Hvorfor overhovedet bruge penge på det der kultur?

Kategori: Grænselandet, Medier og kultur

0

”Hvorfor skal vi overhovedet bruge penge på kultur?” var der en vælger, der spurgte mig under valgkampen. Jeg fornemmede mest af alt at spørgsmålet var et hint om at vedkommende så sit snit til at spare. Mit svar kom fluks og fra hjertet for kulturen er en af de byggesten, der holder os sammen som mennesker og giver os kolorit i en hektisk hverdag.

Men kulturpolitik er også udviklings- og erhvervspolitik. Meget få har lyst til at bo et sted, hvor det ikke er muligt at dyrke sport i en forening, gå til en koncert, slippe lattermusklerne – eller tårerne – fri i et teater, eller tage på et museum for at finde ud af, hvorfor vi spiser, synger og læser, det vi gør.

Derfor giver det mening at investere i kulturen, også her i grænselandet, da kulturen binder os sammen og bidrager til at skabe den vækst og udvikling, som vi har brug for.

Jeg er derfor stor tilhænger af, at det kultursamarbejde, der siden kommunalreformen er blevet endnu stærkere på tværs af de fire sønderjyske kommuner. Og nu styrkes arbejdet med en ny kulturaftale.

”Kulturfokus” hedder aftalen, der med et bidrag fra Kulturministeriet på 1.4 mio. kroner skal medvirke til, at vi som bor på tværs af grænsen får bedre mulighed for at tage på opdagelse i hinandens kulturarv og kulturtilbud. For eksempel vil kommunerne styrke kulturelle fyrtårne som Tønder Festivalen og Hertug Hans festen i Haderslev, ved at unge i grænselandet får stiftet bekendtskab med folkemusikken, og vi alle gennem Hertug Hans Festen bliver klogere på hertugdømmernes særlige betydning for vores egn.

Med aftalen arbejder vi også for at gøre den klassiske musik mere cool og tilgængelig – som den faktisk er på den anden side af grænsen -, og starter kulturelle aktiviteter for børn, så de kan lære mere om dem selv og de børn, der lever syd for grænsen.

Med aftalen lægger vi dermed endnu en sten på det fundament, der år for år udvikler sig til en grænseoverskridende kulturregion, mellem Sønderjylland og Kreis Schleswig-Flensburg, Stadt Flensburg og Kreis Nordfriesland. Kultursamarbejdet kører i et højt gear i disse år, særlig fordi Sønderborg sammen med hele grænselandet kæmper hårdt om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Disse kulturprojekter skal vi se som en styrke, da vi gennem et tæt dansk-tysk kultursamarbejde får en bedre forståelse for hinanden, som kommer os alle til gode.

I stedet for, at vi nord og syd for grænsen lever som to udkantsområder, så skal vi bruge kulturen og dens aktiviteter til at nærme os hinanden. Kulturen er et aktivt redskab til at gøre vores område attraktivt og mangfoldigt, hvilket er til gavn og glæde for turismen, vores erhvervsliv, og os der bor her. Derfor skal vi investere i kultur!

2017: Sønderborg som Europæisk Kulturhovedstad

Kategori: Grænselandet, Medier og kultur, Sønderborg

0

Det lykkes! I hvert fald kom vi helskindet gennem den første ansøgningsrunde, der blev afholdt i fredags i København med såvel den danske som den internationale jury som dommere.

Fredagens succes betyder, at såvel Århus som Sønderborg nu er klar til at forbedre deres respektive ansøgninger inden det til augsut næste år endeligt afgøres, hvem der får lov til at smykke sig med titlen Europæisk kulturhovedstad 2017.

Sønderborg er en fantastisk og kulturel by med fjord, skov og strand, Sønderborg Slot, Alsion og Dybbøl Mølle – lad os vise det til resten af Europa. Athen var den første til at være Europæisk Kulturhovedstad i 1985. Men siden 2004 har der hvert år været udpeget to værtslande – og i 2017 er det Danmark og Cypern.

Hvis vi skal slå Århus, så er det fordi vi står sammen og i fællesskab kan vise, at Sønderborg og grænseområdet skal være Europæisk Kulturhovedstad fordi vores samarbejde på tværs af grænsen egentlig udtrykker et EU i miniature. Området er præget af stærke historiske rødder og et mangfoldigt kulturliv.

Sammen med andre aktive fra Sønderborg brugte jeg fredag d. 4. oktober på at vise kulturminister, Uffe Elbæk, hvorfor vi skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Udover besøget ved Dybbøl Mølle, besøgte vi også Alsion, hvor vi hørte flere musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester i koncertsalen – som i øvrigt var en fantastisk oplevelse.

Jeg vil kæmpe for, at vi i 2017 kan hilse hele Europa velkommen i vores grænseregion. En region, som rummer en både national og europæisk kulturarv.

 

Synnejyske Allgemeines besøg på Christiansborg

Kategori: Erhverv og beskæftigelse, Grænselandet, Medier og kultur, Politisk ordfører, Syd- og Sønderjylland, Sønderborg

0

I forbindelse med Synnejyske Allgemeines besøg på Christiansborg i torsdags, havde jeg den glæde at holde oplæg om, hvad der skal til for at styrke erhvervsudviklingen i grænseregionen.

Det er et emne, som ligger mig nært på sinde, da grænseregionen rummer et stort potentiale for at blive vækstgenerator for såvel erhverv og viden, som kultur og turisme. Men det kræver at vi samarbejder, så vi kan videndele og gøre brug af hinandens særlige egenskaber og kendetegn. Jeg mener blandt andet, at danske virksomheder med fordel kan kigge deres tyske kollegaer over skulderen og lade sig inspirere, så de kan optimere og udvikle sig selv – hvilket også skal ske den anden vej over grænsen.

