Når jeg får zappet over på Ramasjangs sovende dukker, der snorkende bekendtgør, hvornår de vågner igen, så giver det mig mindelser til min egen barndom i 80erne, hvor det ikke var sjældent, at vi skulle vente på at et program gik i gang. Imens var pausefiskene eller prøveskærme den største underholdning. På dage med hård blæst i det vestjyske kunne den barnlige glæde over at kunne opfange signalet fra norsk tv opvejes af det meget flimmer og sne, der var på skærmen. Nøj, hvor spændende, mere end en kanal. Siger måske noget om hvor meget vi ”kedede” os i 80erne.
Desto mere spændende var det den 1. oktober 1988, hvor mange danske for første gang i dronningerigets historie kunne skifte over på en anden dansk landsdækkende public service kanal. En kanal, der vel at mærke ikke blev sendt fra TV-Byen i Søborg, men derimod fra noget så dansk som Kvægtorvet i Odense.
Med TV2 rullende over skærmen havde Danmark fået en ny tv-kanal, der gav os seriøse nyheder formidlet på en frisk og mere jordnær måde. En daglig omgang gættelystne deltagere i Lykkehjulet og fredagsunderholdning med Eleva2ren, hvor debat, underholdning og satire blev blendet sammen på en hidtil uset måde. Med nye programmer, nye tilgange og med værter som Samuel Rachlin, Jes Dorph og Line Baun Danielsen var TV2 med til at bryde det monopol, som Danmarks Radio havde haft på PS TV i årtier. Med TV2 fik danskerne ikke blot en ny favoritkanal. TV2 har også været med til at udvikle tv-markedet, for mangfoldighed og konkurrence er et positivt med og modspil for alle.
Men hvorfor denne fortælling om livet i 80erne. Jo, fordi det er i dag – den 1. november 2011 – hvor mediesuccesen fra tv-fladen har gode forudsætninger for at gentage sig i radioen. Den nye public service radiokanal Radio 24syv er her tidlig morgen gået i æteren, og kanalen skal give os public service radio på en helt ny og forfriskende måde og bidrage til at udvikle radiomarkedet i Danmark, på samme måde som ankomsten af TV2 har gjort det i folks tv-apparater. Selvfølgelig kan radio 24syv blive lige så meget Radio Danmark for lytterne, som DR har været Danmarks Radio gennem tiden.
Konkurrence skaber udvikling – også i radioen!
Kanalen fik sin spæde fødsel i sommeren 2010, hvor VK-regeringen sammen med DF og L A, som en del af medieaftalen besluttede at give en ny aktør mulighed for at drive landsdækkende radio. Længe inden 24syv overhovedet er gået i luften har medieordførerne fra S, SF og de Radikale for længst dødsdømt radioen og udnævnt den til en unødvendig aktør som danskerne ikke har efterspurgt. Sjovt nok var Socialdemokraterne i 80erne også imod TV2, så historien gentager sig.
Regeringspartiernes ageren understreger, at de har en fejlagtig opfattelse af sammenhængen mellem konkurrence og udvikling. Den nye radiokanal er jo ikke blevet sat i verden for at genere DR. Den nye radiokanal skal være med til at skabe mangfoldighed, give danskerne flere stærke radiotilbud og stable en helt ny dynamik på benene på det danske public service radiomarked. Vi har i dag stærke lokale radioer, vi har nytænkende netradioer, vi har kommercielle radiokanaler, vi har DR og nu har vi så også 24syv. At det skulle være et problem tror jeg man skal være socialdemokratisk medieordfører for at kunne se. Konkurrencen vil helt naturligt også give DR et incitament til at lave endnu bedre radio til gavn for deres trofaste lyttere.
Man må stille krav for licenspenge
Radiokanalen blev født ud af radioudvalget anbefalinger. Målet var klart. Den nye radio skal udfordre det eksisterende radioudbud med nyskabende programmer inden for kultur, samfundsstof, nyheder og debat, satire og musik. Kort sagt, så skal den nye radiokanal tilbyde danskerne helt nyt radio på en helt ny måde.
Debatten om kravene har til tider nået et nærmest skingert niveau, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at nye ideer og nye måder at gøre tingene på trives bedst, hvis man har helt frie rammer. Sådan er det for den nystartede virksomhed, der gerne vil sælge hvidevarer til danskerne på en ny og anderledes måde, og det gælder også for den nye radiokanal. Men i modsætning til hvidevarevirksomheden, så får Radio 24syv et stort tocifret millionbeløb hvert år fra danskernes licens til at drive radioen for, og derfor skal den selvfølgelig også leve op til nogle krav, herunder EU krav. Så ved siden af den frie leg med radiomediet og de nytænkende og spændende formater som Radio 24syv sender i æteren, så er der krav til hvad radiokanalen som minimum skal kunne tilbyde lytterne inden for journalistik, formidling og programformater. Danskerne skal kunne forvente, at de får kvalitet for deres licenspenge, og at den nye kanal sætter baren for sit ambitionsniveau højt. Det ville være oplagt om vi samtidig kunne frisætte de radiokanaler, der i dag lever et liv i en spændetrøje mellem koncessionsafgifter og krav.
Ny radio til alle danskere
De frie tøjler afspejler sig heldigvis også i den programplan, som Radio 24syv har præsenteret. Her kan man se, at kanalen tør eksperimentere med nye programformater. Radioen vil også lade værterne have meninger, og selv om jeg allerede kan forudse hvor rygende uenig jeg vil blive med en række af dem, så er det forfriskende, at Radio 24syv tør give værterne en ny og mere central rolle såvel som de vil inddrage lytterne i langt større grad, end vi bliver på andre kanaler.
Jeg er sikker på, at når så forskellige værter som Knud Romer, Simon Jul og Jarl Cordua tager ørebøfferne på og sætter sig foran mikrofonen for at guide danskerne igennem kulturdebatter, dagens nyheder og radiosatire, så er fundamentet lagt til en ny, god og stærk radiokanal, der er helt sin egen.
Ingen kan garantere, at kanalen bliver en succes. Men mit håb er, at den nye radio kan være med til at sætte nye høje standarder for public service radio her i landet og give radiomarkedet det samme skub, som har fundet sted på tv efter TV2s ankomst. Jeg ønsker kanalen en god start og for alle lyttere gode radiobølger fremover.
