Grønne arbejdspladser, ja tak

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 16-01-2012

Kategori: Energi og klima, Erhverv og beskæftigelse, Læserbreve

Tags: , ,

0

Benny Engelbrecht ( BE) indleder 2012 med et læserbrev under overskriften » Man hører hvad man vil « . Og det gør BE i høj grad.

I debatten om det kommende, forhåbentligt brede, energiforlig har BE henvist til citater fra erhvervslivet om de positive effekter ved store økonomiske investeringer i det grønne område.

Men BE har åbenbart lukket både øjne og ører, da Dansk Industris direktør Trine Roed samtidig med sin ros til udspillet advarede mod en svækkelse af konkurrenceevnen: » Det er ikke gratis at gennemføre en grøn omstilling, og alle danskere kommer til at holde for. Vi er nødt til at finde en kurs, som ikke svækker konkurrenceevnen yderligere og dermed koster vækst og arbejdspladser i Danmark. « Det er nøjagtig den kurs, Venstre følger. Vi skal fortsat være globalt ledende på det grønne område, men det nytter ikke at håbe på et dansk eksporteventyr, som BE gør, hvis man starter med at drukne danske arbejdspladser i afgifter, så de ikke kan konkurrere med udlandet.

Det ville klæde partierne bag den nye regering, ikke kun at tage stilling til de positive konsekvenser af den kommende energiaftale, men også forholde sig til de negative konsekvenser i form af flere arbejdsløse og dårligere konkurrenceevne, som eksempelvis en femdobling af NOx-afgiften medfører. Men det lukker BE både øjne og ører for.

Venstre arbejder målrettet mod en energiaftale, som har respekt for og tager hensyn til danske arbejdspladser.

Læs hele indlægget

Næ, næ, næ, det må du ikke…

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 13-01-2012

Kategori: Erhverv og beskæftigelse, Finans og skat, Læserbreve, Politisk ordfører, Social og ligestilling

0

Af Benedikte Kiær, MF (K), politisk ordfører og Ellen Trane Nørby, MF (V), politisk ordfører  

Sådan begynder en gammel børnesang, hvor man hverken må hænge i gardinerne eller slå en masse prutter. Og det kan der jo være masser af gode grunde til. Men på mange måder fylder forbuddene og den løftede pegefinger, så meget i vores samfund, at der er god grund til at synge børnesagen helt til ende, hvor spørgsmålet stilles: ”Men hvad må vi så…?”

Vi politikere bærer en del af ansvaret. En gang imellem virker det som om, at politikerne helt glemmer, hvem det er, de arbejder for. Når forargelseshistorierne rammer mediemøllen, så ruller lavinen, og et kæmpe apparat bliver sat i gang. Et apparat, der frariver befolkningen dømmekraft, ansvar og gode intentioner.

Man oplever konsekvenserne – desværre – alt for mange steder. Det er ikke sjældent, at styrelser eller kommuner sender retningslinjer og vejledninger rundt til offentlige ansatte, om hvad de må og ikke må gøre på grund af enkeltstående tilfælde og fejl. Tag for eksempel de danske plejehjem. Her kan et enkelt tilfælde af dårlig mave være nok til at skabe lovgivning på et helt område. På trods af opråb fra flere plejehjemsledere, skal plejepersonalet nu følge regler om at bære uniformer af hygiejnemæssige årsager. Plejehjemspersonalet havde førhen flere steder valgt at se bort fra uniformer og kitler, da beboerne havde tilkendegivet, at det er rart, når personalet ligner dem selv – for det er med til at fjerne følelsen af at blive sygeliggjort, blot fordi de er oppe i årene. Det burde selvfølgelig kunne lade sig gøre at have dagligdagstøj, som nemt kan vaskes ved høje grader. Men lovgivningen ender ofte med at blive så regulerende og detaljeret beskrevet, at friheden til selv at tage ansvar og løse problemer ofte sættes i baggrunden på bekostning af kontrol og systematik. Det skal vi væk fra!

Et plejehjem er jo faktisk præcis det navnet antyder – et hjem, hvor man kan få støtte og hjælp. Men først og fremmest et hjem. Og i et hjem plejer man også selv at bestemme. Derfor er det helt afgørende, at de ældre selv må bestemme, hvilke møbler de vil indrette deres værelse med. Vi så for nylig, hvordan placeringen af en beboers bord – på beboerens eget værelse – skabte problemer på et plejehjem på Fyn. Her ville man tage hendes frihed til selv at bestemme fra hende, fordi plejepersonalet mente bordet stod i vejen for deres arbejde. Selvfølgelig skal personalet kunne udføre deres arbejde, men man må kunne finde en løsning, hvor beboerens eget ønske vægtes højere end ensrettede regler, der skaber rigide arbejdsgange.

