så høj. En ældre kvindes datter arbejder gratis bare for at få noget erfaring.

Krisen kradser overalt i Europa.

Når netværket Kvinder og Europa i går åbnede dørene til arrangementet “Lige muligheder for alle i en krisetid?”, så er temaet krisen, men også hvordan den tackles i Europa, og hvilken betydning EU har i det. Også i Danmark er der arbejdsløshed, der er ikke ligeløn – og der er et demokratisk underskud.
Krisen kender ingen grænser

Når krisen kradser, og kun halvdelen bestemmer løsningerne på fremtidens udfordringer for os alle.

Kvinder stemmer mindre til de europæiske valg og interesserer sig mindre for EU, men interesserer sig for arbejdsløshed, løn, klima, miljø – listen kunne fortsætte. De to ting burde hænge sammen – hvilket netværket gerne vil vise med arrangementet.

Krisen kender ikke til grænser, og uanset hvor mange vækstplaner man laver herhjemme, så har de tiltag, der gøres på europæisk plan, stor betydning for vores alles fremtid.

Kvinder og Europa ønsker at bidrage med information og viden, der gør det muligt for den enkelte at danne sig en mening om emner og spørgsmål relateret til EU og Europa. Det er lige præcis spørgsmål som: “Er der lige muligheder for alle i en krisetid?”, men også emner som forbrug, forurening o. l. Det demokratiske underskud, som opstår, når kvinder ikke stemmer, mener vi er vigtigt at sætte fokus på.

 EU som syndebuk

Vi vil have flere kvinder til både at tage stilling til EU, debattere EU og stemme til Europa-parlamentsvalg, men det kræver, at der er viden og information tilgængelig – og at det virker relevant og som noget, der i en travl hverdag er værd at bruge tid på. Når tv-programmer om EU sendes kl. 23, når EU er udenrigsstof i stedet for indenrigsstof, og når mange danske politikere negligerer, hvor meget lovgivning der kommer fra EU.

Altid bruges EU som syndebuk, når der er upopulære tiltag, og generelt tales der ikke særlig meget om EU i den offentlige debat – ja, hvorfor så bruge sin tid på det? Netværket Kvinder og Europa vil have EU og Europa på dagsordenen – på den offentlige dagsorden og på kvindernes dagsorden.

Det er ikke et politisk projekt, som handler om, at flere skal være tilhængere af EU, men om, at ingen er i tvivl om, hvor stor betydning det har i dag.

Tallene taler deres tydelige sprog – et eksempel på dette er, at i den seneste Eurobarometer-undersøgelse fra sommeren 2012, kender kun 57 pct. af danskerne til Europa-Parlamentet og kun 9 pct. af dem, som stemte ved seneste valg i 2009, gjorde det, fordi de mener, at EU spiller en vigtig rolle i deres hverdag.
Skal ikke drukne i jakkesæt

Det handler selvfølgelig ikke om, hvorvidt man kan nævne en institution – for hvis det ikke virker vigtigt og relevant, hvorfor skal man så interessere sig for det? Det her handler om, at alle de politiske områder, som påvirker vores hverdag, skal frem i lyset.

Debatten om EU skal ikke drukne i mænd i jakkesæt eller snak om institutioner.

 Det skal handle om, at EU har betydning for den mad, vi spiser – den luft, vi indånder, den makeup, vi putter i ansigtet, de penge, som står på vores bankkonto, og om der er job til os at få.

Når vi kender betydningen af EU i vores hverdag, er det også nemmere at forstå, hvorfor det er vigtigt at bruge sin tid på EU, og hvorfor det er vigtigt at give sin mening til kende både i debatten og ved stemmeurnerne.

 Der er godt et år til næste Europa-parlamentsvalg. Her skal stemmeprocenten op. Den fremtid, som er så vigtig for os alle, skal ikke bestemmes af halvdelen. I Kvinder og Europa vil vi gøre vores til at sætte fokus på betydningen af EU og Europa, men vi kan ikke gøre det alene.

 Vis, hvor vigtig EU er

Derfor skal der her lyde en opfordring til både politikere, medier og alle andre: Vis, hvor vigtig EU er.

Vis den reelle betydning af vores medlemskab af EU. Vis det, når I fortæller om lovgivning og nye politiske tiltag – vis det i primetime, vis det såvel i de redaktionelle prioriteringer som i debatspalterne, og vis det, når I taler sammen på arbejdspladsen og over middagsbordet.

 Det er på tide, at ingen skal være i tvivl om EU og Europas betydning for vores hverdag.