Derudover skal koordineringen af infrastrukturen nord og syd for grænsen styrkes, dét er et vigtigt skridt på vejen til vækst. Jeg tænker her på den grænseoverskridende trafikkommission, som den tidligere regering vedtog i foråret. Det betyder, at vi i årene fremover sikrer, at trafikinvesteringer nord og syd for grænsen koordineres på den bedst mulige måde, så vi sikrer de mest optimale løsninger til glæde for borgerne i grænseregionen – også til gavn for erhvervslivet og turismen.

Sidst men ikke mindst skal vores projekt om, at gøre Sønderborg med hele grænselandet i ryggen til europæisk kulturhovedstad i 2017 være med til at styrke samarbejdet på tværs af grænsen. Dét generer vækst og placerer grænselandet på det europæiske land. På fredag præsenteres projektet for en jury i Kulturministeriet, og jeg er sikker på, at juryen bliver imponeret. Projektet skal repræsentere hele grænseregionen med fokus på vores fælles kulturarv og historie. Det bliver ikke en let kamp – men blot dét, at vi arbejder sammen om projektet kan være med til at nedbryde barrierer, som også vil komme vores erhvervsliv, turismen og beboere til gode.

Ellen Trane Nørby: Vi skal give den nye Kulturminister smag for 2017-ambitionerne i grænselandet

Kategori: Medier og kultur, Pressemeddelelser, Sønderborg

0

I morgen fredag den 4. november besøger den nye Kulturminister, Uffe Elbæk, Sønderborg. Formålet med besøget er at give ministeren en orientering omkring den ansøgning som Sønderborg sammen med hele grænselandet har indsendt om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Under besøget skal den nye kulturminister besøge såvel Alsion, høre om Gehry-projektet og besøge Dybbøl Mølle.

Det lokale folketingsmedlem og medlem af Folketingets Kulturudvalg Ellen Trane Nørby fra Venstre deltager i ministerens besøg, og hun glæder sig over, at ministeren netop har valgt at besøge Sønderborg:

Hvis Sønderborg skal vinde kampen om at blive Europæisk Kulturhovedstad, så er det vigtigt, at vi får udbredt kendskabet til vores ansøgning og det kæmpe kulturelle potentiale som grænselandet rummer, og som 2017 Europæisk kulturhovedstadsambitionen kan være med til at realisere. Vi skal ikke bare give kulturministeren smag for hvad Sønderborg og resten af grænselandet kan tilbyde alle af historie, kultur og kreativitet, vi skal også sikre, at han som gammel Århus ”dreng”bliver en god ambassadør for vores ansøgning,” udtaler Ellen Trane Nørby.

Hun vil dog også benytte mødet med kulturministeren til at understrege det fortsatte behov for, at Dybbøl Mølle kommer på finansloven, og at Sønderjyllands symfoniorkester bevares.

Inden ministeren satte sig i ministerstolen har han gentagne gange sagt, at han ønsker at reducere antallet af symfoniorkestre i Danmark. Det er jeg meget imod, og jeg vil slå et slag for, at Sønderjyllands Symfoniorkester også i fremtiden kan nydes i koncertsalen på Alsion. Og jeg vil minde den nye minister om, at det arbejde vi gennem flere år har haft med at finde flere penge til at bevare og vedligeholde Dybbøl Mølle, det skal afsluttes med at møllen kommer på finansloven på samme måde som Fregatten Jylland og Roskilde Domkirke er det. Dybbøl Mølle er hele Danmarks mølle og derfor er det ikke kun lokale penge, der skal betale for den. Den besked tager jeg med til ministeren,” udtaler Ellen Trane Nørby.

For yderligere information:

 Ellen Trane Nørby, 6162 4258

Radio Danmark 24syv

Kategori: Ikke kategoriseret, Medier og kultur, Politisk ordfører

1

Når jeg får zappet over på Ramasjangs sovende dukker, der snorkende bekendtgør, hvornår de vågner igen, så giver det mig mindelser til min egen barndom i 80erne, hvor det ikke var sjældent, at vi skulle vente på at et program gik i gang. Imens var pausefiskene eller prøveskærme den største underholdning. På dage med hård blæst i det vestjyske kunne den barnlige glæde over at kunne opfange signalet fra norsk tv opvejes af det meget flimmer og sne, der var på skærmen. Nøj, hvor spændende, mere end en kanal. Siger måske noget om hvor meget vi ”kedede” os i 80erne.

Desto mere spændende var det den 1. oktober 1988, hvor mange danske for første gang i dronningerigets historie kunne skifte over på en anden dansk landsdækkende public service kanal. En kanal, der vel at mærke ikke blev sendt fra TV-Byen i Søborg, men derimod fra noget så dansk som Kvægtorvet i Odense.

Med TV2 rullende over skærmen havde Danmark fået en ny tv-kanal, der gav os seriøse nyheder formidlet på en frisk og mere jordnær måde. En daglig omgang gættelystne deltagere i Lykkehjulet og fredagsunderholdning med Eleva2ren, hvor debat, underholdning og satire blev blendet sammen på en hidtil uset måde. Med nye programmer, nye tilgange og med værter som Samuel Rachlin, Jes Dorph og Line Baun Danielsen var TV2 med til at bryde det monopol, som Danmarks Radio havde haft på PS TV i årtier. Med TV2 fik danskerne ikke blot en ny favoritkanal. TV2 har også været med til at udvikle tv-markedet, for mangfoldighed og konkurrence er et positivt med og modspil for alle.