Det samme gælder for de ældres mulighed for at være med til at tilberede egen mad, eller eksempelvis drikke saft til maden. Mange kan bedst lide mormors frikadeller eller farfars bøffer med bløde løg. Det skyldes ikke mindst, at mange af de ældre er fra en tid inden take away og fast food, og at madlavning altid har været en vigtig del af deres tilværelse. Nogle af beboerne vil derfor fint kunne bidrage i et køkken. Men som formanden for social- og sundhedssektoren i FOA, Karen Stæhr, udtalte det så glimrende om gældende regler ”Bare sådan noget som at lave mad på et plejehjem og give de ældre muligheden for at få fingrene lidt ned i farsen, må man heller ikke af hygiejniske grunde.” Selv i de ældres hjem fratager vi altså dem mere og mere af den hverdag, de har levet og holdt af det meste af en livstid. Ingen rulleborde, masser af sterile hospitalskitler og en umyndiggørelse ved at fratage dem retten til at smide et par dunser over til middagsmaden. Men hvad må de så?

 

Og hvad med vores psykisk sårbare, hvad må de?

At have en psykisk lidelse kan være en voldsom oplevelse, og man kan føle sig meget udsat og sårbar. Flere bliver indlagt til behandling, hvor de også har store behov for at finde ro, faste rutiner og tryghed. Rundt op på landets psykiatriske afdelinger hjælper kompetent personale de psykisk syge med igen at finde kursen og komme tilbage i samfundet.

Udfordringerne med svære psykiske sygdomme kan være mange, og for at hjælpe de dårligst bemidlede patienter har Psykiatrisk Center i Gentofte i flere år søgt en fond, der kunne hjælpe de psykisk syge med at få råd til en smøg eller to. Udleveringen af cigaretter til de rygende patienter var en del af konflikthåndteringen på afdelingen, og a, det ville selvfølgelig være mere optimalt at sende patienterne på et rygestopkursus, men prøv lige at sætte tingene lidt i perspektiv. Her kommer patienter med svære psykiske lidelser og flere gennemgår dybe kriser. Bør vi ikke som samfund lægge den bedrevidende helsekultur fra os et kort øjeblik og i stedet fokusere på, at disse patienter følger deres behandling og kommer på ret kurs, og ikke bliver yderligere stresset af trang til nikotin eller et rygestopkursus. Vi burde have tillid til, at personalet er kompetente til at vurdere, hvad der er vigtigst for patienterne og hvilke behov, der er nødvendige for at hjælpe dem videre.

 

Bedstemødre i børnehaver – nej tak!

”Vi ønsker altså ikke civilsamfunds-løsninger i vores institutioner.” så klar en udmelding kom fra BUPL formand i Sydjylland Kim Jørgensen tilbage i 2009. Bevares, i en børnehave i Nordborg på Als, tilbyder bedstemødre at bidrage ved at lave grøntsagssnacks, rydde op, klare opvasken og skifte et par våde strømper eller to. Noget bedstemødrene gerne ville gøre – ikke fordi de skal – men fordi de har lyst, tid og overskud. De prøver ikke at stjæle pædagogernes arbejde, tværtimod. De prøver faktisk at give pædagogen tid til det pædagogen er uddannet til – nemlig at bidrage til børnenes udvikling i nogle af deres vigtigste udviklingsår. Så kan det godt være, at Kim Jørgensen ikke bryder sig om civilsamfundet og frivillige, og hellere vil fokusere på problemer frem for løsninger. Ærgerligt. Men hvorfor skal det gå ud over bedstemødrene og vores børn? Hvorfor må bedstemødrene ikke få livsglæde ved at følge de små poders udvikling og aflaste pædagogerne et par timer om ugen? Og hvad må de så?

 

Byfester kvæles i papirarbejde

At arrangere en byfest er et kæmpe arbejde. Arbejdet bliver ikke lettere af, at de mange frivillige, der får festen op at stå, løber direkte ind i en mur af bureaukrati, fordi der skal udfyldes et hav af forskellige formularer med ansøgninger om alt fra at holde et loppemarked, lave en tombola og afspærre vejene. Ansøgningerne skal sendes til Erhvervs – og Selskabsstyrelsen, Politiet, og hvis der så endda skal serveres fjerkræ til fællesspisningen, så kræver fødevareregionen en særskilt ansøgning. Det er ikke spor mærkeligt, at mange frivillige giver op halvvejs i forberedelserne.

Vi skal selvfølgelig sikre, at ting går fornuftigt til, når mange mennesker samles og hygger sig i festligt lag. Men vi skal også stoppe op og spørge os selv, om det offentlige egentlig er til for at hjælpe, eller for at besværliggøre tingene mere end højest nødvendigt. Den grænse er overskredet for længst!

Vi tror på befolkningen, og vi tror på vores allesammens dømmekraft. Vi tror på, at hvis vi får lov til selv at bestemme, så kan vi faktisk godt. Det kan glippe, selvfølgelig kan det det. Men det glipper blot endnu mere, når man detailregulerer hver mands hverdag og gode intentioner. Uheld og fejl sker ikke af ond vilje, men fordi at man efterhånden kan begynde hver morgen med at nynne ” Næ næ næ næ næ det må vi ikke, fy fy skamme skamme fy fy ah ah slemme slemme fy fy næ næ nix nix slut forbudt – men hva må vi så?

