18. April er dybbøldag og som altid starter dagen med kransenedlæggelse. Ved ikke om det er tristheden over tabet af sergentskolen der forsat hænger i luften, for her i bidende koldt her på toppen af Banken.
Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland, Erhverv og beskæftigelse, Finans og skat
Hver tiende dagligvarebutik i grænselandet er lukket inden for de sidste to år, viser en nylig undersøgelse. Butiksdøden er langt højere i Sønderjylland end i resten af landet, og ifølge flere eksperter skyldes det den massive grænsehandel.
Venstre ønsker at komme grænsehandlen til livs og har derfor afsat 500 mio. kr. til at sænke afgifterne på de produkter, der er mest følsomme over for grænsehandel, ligesom Venstre også ønsker at bruge 1,3 mia. kr. på at afskaffe fedtafgiften. Vækstordfører Mads Rørvig er i den forbindelse sammen med politisk ordfører Ellen Trane Nørby i Sønderjylland mandag d. 1. oktober for at se nærmere på problemets omfang. De to ordførere skal bl.a. besøge SuperBest i Kruså og Kvickly i Tønder.
- Skatteministeriets egne tal viser, at 480 personer mister deres arbejde som en følge af de højere afgifter på bl.a. sodavand og øl. Det er arbejdspladser, som er svære at genskabe, specielt her i Sønderjylland. Vi er ganske enkelt nødt til at gøre noget for at dæmme op for problemet, siger Mads Rørvig.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har flere gange lovet, at der vil blive udarbejdet en rapport omkring grænsehandlen. Venstre opfordrer ministeren til hurtigst muligt at få gjort rapporten færdig, sådan at omfanget af grænsehandlen kan blive klarlagt.
- Det lader desværre til, at skatteministeren ikke vil se problemets omfang i øjnene. Den lovede rapport omkring grænsehandel er fortsat ikke blevet udarbejdet, og dermed er problemets reelle omfang skjult for offentligheden, siger Ellen Trane Nørby.
Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland, EU, Læserbreve, Syd- og Sønderjylland
Globaliseringens indtog har som alle andre steder i verden også ramt Syddanmark. Vi kan ikke lukke ører og øjne for, at verden omkring os får større og større betydning for vores levevilkår og muligheder. Det kræver derfor, at vi får et klogere Sydjylland. Og for et klogere Sydjylland, kræves der også et klogere EU! Vi skal styrke vores uddannelsessystemer på tværs af EU, så vi kan dele vores viden og innovative ideer. For når Kina hvert år udklækker flere kandidater end hele Europa til sammen, konkurrerer de ikke længere alene på løn, men også på viden. Forudsætningen for vækst og velstand i både Sydjylland og hele EU er, at vi bliver klogere, dygtigere og har den nødvendige specialiserede arbejdskraft til rådighed. Det er et problem for Sydjylland, som har svært ved at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft.
Derfor foreslår vi nogle konkrete initiativer. Vi ved godt, at det ikke er en mirakelkur – men i stedet forslag, som kan gøre, at vi i EU bliver bedre til at dele vores viden, give europæiske unge flere muligheder og omsætte det til vækst og nye arbejderpladser i lokale områder. Lad os derfor styrke Erasmus-programmet, den europæiske udvekslingsaftale, så vi gør det nemmere og mere attraktivt for vores studerende at studere i et andet EU-land,og gøre det lettere for udenlandske studerende at komme til Danmark.
Merit-systemet skal gøres mere fleksibelt, så studerende ikke forsinkes undervejs af bureaukratiske barrierer, men i stedet let får overført deres eksaminer.
Vi foreslår også, at fjernundervisningen styrkes, så man uanset bopæl i London eller Løgumkloster har adgang til førsteklasses viden. Der findes i dag videoteknik, så dygtige professorer i Paris kan undervise vores studerende online, mens de sidder i Padborg.
Men lad os også sætte ind endnu tidligere ved at give børn og unge mere international uddannelse på grundniveau, så de allerede fra barnsben får værktøjerne til at begå sig i en global verden.
Som politikere tager vi ansvar for, at vores region fortsat er med forrest fremme. I dagene den 14.- 15.august sætter vi fokus på et klogere Sydjylland i Europa med en kampagne, hvor vi besøger en række sydjyske virksomheder og uddannelsessteder for at høre om hvilke udfordringer, de møder i den internationale konkurrence om at sikre vækst og velstand.
Sydjylland har brug for, at EU bliver klogere.