Skrevet i samarbejde med Stine Bosse, Gitte Seeberg, Christel Schaldemose, Camilla Andersen og Mariann Fischer Boel. Alle ambassadører netværket Kvinder og Europa

Vi skal huske, hvad reel ligestilling handler om

Kategori: Ligestilling

0

Den 8. marts – Kvindernes Internationale kampdag. Som kvinde i Danmark i 2012, hvor flere kvinder end mænd tager en lang videregående uddannelse, og hvor moderne par deler opgaverne ligeligt i hjemmet, så kan det umiddelbart være svært at se nødvendigheden i at gøre dagen til noget specielt. Men det skal vi. Vi skal bruge dagen til at fejre de mange barrierer, tabuer og strukturer, vi igennem tiderne har nedbrudt i kampen for ligestilling mellem kønnene, vi skal fokusere på de udfordringer, vi fortsat står over for, og ikke mindst minde hinanden om, hvad reel ligestilling handler om.

I mandags satte EU’s justitskommissær Viviane Reding en høring i gang for at indføre kvindekvoter i europæiske virksomheder. Målet er, at fire ud af 10 pladser i bestyrelser i børsnoterede virksomheder skal besættes af kvinder i 2020. Der gik ikke mange minutter før Danmarks radikale ’ligestillings’minister Manu Sareen roste arbejdet, og meddelte, at han overvejer at indføre kvindekvoter i Danmark. Desværre. For regeringens holdning er en hån mod ligestillingen, tangerende diskrimination. Vi har så mange dygtige og talentfulde kvinder i Danmark, der ikke behøver en kvote for at vise deres værd.

Når man gennem lovgivning vil bestemme at kvinder, som minimum, skal udgøre 40 procent af en bestyrelse, så er det ikke reel ligestilling. Et andet problem er, at man med kvindekvoter tvinger virksomhederne til at vælge en kandidat, fordi hun er kvinde, frem for hendes kvalifikationer og kompetencer. For Venstre er det væsentligt, at kvinder såvel som mænd vælges på deres kvalifikationer og kompetencer, ikke blot ud fra deres køn. Det er langt bedre at sikre, at virksomhederne får øjnene op for, at alle talenter bringes i spil til landets bestyrelser til gavn for bundlinjen og virksomhedsudviklingen. Reel ligestilling fremmes ved oplysning og frivillig indsats.

Arbejdsmarkedets parter og virksomhederne må – i samspil med os politikere – fremlægge nye tiltag og strategier for, hvordan de bliver bedre til at rekruttere fra hele talentmassen. Indtil videre går det arbejde for langsomt.  Med initiativer som ”Charteret for flere kvinder i ledelse”, ”Operation Kædereaktion” og mentornetværk satte vi et vigtigt arbejde i gang med at opnå mere ligestilling af frivillighedens vej på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne. De initiativer skal blive flere og bedre. Men når vi har kunnet ændre vanetænkning og strukturer i hjemmet, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet uden tvang og kvotetankegang – så kan det også lade sig gøre i bestyrelseslokalerne. Lad os huske på, hvad reel ligestilling er. Rigtig god 8. marts.

 

Kvinder for Europa – Europa for Kvinder

Kategori: EU, Ligestilling, Læserbreve

0

Af  Ellen Trane Nørby, Stine Bosse,  Mariann Fischer Boel, Margrethe Vestager, Lene Espersen, Vibeke Manniche, Anne Grethe Rasmussen, Camilla Andersen

På Kvindernes Internationale Kampdag i morgen markeres kvindernes stilling i verden. Dagen bliver traditionelt forbundet med rødstrømper, ligestilling og kvindernes rolle i verden. Der er stadig brug for at diskutere disse emner, men vi mener, at der i lige så høj grad er andet, der presser sig på i nutidens kvindedebat. Derfor er vi gået sammen i et EU-netværk ’Kvinder for Europa’, der lanceres i morgen på den internationale kampdag, hvor vi som ambassadører hverken vil fokusere på kønskvoter eller kvindernes stilling på arbejdsmarkedet, men i stedet har fokus på EU, Europa og danske kvinders deltagelse i den europæiske debat. Vi er interesserede i at sætte fokus på to ting:

  • Hvorfor kvinder er mere skeptiske end mænd, når det gælder EU?
  • Hvorfor kvinder er mindre interesserede end mænd i at diskutere EU?