Læs hele indlægget

En trist dag for Danmark

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 21-12-2011

Kategori: Finans og skat, Grænselandet, Læserbreve

Tags: , , ,

0

I dag stemmer et rødt flertal i Folketinget danske arbejdspladser til tælling og ud i overhængende livsfare. Årsagen er, at Folketinget i dag tager endelig stilling til en række forslag, som regeringen mener, vil føre Danmark ud af den økonomiske krise. Det røde tryllemiddel er højere afgifter og skatter, der vil ramme erhvervslivet hårdt. Det er trist at se, hvordan regeringen tror, at ingen vil opdage de katastrofale følger, som dens politik vil medføre. Men regeringen kan godt tro om. For i Venstre lytter vi til de mange virksomheder, der fremover bliver nødsaget til at trykke flere fyresedler og sende store dele af deres produktion til udlandet, hvor priserne og rammevilkårene er mere fordelagtige.

En femdobling af den såkaldte NOx-afgift er den hilsen regeringen efter i dag sender til store danske virksomheder. Det er virksomheder, som allerede arbejder ihærdigt for at mindske luftforureningen og som er meget ”grønnere” end deres konkurrenter i andre lande. Resultatet bliver, at disse energitunge virksomheder må dreje nøglen om, fordi regeringen ikke forstår nødvendigheden i, at en grøn omlægning skal foregå på en måde, hvor man tager hensyn til danske arbejdspladser. Venstre støtter en grøn omstilling, som på sigt vil skabe grønne teknologi jobs, men det skal ikke ske på bekostning af vores blå kansas jobs.

Men det er ikke det eneste arbejdspladsfjendtlige initiativ som det røde flertal vedtager i dag. Også de omkring 60.000 familieejede virksomheder kan efter i dag se frem til en større skatteregning. Fremover vil selskaber, som har mere end 50 procent af sine værdier anbragt i ejendomme, kontanter, aktier eller andre værdipapirer, blive opfattet som en pengetank ved et generationsskifte. Før har grænsen gået ved 75 procent, og det betyder, at det bliver en meget bekostelig affære, når en ejer skal give nøglerne til virksomheden videre til næste generation. Jeg kan kun støtte de udtalelser som Lars Larsen er kommet med i denne sammenhæng. Det giver ingen mening, at regeringen tager benzinen ud af en godt kørende racerbil.

Efter i dag vil grænsehandlen også stige voldsomt som følge af regeringens afgiftsstigninger på nydelsesmidler og fødevarer. Skatteministeren har udregnet, at det vil medføre den danske detailhandel et tab på 1,2 mia. kr., hvilket ifølge Dansk Erhverv vil betyde at mindst 780 danske arbejdspladser bliver overflødige, når danskerne i højere grad vil parkere bilen foran tyske dagligvareforretninger frem for danske.

Regeringens politik er antivækst af værste skuffe, og Venstre er dybt imod denne røde udvikling. Det røde flertal vil tale i dag, men som vi har sagt hele tiden, så vil Venstre kæmpe imod tiltag, der gør det dyrere at være dansker og skubber danske arbejdspladser ud af landet.

 

Læs hele indlægget

Husk arbejdspladserne i grøn omlægning

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 04-12-2011

Kategori: Energi og klima, Erhverv og beskæftigelse, Læserbreve

Tags: , , ,

0

Man skal høre meget før ørerne falder af. Karina Lorentzen (SF) skriver d. 30/11 i JV, at regeringens nye energiudspil vil gøre Danmark til grønt foregangsland og skabe vækst og arbejdspladser. Det er dog ikke sandheden. Jeg vil gerne slå fast, at jeg støtter en grøn omlægning, hvor vi satser på vedvarende energi og klimavenlige løsninger. Men det skal foregå i et tempo, så danske job ikke pludselig kommer i livsfare. Det tager regeringens ikke hensyn til. En grøn omlægning koster penge, men regeringens planer om at hente 5,6 mia. kr. i skatter og afgifter til at finansiere udspillet, kan vi ikke støtte. Det vil få fatale konsekvenser for mange mennesker og virksomheder. Kig blot på de danske gartnerier. Her forventes det, at op imod 7000 af 10.000 arbejdspladser flytter ud af landet, og to ud af tre gartnerier kan se frem til at dreje nøglen om, hvis udspillet får ben at gå på. Venstre sigter fortsat mod et ambitiøst og seriøst energiforlig, der lader grøn energi gå hånd i hånd med danske arbejdspladser. Hvis Danmark største eksportvarer fremover ikke skal være arbejdspladser, så må vi ikke sigte efter et utopisk mål.  Konsekvenserne er tydelige, bare se på debatten om regeringens femdobling af den såkaldte NOx-afgift, der rammer de store industriarbejdspladser hårdt. Og det er endda virksomheder, der allerede i dag er så klimavenlige, at deres produktion ikke kan gøres grønnere.