Men hvorfor denne fortælling om livet i 80erne. Jo, fordi det er i dag – den 1. november 2011 – hvor mediesuccesen fra tv-fladen har gode forudsætninger for at gentage sig i radioen. Den nye public service radiokanal Radio 24syv er her tidlig morgen gået i æteren, og kanalen skal give os public service radio på en helt ny og forfriskende måde og bidrage til at udvikle radiomarkedet i Danmark, på samme måde som ankomsten af TV2 har gjort det i folks tv-apparater. Selvfølgelig kan radio 24syv blive lige så meget Radio Danmark for lytterne, som DR har været Danmarks Radio gennem tiden.

Konkurrence skaber udvikling – også i radioen!

Kanalen fik sin spæde fødsel i sommeren 2010, hvor VK-regeringen sammen med DF og L A, som en del af medieaftalen besluttede at give en ny aktør mulighed for at drive landsdækkende radio. Længe inden 24syv overhovedet er gået i luften har medieordførerne fra S, SF og de Radikale for længst dødsdømt radioen og udnævnt den til en unødvendig aktør som danskerne ikke har efterspurgt. Sjovt nok var Socialdemokraterne i 80erne også imod TV2, så historien gentager sig.

Regeringspartiernes ageren understreger, at de har en fejlagtig opfattelse af sammenhængen mellem konkurrence og udvikling. Den nye radiokanal er jo ikke blevet sat i verden for at genere DR. Den nye radiokanal skal være med til at skabe mangfoldighed, give danskerne flere stærke radiotilbud og stable en helt ny dynamik på benene på det danske public service radiomarked. Vi har i dag stærke lokale radioer, vi har nytænkende netradioer, vi har kommercielle radiokanaler, vi har DR og nu har vi så også 24syv. At det skulle være et problem tror jeg man skal være socialdemokratisk medieordfører for at kunne se. Konkurrencen vil helt naturligt også give DR et incitament til at lave endnu bedre radio til gavn for deres trofaste lyttere.

Man må stille krav for licenspenge

Radiokanalen blev født ud af radioudvalget anbefalinger. Målet var klart. Den nye radio skal udfordre det eksisterende radioudbud med nyskabende programmer inden for kultur, samfundsstof, nyheder og debat, satire og musik. Kort sagt, så skal den nye radiokanal tilbyde danskerne helt nyt radio på en helt ny måde.

Debatten om kravene har til tider nået et nærmest skingert niveau, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at nye ideer og nye måder at gøre tingene på trives bedst, hvis man har helt frie rammer. Sådan er det for den nystartede virksomhed, der gerne vil sælge hvidevarer til danskerne på en ny og anderledes måde, og det gælder også for den nye radiokanal. Men i modsætning til hvidevarevirksomheden, så får Radio 24syv et stort tocifret millionbeløb hvert år fra danskernes licens til at drive radioen for, og derfor skal den selvfølgelig også leve op til nogle krav, herunder EU krav. Så ved siden af den frie leg med radiomediet og de nytænkende og spændende formater som Radio 24syv sender i æteren, så er der krav til hvad radiokanalen som minimum skal kunne tilbyde lytterne inden for journalistik, formidling og programformater. Danskerne skal kunne forvente, at de får kvalitet for deres licenspenge, og at den nye kanal sætter baren for sit ambitionsniveau højt. Det ville være oplagt om vi samtidig kunne frisætte de radiokanaler, der i dag lever et liv i en spændetrøje mellem koncessionsafgifter og krav.

Ny radio til alle danskere

De frie tøjler afspejler sig heldigvis også i den programplan, som Radio 24syv har præsenteret. Her kan man se, at kanalen tør eksperimentere med nye programformater. Radioen vil også lade værterne have meninger, og selv om jeg allerede kan forudse hvor rygende uenig jeg vil blive med en række af dem, så er det forfriskende, at Radio 24syv tør give værterne en ny og mere central rolle såvel som de vil inddrage lytterne i langt større grad, end vi bliver på andre kanaler.

Jeg er sikker på, at når så forskellige værter som Knud Romer, Simon Jul og Jarl Cordua tager ørebøfferne på og sætter sig foran mikrofonen for at guide danskerne igennem kulturdebatter, dagens nyheder og radiosatire, så er fundamentet lagt til en ny, god og stærk radiokanal, der er helt sin egen.

Ingen kan garantere, at kanalen bliver en succes. Men mit håb er, at den nye radio kan være med til at sætte nye høje standarder for public service radio her i landet og give radiomarkedet det samme skub, som har fundet sted på tv efter TV2s ankomst. Jeg ønsker kanalen en god start og for alle lyttere gode radiobølger fremover.

Den kommenterede valgkamp

Kategori: Medier og kultur, Politisk ordfører, Valgkamp 2011

0

Samtlige tilhørspladser var fyldte, da jeg i fredags, den 14. oktober, deltog i en paneldebat med Hans Engell (politisk kommentator), Lisbeth Knudsen (chefredaktør på Berlingske Tidende), Mark Ørsten (lektor på RUC) og Johanne Schmidt-Nielsen (folketingsmedlem for Enhedslisten). Her diskuterede vi de politiske kommentatorers rolle under den netop overståede valgkamp.