Siden det Europæiske Fællesskab blev til en Union, er der i stigende grad truffet beslutninger på områder, der tidligere alene var nationale anliggender. I EU træffes der i dag en lang række beslutninger, som har stor betydning for Danmark og for os som borgere. EU kan nemlig vedtage love og regler, som skal gælde i alle medlemslande – også Danmark. Det er et faktum, der har eksisteret, siden vi med Maastricht-traktaten udvidede fra EF og det økonomiske samarbejde til EU og en politisk union. Den danske lovgivning er kraftigt påvirket af beslutninger truffet på EU-niveau. Særligt det danske erhvervsliv er påvirket af EU og har for eksempel længe peget på, hvor meget de danske undtagelser koster erhvervene i kroner og ører. 

EU har som institution været en af de fremmeste bidragydere til at sikre fred, stabilitet, mindretalsbeskyttelse og udsyn. Oprettelsen af det indre marked skabte og skaber større bevægelighed, vækst og styrker samhandlen. Det europæiske samarbejde har også sikret de europæiske borgeres sociale forhold og ligeløn. Der er rigtig mange og gode grunde til at interessere sig for, hvad der foregår i EU.

Alligevel taler statistikken sit tydelige sprog: De danske kvinder har ved alle EU-afstemninger været mere EU-skeptiske end mændene. Så langt så godt. Det interessante spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor er de det?

Tendensen er ikke kun et fænomen i Danmark. Også kvinder i Sverige, Finland og Norge har i høj grad været skeptiske over for det europæiske samarbejde. Desværre uden megen opmærksomhed fra forskere i europæisk integration eller fra EU’s medlemslande. EU-skeptiske kvinder fremstilles typisk som ældre, uuddannede og politisk uinteresserede. Denne fremstilling af EU-skeptiske kvinder skaber en forventning om, at en mere positiv holdning til EU automatisk vil rodfæste sig hos unge mennesker, fordi den yngre generation vil være bedre uddannet og mere internationalt orienteret.

Men vi skal ikke kun vente på, at tiden ændrer interessen.

Jacques Delors sagde i begyndelsen af firserne ”you can’t fall in love with the single market”, da han skulle forklare, hvordan EU kunne komme tættere på borgerne. Hvis politik og demokrati bliver solgt til borgere med et slogan, der lyder som et overfladisk underholdningsprogram, kan vi godt forstå, at kvinderne har valgt at være skeptiske.

Men i Europabevægelsens daglige arbejde opleves denne skepsis ikke som en, der bunder i en politisk stillingtagen til projektet, men derimod en skepsis der bunder i, at mange kvinder føler, at EU-spørgsmål er langt fra deres hverdag. Det er en naturlig reaktion, at når man er skeptisk over for noget, så trækker man sig tilbage. Det er ærgerligt, for EU er en politisk kampplads, hvor rigtig mange ting bliver afgjort. EU er en del af vores demokrati, på nøjagtig samme måde som Folketinget og kommunalvalg er det. Demokrati forstået som den enkelte persons mulighed for indflydelse på sit eget liv. Demokrati, der er levende, når den brede befolkning gør sin indflydelse gældende. Det gælder også kvinderne!

EU har siden oprettelsen været frontkæmper for ligestilling. Noget, der har givet flere muligheder til de europæiske kvinder. Allerede i Rom-traktaten i 1957 blev der skrevet en paragraf ind, som forbyder diskrimination mellem mænd og kvinder. Hvis det forholder sig sådan, at EU-emner ikke taler til kvinder, skal der gøres noget. Vores mål med netværket er dobbelt:

For det første skal flere kvinder interessere sig for EU som politisk projekt. Vi vil løfte diskussionen om EU og vise, at man ikke behøver at arbejde med EU i hverdagen for at være i stand til både at have en holdning og til at diskutere den. Netværket ’Kvinder for Europa’ kommer til at diskutere emner som: Hvad gør EU: for dine børns uddannelsesmuligheder, for den roaming-pris du skal betale for at tale i mobil i udlandet, for din sikkerhed, når du handler på nettet, og når du putter mad munden? – alt sammen helt konkrete eksempler, der viser hvordan EU faktisk spiller i din hverdag. Der findes et hav af andre eksempler.

For det andet er vi meget optaget af, hvordan EU skal udvikle sig, og hvad EU’s rolle i verden skal være? Det vil vi også gerne have flere til at interessere sig for. Derfor skal der skabes rum til en EU-debat, der involverer alle dele af samfundet og hvor nuancerne også kommer frem. Både for mangfoldighedens og demokratiets skyld. Vi er klar til at tage debatten. Er I?

Kronikken er bragt i Politiken den 7. marts 2012

Læs mere om arrangementet her