Læs hele indlægget

V kæmper både for dobbeltspor og elektrificering

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 28-11-2011

Kategori: Erhverv og beskæftigelse, Grænselandet, Læserbreve, Syd- og Sønderjylland, Trafik

Tags: , ,

2

Jørgen Dræbye, Esbjerg, skriver i JV d. 23/11, at Venstre fejlprioriterer, når vi både ønsker at anlægge dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens samt støtter elektrificeringen af banestykket mellem Lunderskov og Esbjerg. Men vi fejlprioriterer skam ikke, for i modsætning til de røde partier, så kæmper vi hårdt for at skabe den vækst som vores område har brug for, og her spiller infrastrukturen en væsentlig rolle. Venstre bakker op om, at mest muligt af banestrækningen i Danmark bliver elektrificeret – det gælder også stykket til Esbjerg, så man kan optimere kørslen her. Men vi vil ikke acceptere, at Henrik Dam Kristensen vil betale gildet med de penge, som en bred kreds af Folketingets partier allerede har besluttet skal bruges på dobbeltsporet. Dobbeltsporet er nemlig på ingen måde overflødigt, som Dræbye skriver, men vil derimod styrke infrastrukturen og dermed gavne lokale vækstmuligheder. Det er også DSB og DB Schenkers holdning, for de anerkender skam, at dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens ubetinget vil være en fordel for jernbanedriften. Det som de to togoperatører er imod er BaneDanmarks planlægning af anlægsarbejdet – altså ikke selve dobbeltsporet! 

Vi må ikke læne os tilbage og vente til efter 2020, hvor Femern forbindelses står klar. Det er ikke progressivt. Hvis vi politikere bare render fra løftet om dobbeltsporet, så vil størstedelen af godstransporten mv. blive flyttet fra vores region og rykke øst på. Det kan jeg bestemt ikke forestille mig vores lokale erhvervsliv vil klappe i hænderne over. Samtidig er jeg også i tvivl om Transportministeren overhovedet har overvejet konsekvenserne, hvis Storstrømsbroen ikke kan klare det øgede pres som Femernforbindelsen vil medføre. Sagen er derfor klar. Vi skal både have dobbeltsporet og elektrificeret strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg. Venstre har givet ministeren en række konkrete forslag til finansieren, og derfor bør ministeren igen samle partierne i stedet for at rende rundt og klynke.

Læs hele indlægget

Danskerne har brug for ærlige svar

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 23-10-2011

Kategori: Læserbreve, Politisk ordfører

Tags: ,

0

Den 20.10 skriver Anna K. Hermansen  i Nordjyske Stiftstidende, at hendes indtryk er, at oppositionens eneste opgave er, at genere den nye regering. Hun henviser til Folketingets åbningsdebat, hvor en række Venstre folk inklusiv undertegnede stillede spørgsmål til Helle Thorning-Schmidt. Selvfølgelig bruger vi ikke vores kræfter på at genere den røde regering, men relevante spørgsmål og en debat er og bliver en del af folkestyret. Det var det også da Venstre var i Regering og SF, S, RV og Enhedslisten på mere eller mindre konstruktiv vis kritiserede.

I Venstre står vi fast på at fremlægge finansierede forslag og initiativer, der kan være med til at løse de udfordringer Danmark står over for i forhold til økonomi, beskæftigelse og vækst. Men det er også klart, at Venstre som et konstruktivt og konsekvent oppositionsparti, bliver nødt til at spørge ind til de mange løftebrud og kovendinger, som umiddelbart er det eneste den nye regering har nået at præsentere i sin levetid. Når danskerne med god tro stemmer på partier, fordi de lover danskerne en række nye tiltag, for derefter at vende rundt på en tallerken og gøre det modsatte, så er det relevant at stille spørgsmål på danskernes vegne i håb om at få svar fra regeringen. Det gælder ikke mindst Helle Thorning-Schmidts løfte om at give en hjælpende hånd til boligmarkedet, som nu også er forsvundet ned i et sort hul.

Helle Thorning-Schmidt lovede før, under og efter valget danskerne en boligpakke som skulle skubbe gang i det tilfrosne boligmarked.  Det var en boligpakke, hvor Helle Thorning Schmidt – præcis ligesom Venstre foreslog det – midlertidigt vil suspendere tinglysningsafgiften, ejendomsværdiskatten og den kommunale grundskyld for boligejere for at få gang i boligmarkedet igen. Helle Thorning-Schmidt har trods sine garantier til danskerne heller ikke valgt at holde dette løfte. Det sætter hele boligmarkedet og boligejerne i en alvorlig klemme, og det bliver vi da naturligvis nødt til at spørge ind til og få løst. Boligkøberne, der i tiltro til Helle Thorning Schmindst garantier har købt hus eller lejlighed, har krav på svar fra regeringen.