Debatten tog udspring i en ny analyse, foretaget af Infomedia, som viste, at 47 % af de adspurgte danskere mener, at de politiske kommentatorers kommentarer og analyser hjælper med at forstå politik og det politiske spil. Deres arbejde er dermed med til at oversætte de, nogle gange højtravende, politiske budskaber og processer. Analysen viste også, at 57 pct. af kommentatorernes spalteplads og taletid gik til at kommentere på proces- og personfokuserede emner, så som meningsmålinger (19 %), alliancedannelser (13 %), interne uenigheder i de to blokke (Blå: 11 %, Rød: 7%) samt Thornings skattesag (5%). De resterende 43 % blev fordelt bredt ud over mere indholdsmæssige emner med hovedvægt på økonomiske emner (25%) og udlændingepolitik (11%). Tallene viser dermed tydeligt, at man skal forholde sig kritisk til kommentatorerne.

Det er et problem, at hver gang en politiker gør noget, tolkes det af kommentatorerne som noget, der er designet af en spindoktor ud fra en eller anden meningsmåling. Jeg kan klart sige, at sådan hænger mit politiske arbejde ikke sammen. Hvorfor skulle man vælge at være politiker, hvis man ikke havde holdninger, værdier og så på indholdet som det væsentligste?

I valgkampen blev der skrevet utrolig meget om bredt samarbejde, med fokus på hvem der var med, og hvem der ikke var. I stedet for bogstavkombinationer kunne kommentatorerne med fordel have fokuseret på, hvad indholdet af samarbejdet skulle bygge på.

Der er selvfølgelig forskellige syn på kommentatorernes rolle, alt afhængig af hvilke øjne, der ser. Mark Ørsted slog fast, at kommentatorernes rolle er problematisk, dels fordi eksponeringen af dem er stor, og dels fordi kommentatorerne er med til at snævre dagsordenen ind, ved at de udvælger få emner, som kører i medierne, som de alle vælger at kommentere videre på. Det drejer sig især om meningsmålinger, personsager og politiske processer.

Her har Hans Engell og Lisbeth Knudsen en anden holdning. De ser, at det er medierne, der sætter dagsordenen, og at kommentatorerne blot følger op på denne. Kort sagt, så mener kommentatorerne, at de er med til at knække nogle af de politiske koder og processer, som medierne skriver om, og at de foretager et nødvendigt stykke arbejde uden at være orakler.

Man kan ikke komme uden om, at de politiske kommentatorer er blevet en del af politik og i højere grad inddrages. De er uden tvivl kommet for at blive. Men ligesom der stilles krav til os politikeres optræden og ageren i medierne, så skal vi også stille krav til kommentatorerne – så hele den politiske mediedagsordenen ikke udelukkende kommer til at handle om proces og meningsmålinger frem for indhold og substans. For sådan er den politiske verden ikke skruet sammen.

På den anden side kan kommentatorerne bidrage med deres erfaringer, ofte fra tidligere erhverv i politik, og dermed give nogle simple forklaringer på, hvorfor politiker X gør det ene, når politiker Y gør noget andet, som kan bidrage til, at danskerne får nogle redskaber til at forstå det politiske arbejde og spil bedre.

Vi skal dog huske, at de politiske kommentatorer plejer deres kilder, især på Christiansborg, hvorfor man ikke ved, hvilke kildehensyn de politiske kommentatorer foretager i deres analyser.

Men debatten var god og spændende – og den er langt fra slut.

Ellen Trane Nørby deltager i hjemkomsten af Istedløven

Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland, Grænselandet, Medier og kultur, Politisk ordfører, Syd- og Sønderjylland

0

Lørdag den 10. september 2011 deltager folketingsmedlem og politisk ordfører for Venstre, Ellen Trane  Nørby, i hjemkomsten af Istedløven. Siden 1945 har løven opholdt sig i København, men for få år siden anmodede byrådet i Flensborg den danske stat om, at Istedløven kunne få lov til at komme tilbage til sin oprindelige placering i Flensborg. Det sker lørdag, hvor løven bliver genopstillet på sin oprindelige plads på Flenborg Gamle Kirkegård.

Istedløven er et tydeligt billede på det stærke bånd, der er mellem Tyskland og Danmark. Den har haft et lidt kaotisk liv, hvor den på skift har opholdt sig på begge sider af grænsen, først i Tyskland efter den tyske sejr over Danmark i 1864 og siden 1945 i Danmark, hvor anden verdenskrig sluttede. I dag er løven med til at minde os om, at selvom der har været stridigheder og krige mellem Tyskland og Danmark, så dyrker vi i dag fællesskabet, kulturen og samarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse. Det skal vi værne om, for det er med til at skabe udvikling i hele grænselandet,” udtaler Ellen Trane Nørby.

Istedløven er skabt af den danske billedhugger H.W. Bissen i 1859-60 til minde om de faldne danskere i slaget på Isted Hede i 1850 under treårskrigen og blev oprindelig opstillet på kirkegården i Flensborg.

 

Pressemeddelelse:Trane Nørby tilfreds med ny kulturaftale for Vadehavet

Kategori: Medier og kultur

0

Det lokale folketingsmedlem og medlem af Folketingets Kulturudvalg Ellen Trane Nørby (V) er meget tilfreds med, at kommunerne langs Vadehavet nu modtager over 2,5 mio. kr. fra Kulturministeriet til nye kulturprojekter og initiativer. Kulturregion Vadehavet, der består af de fire kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder har netop indgået en ny kulturaftale med Kulturministeren, som skal gælde frem til 2014. Første gang en lignende aftale blev vedtaget var lige efter kommunalsammenlægningen, og dermed kan den lokale indsats på kulturområdet fortsætte:

Jeg er meget glad for, at kommunerne langs Vadehavet atter får et stort beløb til at kunne starte nye gode initiativer, der giver folk i alle aldre langs Vadehavet mulighed for at bevæge sig ind i kunsten og kulturens verden. Vi kan se, at kulturaftalen med kommunerne er en stor succes, da kommunerne har formået at løfte opgaven. Det er meget positivt, for så sikrer vi, at alle får adgang til gode og varierede kulturtilbud af høj kvalitet, uanset hvor man bor i Danmark,” siger Ellen Trane Nørby.