Indlægget er skrevet i samarbejde med Anne E. Jensen, MEP (V) og bragt i JydskeVestkysten d. 12.08.12
Venstres Europaparlamentsmedlem Anne E. Jensen og jeg har sammen startet kampagnen ”Nye skridt mod et klogere EU”. Kampagnen har til formål at sætte fokus på EU’s behov for en vidensmæssige oprustning for både nu og i fremtiden at kunne konkurrere med Kina, Indien, USA og resten af verden i det globale videnskapløb. Samtidig sætter vi fokus på, at uddannelsesmæssig oprustning skal matche de behov, som virksomhederne har. Derfor besøger vi en række Syd- og Sønderjyske virksomheder samt Syddansk Universitet for at diskutere, hvordan vi styrker vores uddannelser og skaber den arbejdsstyrke, som virksomhederne har behov for.
For os er et stadig tættere uddannelsesmæssigt samarbejde i EU vejen frem. Derfor foreslår vi en række konkrete initiativer, som skal trække Europa i en klogere retning og sætte udannelse og viden på dagsordenen. Vi vil styrke Erasmus-programmet – den europæiske udvekslingsaftale – så vi gør det nemmere og mere attraktivt for vores studerende at studere i et andet EU-land og gøre det lettere for udenlandske studerende at komme til Danmark. Vi ønsker et mere fleksibelt merit-system, der skal gøre det nemmere for studerende at få overført deres eksaminer fra udlandet på deres danske uddannelser. Vi foreslår også, at fjernundervisningen styrkes, så man uanset bopæl i London eller Løgumkloster har adgang til førsteklasses viden. Der findes i dag videoteknik, så dygtige professorer i Paris kan undervise vores studerende online, mens de sidder i Padborg, eller andre europæiske studerende omvendt kan se og lytte med til en dansk underviser. Men lad os også sætte ind endnu tidligere ved at give børn og unge mere international uddannelse på grundniveau, så de allerede fra barnsben får værktøjerne til at begå sig i en global verden.
Under kampagnen vil vi løbende lægge kampagnemateriale, billeder og reportager fra virksomhedsbesøg, samt debatindlæg op på hjemmesiden og facebook. Vi glædes os til at sætte fokus på disse emner og håber, så mange som muligt vil tage del i debatten.
Da Ældresagen i Broager spurgte, om jeg havde lyst til at komme forbi deres lokalforening for at fortælle om min deltagelse i Team Rynkeby, takkede jeg straks ja tak. Der var stor opbakning til arrangementet, der fandt sted mandag den 6. februar på Degnegården i Broager. Det var et hyggeligt visit, som bragte de gode minder frem fra turen i sommer, hvor det lykkedes Team Rynkeby at indsamle 9,772 millioner kroner på landsplan til kampen mod børnekræft. Jeg viste billeder og fortalte om turen, punkteringerne, de stejle bjerge, sammenholdet, ømme lår og det store frivillige arbejde. Til efteråret besøger Ældresagen i Broager for tredje gang Christiansborg, hvor jeg har lovet at vise dem rundt sammen med en anden Folketingskollega.
Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland, Energi og klima, Landbrug og fødevarer
Den 31. oktober havde jeg fornøjelsen af at holde oplæg for Sønderjysk Landboforening om landbruget som energileverandør. Her diskuterede jeg med biogas med velinformede landmænd og sammen tog vi føleren på hvordan landet ligger efter regeringsskiftet.
I dag anvendes kun ca. 5 % af landbrugets husdyrgødning til biogas. Det betyder, at der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale gemt i biogas som energikilde til opvarmning i vores hjem eller til produktion i danske virksomheder. Der er heller ingen tvivl om, at det vil styrke dansk landbrug, hvis vi kan udbygge deres rolle som leverandør af grøn energi.
På mødet slog jeg fast, at Venstre ønsker at inddrage landbruget som en aktiv medspiller i vores ambition om at skabe vækst og arbejdspladser. Når landbruget direkte og indirekte beskæftiger omkring 130.000 personer, heraf omkring 65.000 i det primære landbrug, så skal vi skabe ordentlige rammevilkår i stedet for øgede skatter og barrierer som gør det mindre konkurrencedygtigt i forhold til landbruget i andre lande. Når man kigger på det nye regeringsgrundlag, så kommer vi ikke udenom, at danske landmænd som ventet bliver ramt af højere afgifter, lavere støtte og skærpede miljøregler under den røde regering. Regeringsgrundlaget er dog meget ukonkret også i forhold til landbruget. Det fremgår eksempelvis ikke, hvor meget pesticidafgifterne skal hæves, og om den tilbageruller de lettelser af jordskatten, som vi gav landbruget – på trods af at de røde partier af flere omgange har foreslået disse annulleret.