Det var også på den baggrund, at Venstre brugte en del af åbningsdebatten til atter at understrege, at vi er villige til at forhandle om boligpakken, og selvfølgelig regner med, at Helle Thorning Schmidt indkalder til bredde forhandlinger. Men det overhørte Thorning-Schmidt åbenbart bevist og alle de flotte ord om bredt samarbejde forsvandt, da det skulle afprøves for første gang. På samme vis har danskerne også krav på at vide om resten af S og SFs mange valgløfter bare var tomme floskler som Helle Thorning Schmidt nu er løbet fra nu hvor hun fik magten. Løftebrud i det massive omfangs som S og SF har begået dem er med til at skabe en tillidskløft mellem befolkningen og de folkevalgte. Jeg forstår godt, at mange danskere spørger, hvorfor de skulle tro på Helle Thorning Schmidt næste gang hun lover noget, for historien viser jo, at hun gør det modsatte af det hun har lovet.

Læs hele indlægget

Debatten om marsken skal fortsætte

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 15-08-2011

Kategori: Landbrug og fødevarer, Læserbreve, Syd- og Sønderjylland

Tags: , ,

1

Interessen for, hvordan Tøndermarsken skal udvikle sig er stor. Det kom tydeligt til syne ved debataftenen på Rudbøl Grænsekro den 8. august, som vi var initiativtagere til. Forskellige synspunkter kom til orde, flere løsninger blev præsenteret og mange interessenter blev hørt. Sådan skal det også være. Marsken er et kulturlandskab, der er vigtigt for hele Tønder-området og grænselandet. Derfor skal debatten om marskens fremtid også fortsætte, og vi skal finde en løsning, hvor vi skal tage hensyn til såvel naturen og de fuglearter, der holder til i marsken, som de mennesker som bor har og de landbrug som har ligget har i generationer. Spørgsmålet er blot hvilken løsning?
Bag skrivebordene på Christiansborg har Socialdemokraterne allerede besluttet sig. Partiet ønsker en lov, der skal være med til at totalfrede marsken. Landmændene skal være glade, hvis deres kreaturer kan få lov til blot at græsse lidt på marsken. Vi støtter på ingen måde en hovedløs totalfredning, man er nødt til at tage helhedsbrillerne på, hvis man skal sikre en løsning, der giver vingefang til såvel dyr som mennesker. En hovedløs totalfredninger et ufleksibelt og unuanceret tiltag, og vi mener ikke det er København, som på millimeter skal diktere, hvordan marsken skal forvaltes. Der er brug for turisme, bosætning, landbrug og erhvervsliv i området. Vi må ikke forvandle Tøndermarsken til en død sump. Løsningerne skal findes under hensynstagen til såvel natur og dyreliv som mennesker og udvikling, og beslutningerne skal forankres lokalt.
Siden man i 1988 indførte loven om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, har man udbygget bevandingssystemet og stoppet for oppløjning af græsarealer. Marsken har ændret sig, og kigger vi på fuglebestanden, så er der desværre arter, der er blevet reduceret, og som vi skal sikre bedre yngle og leveforhold, men der er også mange fuglearter som der er kommet langt flere af. Vi er af den overbevisning, at de løsninger, der måske var rigtige for marsken for 20 år siden, ikke nødvendigvis er de rigtige løsninger i dag. Der er i høj grad behov for at tænke nyt og ikke lade fordums tabuer diktere standardløsninger. Et eksempel er undersøgelsen fra Miljøministeriet, som viser, at hvis fuglebestanden i marsken skal tilbage på niveauet fra 1980’erne, så skal også rævestanden begrænses. Også størrelsen på rovfuglebestanden spiller en rolle. Landbruget bærer langt fra skylden for den faldende fuglebestand. Derfor skal vi spille på flere løsninger og løbende evaluere dem vi har gennemført, så kan vi passe på marskens natur, uden vi sætter en stopklods for vækst og udvikling.

Læs hele indlægget

Nye skridt mod et grønnere Sydjylland

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 08-08-2011

Kategori: Energi og klima, Grænselandet, Læserbreve, Syd- og Sønderjylland

Tags: , , ,

0

Sydjylland har en helt fantastisk natur. Vi har Vadehavet og marsken ved Vestkysten. Vi har Ådalen ved Vejle og de flotte banker omkring Dybbøl Mølle. Vi har de mange skønne fjorde og skove, der sætter præg på vores område. Desværre er vi ikke gode nok til at passe på naturen. Men med få enkle initiativer, så kan vi tage nye skridt mod et renere og grønnere Sydjylland.