Kulturregion Vadehavet vil med aftalen styrke kvaliteten og mangfoldigheden i områdets kulturliv inden for tre overordnede indsatsområder: Kultur og Læring, Kultur og Sundhed samt Kultur og Natur.

Naturen langs Vadehavet er fuldstændig unik, og jeg er sikker på, at ved at vir nu har indgået endnu en aftale med kommunerne kan skabe gode muligheder for, at kommunerne kan fortsætte projekter og udvikle nye, der kan være med til at sætte fokus på områdets særlige kulturarv og natur. Det gode ved kulturaftalen er, at den støtter de gode projekter, der opstår ude i lokalområdet, og jeg glæder mig til at følge initiativerne langs Vadehavet,”  siger Ellen Trane Nørby.

Det overordnede formål med kulturaftalen er at styrke det kulturelle samarbejde på tværs af kommunerne og skabe en fælles kulturel identitet. Aftalen mellem Kulturministeriet og Kulturregion Vadehavet løber fra 2011 til og med 2014.

Læs mere om indsatsområder og projekter i kulturaftalen

Læs hele kulturaftalen med Kulturregion Vadehavet 2011 – 2014 (pdf)

 

 

Pressemeddelelse: Ellen Trane Nørby arrangerer kulturkonference

Kategori: Ikke kategoriseret, Medier og kultur, Syd- og Sønderjylland, Sønderborg

0

Kampen om at blive kulturhovedstad 2017 er benhård, både Sønderborg og Århus er kandidater. Kun en ting er helt sikker; der bliver intens kamp til det sidste. Skal Sønderborg vinde titlen som EU kulturhovedstand 2017, så skal vi alle bakke op. Derfor inviteret Venstres lokale folketingsmedlem, Ellen Trane Nørby, sammen med Venstres Europaudvalg i Sønderjylland, til konference om kulturhovedstadsprojektet, hvor alle er velkomne.

Kulturhovedstadsprojektet er meget visionært og er noget der kan komme hele grænseregionen og ikke bare Sønderborg til gavn. Projektet kan både være med til at slå Sønderborg fast internationalt, men også gøre hele grænseregionen endnu stærkere” Udtaler Venstres lokale folketingsmedlem, Ellen Trane Nørby.

Arrangementet vil blive afholdt på Sønderborg slot på mandag den 23. maj fra kl. 19.00-21.30. Der er gratis adgang.

Flensborgs overborgmester Simon Faber, vil tale om hvordan kulturhovedstadsprojektet kan sætte mere fokus på de muligheder der er i grænseområdet. Karsten Eskildsen fra Syddansk Universitet vil tale om de økonomiske udfordringer og potentiale, som ligger i at være kulturhovedstad.

Derudover taler også Stephan Kleinschmidt, formand for kulturudvalget i Sønderborg kommune og Ellen Trane Nørby, som udover at være politisk ordfører for Venstre, også sidder i Folketingets kulturudvalg. Efter oplæggene vil der være fri debat mellem tilhørere og paneldeltagerne.

”Skal kulturhovedstaden blive en succes, kræver det ikke bare en god ansøgning, men også en stor folkelig opbakning. Vores område har både en rig kulturhistorie og vi har mange ting at byde på, derfor er jeg sikker på at kombinationen af stort engagement og et attraktivt Sønderjylland og Sydslesvig kan hive sejren hjem”. Udtaler Ellen Trane Nørby.

Forleden arrangerede Ellen Trane Nørby og Venstres Europaudvalg, ligeledes en kulturkonference i Tønder. Arrangementet skulle netop vise at kulturhovedstadsprojektet er et fælles Sønderjysk og Sydslesvigsk projekt.

For yderligere kommentarer:

Ellen Trane Nørby: 3337 4561

For praktisk information:

Anders Jacobsen: 3337 4633

For yderligere information om Kulturhovedstad 2017:

Henriette Pilegaard, 2017 sekretariatet: 2790 5377

Fremtidens Europa er digitalt

Kategori: EU, Medier og kultur

2

Tirsdag den 3. Maj 2011 åbnede jeg Europabevægelsens konference ”Din digitale verden”, der blev afholdt på Christiansborg. Jeg er næstformand for Europabevægelsen og nedenfor kan du læse mit bidrag til den publikation, der blev udgivet i forbindelse med konferencen. Her sætter jeg fokus på, at fremtidens Europa er digitalt!

Foto: Hasse Ferold

 

Fremtidens Europa er digitalt

Hvis der er noget, der har været med til at tegne og præge Europa, er det teknologiske revolutioner. Bogtrykkerkunsten revolutionerede udbredelsen og omgangen med viden og kultur, og den industrielle revolution forandrede de europæiske lande for alvor og lagde – trods sine mange bagsider – kimen til det velfærdssamfund vi kender i dag. Sådan har teknologiske revolutioner de sidste mange århundreder været afgørende for kontinentets udvikling og sikret Europa en førende position på verdensplan.

Den seneste større teknologiske revolution kan betegnes som den digitale revolution. Som opkomsten af den moderne informationsteknologis fundament ”World Wide Web” mere end antyder, er denne revolution dog ikke forbeholdt europæerne – den har derimod fra starten været global. Når vi europæer i dag ikke kan bryste os af at have patent på den seneste teknologisk landevinding og oplever global konkurrence, er det derfor kun desto mere af afgørende at rette opmærksomheden mod den digitale dagsorden og det indre marked.

For hvordan sikrer vi at Europa og EU beholder sin førende plads på verdens økonomiske spillebane. Indenfor udvikling af digital teknologi og design, der meget let kan blive en afgørende hjørnesten i de enkelte regioners økonomier, er der ikke bare hård konkurrence fra lande i vestlige hemisfære som Canada og USA, men også udviklingslande og BRIK-landene som Indien og Kina kommer buldrende med innovative stormskridt og en arbejdsmoral, der er de fleste europæere fremmed. Europa har i dag ikke råd til at hvile på tidligere tiders laurbær, og skal vi sikre den europæiske konkurrencedygtighed indenfor det digitale marked, er det vigtigt at vi gør det til et fælles projekt, hvor vi tænker i tværnationale strategier.

Den kreative digitale dagsorden

 Derfor bør det være en målsætning at vi i EU skaber dynamiske vilkår for den kreative sektor ved at reducere bureaukratiet, lette adgangen til finansieringen, støtte forskningsprojekter og fremme øget samarbejde med partnere i og uden for EU. I en globaliseret verden kan den kreative digitale sektor bidrage til at skabe dynamik i den europæiske økonomi og til at forbedre EU’s konkurrenceevne. Vi skal derfor fokusere på iværksætterkulturen indenfor den kreative digitale sektor og styrke partnerskaber mellem it-baserede sektorer og andre sektorer som eksempelvis forskning, turisme, arbejdsmarkedets parter og offentlig service. Derigennem kan vi øge virkningerne af investering i digitale teknologier. Selvom digitale industrier primært udvikler sig lokalt og regionalt, så giver digitaliseringen og globaliseringen store nye markeds- og afsætningsmuligheder. Dog er det vigtigt, at slå fast, at vi har en stor udfordring i at hjælpe mindre og nystartede virksomheder på vej, både hvad angår adgangen til risikovillig kapital, men også når det handler om at beskytte intellektuel ophavsret. For mange kreative iværksættere er deres eneste aktiv ofte deres kreativitet. Ofte har de ikke et økonomisk råderum, og er måske endnu ikke erhvervsmæssigt egnet til at udnytte sit potentiale fuldt ud og skabe vækst. Det er på områder som dette, at EU kan bidrage til at sikre gunstige rammevilkår for en digital dagsorden, der sætter kurs med vækst, udvikling og konkurrencedygtighed.

Fra Danmark ved vi at den innovative digitale sektor – her tænker jeg bla. på computerspilbranchen, men også musik, arkitektur, design og film. De giver alle et substantielt afkast i form af eksport. Den kreative digitale branche er unik, og økonomisk set adskiller den sig fra mange andre kreative brancher ved at omsætte offentlige støttekroner til en overskudsforretning. De nyeste undersøgelser viser, at for hver støttekrone der gives til computerspil, film og TV, kommer pengene 3,25 gange hjem igen. Det er altså værd at notere sig, at den digitale og kreative kultursektor også har en erhvervsmæssig profil, når vi i europæisk regi skal etablere støtteordninger og sikre gunstige rammevikår. Der er derfor i bund og grund ikke tale om en støtteordning, hvor en branche skal holdes oppe med remmer og seler, men derimod om en investering i en vækstende og blomstrende industri.

Tag nu spilbranchen som eksempel. Spilbranchen er en ny, og som med alle nye brancher har den været ledsaget af en række børnesygdomme. Først og fremmest er spilbranchens unge alder en udfordring. Private investorer er tilbageholdende overfor at kaste større investeringen i noget de endnu ser som værende i sin vorden og dermed som usikkert, og på dansk jord har vi set at støtteordninger til spiludviklingsfirmaer kan være problematiske. Offentlige støttemuligheder falder let ned mellem to stole. For iværksættere indenfor den kreative digitale branche har det ofte ikke været muligt at få del i Erhvervsministeriets støtteordninger, da ministeriet ser computerspilsudviklerne som mere kulturelle end kommercielle, og omvendt har Kulturministeriets støtteordninger betragtet spilproducenter som mere kommercielle end kulturelle og dermed afskåret dem fra støtte.

Historien fortæller os derfor, at det er vigtigt at vi skaber nogle finansieringsmodeller, der står mål med nutiden og som anerkender udviklingen af digitale teknologi, som spilbranchen i tilfældet her. Vi skal altså sikre at de koordinationsproblemer der er mellem forskellige støtteordninger ophører. Den rivende udvikling indenfor spilbranchen kan i fremtiden blive et stort marked og på sigt udgøre et stort eksporthverv for EU. Bare se de vanvittige Angry Birds, der fra en sjov tanke og finsk spil pludselig er blevet en global mobildille. Det er vigtigt, at vi arbejder for at skabe optimale betingelser for at udvikling inden for digitale teknologier ikke bliver overløbet af konkurrerende verdensdele, men at vi derimod skaber rammerne for udvikling, og at vi kurerer børnesygdomme som manglende finansiering, uklare patenregler, gammeldags ophavsretsregler, der hæmmer en teknologisk udvikling i stedet for at fremme den.