Hvert år smider vi danskere 190.000 ton affald ud i naturen, frem for at skaffe os af med det på en miljørigtig måde. I Sydjylland udgør øl – og sodavandsdåser købt i Tyskland en stor del af affaldet. Vi mener derfor, at det er fornuftigt at lave et fælles pantsystem hen over den dansk-tyske grænse, så Hr. Hansen kan få pantkroner, når han afleverer en tysk dåse i en dansk flaskeautomat. Danmark og Tyskland er i dialog om problemet, men det går trægt med at finde en brugbar løsning. Det er ikke godt nok. Vi skal have indført et grænseoverskridende pantsystem, og vi kan kun opfordre kommunerne til at lave en effektiv strategi for at indsamle de tyske dåser. For vi ved, at de steder, hvor borgerne har nemmest ved at skille sig af med dåserne, afleveres de også.

Men dåserne er selvfølgelig ikke det eneste miljøproblem. Hvert år ryger der 20.000 ton affald ud i Nordsøen. Det drejer sig om affald, der dumpes fra skibe samt det, vi selv efterlader langs kysten, som havet hiver med sig. Alt sammen er det med til at forurene naturen og vores skønne Vestkyst.

Sidste år oplevede vi også, hvordan branden på færgen Lisco Gloria smurte Flensborg Fjord og Lillebælt ind i et fedtstof. Både langs Vestkysten og i tilfældet med Lisco Gloria står kommunerne alene med oprydningsarbejdet og om at betale den regning, som forurenerne selv burde tage ansvaret for. Vi skal derfor styrke den fælles europæiske indsats mod affald i havet, så det bliver forurenerne selv, der skal betale for oprydningen – ikke danske kommuner!

Vi har taget initiativ til kampagnen ”Nye skridt mod et grønnere Sydjylland,” der løber af stablen i disse dage. Her forsøger vi at skabe dialog til en række relevante aktører, hvor vi diskuterer problemerne – og ikke mindst gør dem opmærksomme på løsningerne! Vi skal i stigende grad fokusere på de små tiltag, der kan gøre en kæmpe forskel, så den sydjyske natur bliver grønnere og mere ren.  

Af Ellen Trane Nørby, MF (V), politisk ordfører og Anne E. Jensen, Medlem af Europaparlamentet for Venstre.

Læs hele indlægget

En gal mand må ikke skabe angst og kløfter

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 28-07-2011

Kategori: Læserbreve

Tags: , ,

0

Fredag den 22. juli 2011 vil gå over i historien som Norges Langfredag. Sådan sagde Oslos biskop, Ole Kristian Kvarme ved mindegudstjenesten i Oslos domkirke for de mange ofre for terrorangrebet i Oslos centrum og på øen Utøya. Det vil blive en dag, som vi alle husker med sorg og mørke, og som vi også i fremtiden vil kunne huske for dens brutalitet og se uforstående tilbage på.

Fredag eftermiddag gik tiden ligesom i stå. Jeg var selv ankommet til Paris på cykel sammen med mine holdkammerater på Sønderborgs Team Rynkeby hold. Vi var glade og stolte over at have lagt 1250 km på cykel bag os. Men glæden blev hurtig erstattet af vrede, sorg og angst. En voldsom bombe var sprunget midt i regeringskvarteret i Oslo centrum, og den første tanke, der slog mig, var, at nu er terroren kommet til Skandinavien. Den terror, som vi i de seneste år er blevet kraftigt advaret om, men som vi har haft svært ved at tro på, kunne åbenbart finde sted. Kort tid efter fik vi endnu en frygtelig nyhed om, at en gal og kynisk mand forklædt som politibetjent gik rundt på øen Utøya og dræbte politiske engagerede unge fra det norske ungdomsparti AUF. De unge havde det til fælles, at de interesserede sig for verdenen, for mennesker og deres trivsel – og de havde valgt at bruge nogle af deres feriedage sammen med politiske kammerater fra hele Norge, hvor de skulle diskutere politik og debattere. Ligesom jeg selv gennem min tid som ungdomspolitiker har været på kurser og sommerlejre for at diskutere politik og være sammen med andre liberale ungdomspolitikere fra Danmark, Europa og verden.

Som vi i dag ved, så fik sommerlejren en brutal og helt utilgivelig afslutning. Og sommerlejren blev for mange af de unge også en alt for tidlig afslutning på deres liv. Mine tanker går til alle de pårørende og til hele Norges befolkning. Det er klart, at vi efter sådan en begivenhed føler os helt magtesløse, og at vi har brug for at vise vores medfølelse. I Danmark kommer det tydeligst til udtryk ved de mange blomster, som danskere har lagt foran Den Norske Ambassade, og de mange kondolencer folk har skrevet på Facebook. Det er helt forståeligt, og det er tid til at sørge over en så meningsløs begivenhed. Men vi må ikke lade en enkel gal mands handlinger skabe utryghed og angst blandt os alle. Hvis vi først begynder at aflyse begivenheder, hvor mennesker samles, kræver panikstramninger af lovgivning, eller begynder med at kigge skævt efter vores nabo, når han kommer hjem med gødning fra den lokale planteskole, så lader vi utrygheden og angsten sejre. Det må ikke ske!