 

Digitalt design og Velfærdsteknologi

Digitale teknologier folder sig ikke kun ud inden for underholdholdningsbranchen. Det er en væsentlig pointe, at udviklingen af digitalt design kan anvendes i mange andre sammenhænge, og særligt får man offentlig administration og service for øje, når man ser på muligheden for anvendelse af digital teknologi og design. Velfærdsteknologi er eksempelvis et nyt område hvor digitale teknologier spiller en stadig større rolle. Den overvejende del af de europæiske lande står over for udfordringen, at der bliver stadig færre yngre til at forsørge flere ældre. Med arbejdsbesparende teknologier som robotstøvsugere, telemedicin, gps- og pejleteknologier og elektriske låse, kan ressourcer fra praktisk arbejde frigøres, og velfærdsteknologi kan blive en del af svaret på Europas demografiske udfordring. En stor gevinst ved at satse på integration af og udvikling af velfærdsteknologi i den offentlige service er en styrket branche, der kan bringe nye arbejdspladser med sig. Ikke mindst varsles det, at velfærdsteknologien har et stort vækst- og erhvervspotentiale for industri og erhvervsliv liges som IKT generelt. En fælleseuropæisk satsning på digitalt design og velfærd kan være til stor gavn for både erhvervsliv, arbejdsmarkedet og ikke mindst brugerne af serviceydelserne.

Formår EU i fællesskab at satse på udviklingen af velfærdsteknologi, kan de europæiske lande erobre et vækstområde, der endnu ligger åbent og med sit i forvejen højtudviklede velfærdsniveau kan Europa være bannerfører for udviklingen af digitale teknologier i den offentlige service. Derfor bør Danmark også være drivende for denne dagsorden i EU. Vi skal ikke vente på EU, men vi skal samtidigt med at vi selv arbejder målrettet på at vækste på hele det teknologiske område som eksempelvis ABT-fonden er et eksempel på, sikre, at arbejdet også løftes til EU og tilføres en europæiske dimension og styrke.

Den digitale dagsorden tilhører fremtiden og der er stort set ikke det område, hvor man ikke kan indtænke digital teknologi. I offentlige administrationssystemer ligger der store muligheder for at effektivisere ved hjælp af digitale teknologier. Som eksempel kan Skatteministeriets hjemmeside Skat.dk fremhæves, hvor den enkelte borger, kan udfylde selvangivelsen, finde årsopgørelser og generelt har let adgang til et papirfrit opsyn med de personlige finanser.

IT i skolesystemet

Også i uddannelsessektoren er anvendelsen af it et af de helt centrale områder, hvor integration af informationsteknologier er ligeså meget en nødvendighed, som det også fremadrettet er en mulighed. Først og fremmest er it i skolesystemet en nødvendighed, da samfundets yngste kun er klædt på til at begå sig i vores moderne verden, hvis de er bekendt og fortrolig med brugen af it-teknologi. Internettet er både nutidens og fremtidens redskab til at tilegne sig viden og information, og derfor skal vi i europæisk regi arbejde med at integrere brugen af it og internet på alle uddannelsesniveauer, sådan at vi sikrer, at yngre generationer er godt klædt på, når de skal begå sig i vidensamfundet. Derudover skal vi erkende, at tiden hvor computerspil var ren underholdning, for længst er forbi. I dag ligger en stor del af lærings og uddannelsespotentialte – også overfor de skoletrætte drenge – i Edutainment, hvor leg og læring smelter sammen. ABCity er et meget godt eksempel på et dansk udviklet læringsspil, der skal gøre de unge fortrolig med alfabetet og de første ord. Og ABCity er bare et blandt mange læringsspil, som i disse år udvikles og blot skriger på systematisk at blive overført til vores fælles uddannelsessystem og ikke mindst folkeskolen.

Den markante udbredelse af informationsteknologier stiller dog også krav til forbrugerne. Alle og enhver kan publicere viden og andet information på Internettet, og i det lys er det magtpåliggende at vi tidligt i undervisningssystemet lærer at forholde os kritisk til den viden, der er tilgængelig og som langt fra altid er kendetegnet ved kvalitet. Kildekritikken skal ganske enkelt være et centralt element, når vi taler om EU’s digitale dagsorden. I den stadig informationsstrøm skal den enkelte borger kunne stille kritiske spørgsmål til den viden der serveres og de kilder der bruges.

For det andet er it i skolesystemet en god mulighed for at differentiere undervisningsniveauet og at udfordre den enkelte elev på et passende niveau. I dag er det for folkeskolen en svær opgave at sikre den optimale undervisning for det enkelte barn. I de værste tilfælde resulterer det i, at børn med indlæringsvanskeligheder tabes og at højt begavede og talentfulde elever ikke udfordres tilstrækkeligt. Ved at udvikle læringsbaserede spil og redskaber kan leg og læring understøtte hinanden og indgå aktivt i uddannelsessystemet og efter dansk forbillede kan man arbejde på i europæiske sammenhænge at stille krav til elevernes it- og mediekompetencer i alle fag.