På samme måde må en sådan handling som denne ikke bidrage til, at vi skaber kløfter i befolkningen. Gerningsmanden definerede sig selv som kristen og som en nationalist, der elskede sit land. Men hverken kristendommen eller det nationale kan forklare hans ugerninger. Der er ingen kollektiv skyld. Der er kun EN skyldig, og det er Anders Breivik. En ekstremist, en galning. Der er såmænd mange nordmænd, – og for den sags skyld – danskere, der både er kristne og samtidig også elsker deres land.  Derfor må vi ikke lade en sådan galning få patent på det, vi kalder for nationalfølelsen. Vi skal fortsat kunne sætte flag i fødselsdagsboller og stolt synge med på ”Der er et yndigt land” uden, at vi begynder at tænke over, om vi nu sender et forkert signal til vores omverden.

Mange muslimer rundt om i verden har også oplevet at være blevet sat i bås med islamistiske ekstremister, som har gennemført modbydelige terrorhandlinger i deres religions navn. Disse almindelige troende muslimer skal ikke bøde for ekstremisternes handlinger. På samme vis må den politiske debat – i kølvandet på massakren i Norge – nu ikke føre til, at mennesker, der føler kærlighed til deres fædreland bliver sat i bås med en norsk national ekstremist og massemorder. For så har angsten og det snæversynede menneskesyn sejret.

Vi skal alle kunne udvise glæde for vores land og nationalitet. Ligesom vi frit skal kunne udtrykke glæde ved vores religion, hvad enten vi tror på Gud, Buddha eller Allah. Vores nationale og religiøse ophav er med til at definere os som de mennesker, vi er. Vores politiske engagement og holdninger stammer fra den mentale bagage, som vi bærer rundt på. I et stærkt demokrati som det danske skal der være plads til forskelligheder uden, at det betyder, at vi skal sættes i bås. I et stærkt demokrati som det danske skal en norsk ekstremists ugerninger ikke begrænse vores demokrati, men tragedien fra Norge kan være en anledning til, at vi i endnu højere grad tager afstand fra det ekstreme.

Tragedien i Norge minder os om, at sammen er vi stærkest. Derfor er det så vigtigt, at vi bekæmper ekstremisme og racisme i alle dens facetter, for det bygger udelukkende på had og et fejlslagent syn på andre mennesker og kulturer. Folk skal frit kunne tro på den Gud, de føler sig mest trygge ved. Folk skal frit kunne vælge den seksualitet, de føler er mest rigtigt for dem selv. Folk skal frit kunne leve det liv, de ønsker sig, så længe det ikke er til gene for andre mennesker. Det skal vi andre acceptere og respektere – og ikke mindst blive ved med at slå fast!

Læs hele indlægget

Sie sind Willkommen, Hr Hahn!

Skrevet af Ellen Trane Nørby | d. 06-07-2011

Kategori: EU, Læserbreve

Tags: , ,

0

 Et af de ældste politiske råd lyder, at hvis man har indenrigspolitiske problemer, så skal man finde en ydre fjende. Tricket er kendt og i USA er det mest omtalte eksempel nok Clinton, der under sin største indenrigspolitiske skandale – Lewinsky-gate – angreb terrorister med bombefly.

I mandagens aviser kan man læse, at Hessens Europaminister Jörg-Uwe Hahn opfordrer til en ferieboycot af Danmark.  Hr. Hahn begrunder sit populistiske forsøg på at få pressens opmærksomhed med, at Danmark nu genindfører græsekontrol.

Jeg tror Hr Hahn trænger til at sætte sig ind i fakta. Danmark genindfører ikke grænsekontrol. Vi styrker derimod vores toldkontrol, så antallet af toldere i hele Danmark over en årrække stiger fra 182 toldere til ca. 270 toldere til hele Danmark. Dvs. alt fra skibskontrol, lufthavne, kontrol af ulovlige stoffer som narko, menneskehandel, illegal arbejdskraft mm. Aftalen betyder, at mellem 1-4 ud af 1000 køretøjer, der passerer de danske grænser vil kunne forvente stikprøvekontrol. Til sammenligning har Slesvig-Holstein ikke færre end 220 toldere.

Det er en aftale som fuldt ud respekterer den Europæiske Schengen aftale, hvor fri bevægelighed går hånd i hånd med den fælles indsat mod den grænseoverskridende kriminalitet.. Hr. Hahn kunne jo passende lytte til EU Kommissæren på området Svenskeren Cecilia Malmström, der så sent som i sidste uge har udtalt, at hun har fuldt tillid til, at Danmark lever op til Schengen.

Danmark er et åbent og globalt samfund, der engagerer sig aktivt i det europæiske samarbejde og alle er velkomne på ferie i Danmark – også Hr. Hahn er meget velkommen, hvis han skulle ønske at lade fakta afløse de fordomme og de falske udsagn som han i disse dage fremsætter i pressen.