 

Digital kulturarv

Digitalisering kan også være et værdifuldt redskab i EU’s integrationsproces. Igennem samarbejde og indblik i kulturer får EU-landene mulighed for at lære hinandens historie, kultur og værdier at kender. Jeg mener derfor, at vi i EU-regi skal arbejde for at EU-borgere let kan få adgang til medlemslandenes kulturarv. Her er digitaliseringen et væsentligt element. Et af de gode tiltag er hjemmesiden ”The European Library”, hvor der er rig mulighed for at gå på jagt i de forskellige landes kulturbibliotekter. For at alle skal kunne drage lige godt nytte af informationsteknologien og de muligheder den rummer, er det også afgørende, at vi sikrer en sund it-infrastruktur til EU-borgerne. Bredbånd og megabit er fremtidens motorvej og det er der vores viden skal udveksles. Derfor skal de europæiske lande stræbe efter at skabe gode bredbåndsforbindelse for alle husstande. I Danmark er vi ekstremt langt fremme og næsten hele befolkningen er i dag online, men resten af EU – og Verden – skal med, hvis det fulde digitale potentiale skal realiseres. Hvis internettet rummer indhold til en firesporet motorvej, nytter det ikke at it-infrastrukturen kun rækker til en dobbeltsidet kørebane for datatrafikken. Derfor bør det være et fælleseuropæisk mål at sikre en alle husstande en bredbåndshastighed, der står mål med internettets digitale indhold.

I en sidebemærkning viser den grønne revolution i Iran og senest de massive folkelige protester og kampe for demokrati i Mellemøsten og Nordafrika også, at teknologi, vidensdeling og internettet også har bragt en oplysnings- og videns-tsunami med sig. Selv uden bredbåndsmotorvejen pipper stemmerne frem gennem twitter, mobiltelefoner og langsomme netforbindelser. En digitalbølge, der gør det nærmest umuligt at afskærme befolkninger fra global viden, demokratiske værdier og bevidsthed om egen mangel på frihed og velstand.

Digitaliseringens udfordringer

Den hastige udvikling som den digitale sektor gennemløber skaber også nogle udfordringer. Et af de store problemer er ulovlige download af digitalt indhold. Det kan bringe den økonomiske levedygtighed af et fælles marked for digitalt indhold i fare og der består en stor udfordring i at fremme lovlige tilbud på tværs af grænserne. Hvordan undgår vi, at den hurtige udvikling ikke misbruges som tilfældet med piratkopiering, samtidig med at vi ikke underminerer mulighederne for at udbrede indhold på lovlig vis via internettet. En forudsætning for, at der er penge til at finansiere og udvikle kreativ digital teknologi er, at forbrugerne betaler for det digitale indhold, de bruger. I dag er det en udfordring at yngre generationer, der er født ind i den digitale tidsalder har en anden opfattelse af digital ophavsret end de har til det at stjæle et par fysisk materielle bukser eller slik i en butik. Det kan – og gør det tildeles allerede – underminere indtjeningen og forretningsmodellerne bag udviklingen af kreativt indhold og digital innovation. Men mængden af piratkopiering i dag er også et udtryk for, at der blandt mange brugere ikke er nogen tillid og opbakning til de eksisterende forretningsmodeller på nettet. Det kalder på nye og forbrugervenlige forretningsmodeller, der både tilgodeser brugere, såvel som skaberne og rettighedshavere af det digitale indhold.

Et andet forhold vi må være opmærksomme på, er at vi ikke tilsidesætter vore principper om retssikkerhed og privatlivets fred, og at vi ikke ender med at skabe et kontrolsamfund frem for et samfund bygget på tillid – et dilemma, der meget aktuelt, når taler falder på et digitalt samfunds muligheder.

Internettet og den digitale kommunikation har bidraget til at skabe vores vidensamfund og sociale medier har resulteret i en øget demokratisering af kommunikationen i samfundet. Alle kan komme til orde og tilkendegive deres holdninger og synspunkter og det har givet den ”borgerlige offentlighed” bedre vilkår. Der hersker ingen tvivl om, at den digitale revolution har bidraget med langt mere gavn end skade og at brugen af informationsteknologi og it er et uundgåeligt element i et ethvert fremtidigt samfund. Men den digitale dagsorden indebærer også en række udfordringer, som vi skal forholde os kritisk til, uden at det samtidigt forhindrer udviklingen af digital teknologi i de mange sammenhænge, hvor den vil være til glæde og gavn. I EU er det derfor helt afgørende at vi arbejder sammen både om at håndtere udfordringerne, der følger af den hastige digitale udvikling, samtidig med at vi i fællesskab arbejder på at skabe de bedst mulige vilkår for at udnytte det store potentiale der ligger i digitale teknologier.

Teknologierne skal ikke bruges til at overvåge og kontrollere borgernes adfærd, men til at skabe vækst og udvikling og det er en balancegang, der ikke mindst er blevet udfordret i kølvandet på 9/11 og de amerikanske såvel som europæiske terrorlove. Der oplagres i dag viden og informationer i et sådant omfang, at det alligevel er umuligt at overskue og man kan i USA ikke indrejse uden at afgive alt fra iris til fingeraftryk, vaner, bopæl etc. En viden, der hvis den bliver misbrugt kan bruges til alvorlige overgreb. Det er værd at notere sig, at der ikke findes sikre systemer. Tag bare Wikileads eller overvejelserne i NATO regi om at skabe en reel politik og strategi mod cyber-crime. Når man blindt kræver flere informationer digitaliseret uden at gøre sig de samme grundige overvejelser omkring sikkerheden i den cloud, hvor informationerne opbevares, så bør man som politiker i såvel DK som i EU stoppe op og tænke sig om en ekstra gang. Fagre nye verdens muligheder kræver ligesom al anden lovgivning og initiativer eftertænksomhed.

Der er som sagt internt i EU er stor forskel på brugen af it i de forskellige lande. Som bekendt er Danmark blevet kåret som verdens bedste it-nation ikke mindre end tre gange i perioden fra 2007-2009. På den måde er det oplagt at vi, såvel som andre lande med en højtudviklet digital sektor, løfter rollen som foregangsland og deler ud af vores viden og erfaringen til mindre it-udviklede europæiske, såvel som andre lande.