Jeg bor selv i den dansk-tyske grænseregion nærmere betegnet Sønderborg og tilbringer ofte tid i såvel Flensborg som andre dele af tyskland og glæder mig over det gode og stærke samarbejde som vi har mellem Danmark og Tyskland. Der er da politiske beslutninger i Tyskland, jeg kan undre mig såre over, men det får mig ikke som dansk politiker til at føle anledning til at opfordre danskere til at boycotte Tyskland. Det er da en provinsiel og selvcentreret politisk handling, der på alle måder strider mod den europæiske tanke om et stærkt samarbejde og fri bevægelighed.

Jeg vil denne weekend tage på cykeltur i Harzen, hvor jeres bjerge giver nogle flere udfordringer til benene og jeg glæder mig ligeledes til at kunne byde velkommen alle de tyske turister som hvert år nyder deres Urlaub ved den danske Vestkyst og i København. Også Dem Hr. Hahn ”sind willkommen” hvis de ønsker deres europæiske horisont udvidet til andet end kun Tyskland.

Tysk oversættelse

 

Sie sind willkommen, Herr Hahn!

Einen die ältesten politischen rat, dass lange gekannt ist, dass wann Mann innenpolitische Problemen haben, dann sollen Mann sich ein außenpolitischen feind finden. Der Trick ist überall gebraucht und die best gekannte Exempel die von Bill Clinton. Er hätte im eigenen Land vielen Problemen mit den Lewinskyskandal, und hat im selben Zeitraum Terroristen mit Bombenflieger angegriffen.

Im die Zeitungen ab Montag hat Mann gelesen können, das der Justiz- und Europaminister vom Hessen, Jörg-Uwe Hahn, die deutschen Bürgern auffordern Dänemark als ferienland zu Boykotten. Herr Hahn begründen seien populistischer versuch die Aufmerksamkeit der Presse zu kriegen, mit den fehlgriff dass Dänemark wieder den Grenzkontrolle startet. 

 Ich glaube, dass es sehr gesund werden ist, wann Herr Hahn im weiteren Verlauf seiner Politischen Karriere mit Facta arbeiten wurde. Dänemark wird den Grenzkontrolle überhabt nicht Wiedereinführen. Wir stärken dagegen die Zollkontrolle, so dass die Zahl von Zollbeamtenim ganzen Dänemark, über Jahren sich von 182 Zollbeamten bis auf ca. 270 Beamten steigern. Dieser Menschen soll sich mit alle Aufgaben von Zoll beschäftigen, Kontrolle die Schiffen, Flughafen, Narkotika, Handel mit Menschen, illegaler Einwanderung und anderen Dinge.  Die neue absprechen bedeutet dass zwischen ein und vier vom 1000 automobilen, die die dänischen Grenzen überfährt  mit einer Stichprobekontrolle leben muss. Im Vergleich dazu arbeitet im Schleswig – Holstein 220 Zollbeamten.

Dieser Versprechung respektiert die Schengen-Versprechung voll und ganz, wo die freien Beweglichkeit Hand im Hand mit den Bekämpfung der Grenzüberschreitenden Kriminalität geht. So ist es, weil wir im Dänemark zehr hoch die Zusammenarbeit im EU setzen. Herr Hahn könnte sich hier mal den EU-Kommissarin Cecilia Malmström aus Schweden anhören. Sie hat so spät wie letzte Woche gesagt, dass sie sich nicht vorstellen könnte das Dänemark den Schengen-zusammenhalt schaden.

Dänemark ist ein offener und globalen Volk, die sich aktiv mit der Zusammenarbeit im Europa beschäftigt, und allen ist in Dänemark herzlich willkommen. Auch die hochgeehrte Minister Hahn, wann er die wünsche hat, die Vorurteile vom Facta ablösen zu lassen. Das wollte wohl auch bedeuten, dass Mann im de kommenden Jahren und Monaten Facta vom Minister kriegen statt populistischer aussagen. 

Ich leben im Deutch-dänischen Grenzregion im Sonderborg und braucht viel meiner Zeit im Nachbarland. Flensburg und auch anderen teilen vom Deutschland, und ich freue mich über die gute und starke Zusammenarbeit zwischen Deutschland und Dänemark. Es gibt Beschlüssen im Deutschen Politik, das mich sehr viel wundert, aber es bedeutet nicht dass ich meiner Landsleute auffordere Deutschland zu Boykotten. Es ist en eigensinniger und provinzielle politischer Handlung, dass auf alle möglichen Punkten gegen die Europäische Idee um Zusammenarbeit und freien Beweglichkeit

In die kommende Woche fahre ich zu Harzen um Rad zu fahren. Im die Bergen vom Deutschland gibt es größeren Ausforderungen für die Beinen, und ich freue mich jedes Jahr die Touristen dass die Ferienzeit am Westküste vom Jütland spendiert oder im Kopenhagen. Auch Sie Herr Hahn sind herzlich willkommen, wann Sie euren europäischen Horizont ausgeweitet zu mehr alt Deutschland wünschen.

Læs hele indlægget

Previous

Twitter opdateringer...

  •