I Venstre fortsætter vi den ambitiøse linje, vi har fastlagt. Vi skifter ikke politik, men fortsætter den samme ansvarlige vej.
Ved i højere grad at gøre landbruget til leverandør af grøn energi, så kan vi give dansk landbrug en ny og bredere platform, der kan være med til at sikre en mere solid økonomi i landbrugserhvervet. Den energipolitiske situation har en lys fremtid, hvis vi formår at skabe fornuftige rammevilkår for landmændene, så der er incitament til at bringe gødningen til et biogasanlæg frem for at sprede den ud på marken og til at få udbygget biogasanlæg. Det vil Venstre kæmpe for ved de kommende energipolitiske forhandlinger.
Fredag d. 26. august udskrev Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg, og foran os lå tre ugers valgkamp med slid og slæb, så jeg kunne blive genvalgt som Syd- og Sønderjyllands stemme på Christiansborg. Det er en indsats, som vi alle kan være stolte af – Venstre blev Danmarks største parti, og jeg fik 18.059 personlige stemmer.
Under valgkampen var vi ude på gader og stræder for at møde borgere og høre, hvad de havde på hjertet. Her blev der diskuteret politik, og vi fik slået fast, at Venstre garanterer en sikker hånd om økonomien. Vi var på Sønderborg gågade alle lørdage i valgkampen. Faktisk var vi de eneste, der formåede at lave en aktion dagen efter valgudskrivelsen, hvilket jeg blev stolt af. Vi nåede også til Gråsten og Nordborg flere gange, og vi lagde også vejen forbi Aabenraa, Tønder, Haderslev, Kolding, Vejle og Esbjerg.
Valgkampen bød også på mange spændende debatter på ungdomsuddannelserne. Med andre folketingskandidater debatterede jeg om bl.a. økonomi, uddannelse og sundhed. Det var gode debatter, hvor Danmarks ungdom stillede skarpe spørgsmål til os politikere. Udover Sønderborg nåede jeg også forbi Ribe Katedralskole samt Tønder Gymnasium og Handelsskole. Ved hver debat blev der foretaget et prøvevalg, hvor vi kan være meget tilfredse med resultaterne. Eleverne på Sønderborg Statsskole gav for eksempel 27 % af stemmer til Venstre, og jeg fik også flest stemmer på Tønder Gymnasium.
Gennem valgkampen lavede vi flere events, der med en anderledes vinkel skulle sætte spot på nogle af de udfordringer, som Danmark står over for. For at gøre opmærksom på at der er langt flere mænd end kvinder i folketinget, gik jeg sammen med Karina Lorentzen fra SF og Lotte Rod fra de Radikale i et tværpolitisk arrangement på Kolding gågade, hvor vi opfordrede forbipasserende til at stemme på en kvinde til valget.
Vi besøgte også SDU i Sønderborg og Esbjerg for at gøre opmærksom på, at vi ikke støtter pant på kloge hjerner, som S og SF agtede at gøre, hvis de unge nyuddannede skulle flytte til udlandet i en længere periode.
Det blev også tid til et besøg på Hjertecenter Varde, hvor jeg sammen med daværende Sundhedsminister, Bertel Haarder og MF Hans Christian Thoning fik et indblik i det private sygehus’ professionalisme. Hjertecentret yder behandling i verdensklasse, så Region Syddanmark kan være stolte af at huse et af Nordens førende centre inden for hjertekirurgi.
Landbruget er et vigtig erhverv i Syddanmark, som jeg også under valgkampen fortsat rettede min opmærksomhed mod. Jeg deltog i LandboSyds debataften, hvor vi bl.a. diskuterede kvælstofsreduktion og EU-lovgivning. Under valgkampen besøgte jeg også en landmand nær Ribe for at opleve de daglige udfordringer, som landmænd kæmper med. Her inspicerede vi vandløb og fik debatteret, hvordan vi skal håndtere sommerens mange oversvømmelser.
Valgkampen bød også på flere landsdækkende debatter, hvor jeg bl.a. kort efter valgudskrivelsen som eneste kvinde deltog i debat mellem partiernes politiske ordfører på TV2 News. Jeg lagde også vejen forbi Silkeborg-hallerne, hvor jeg med massiv støtte fra Venstres Ungdom deltog i TV2′s valgdebat. I Aabenraa havde DR Syd og TV Syd inviteret alle sønderjyske kandidater til debat, hvor vi også fik mulighed for at møde borgere til en dejlig uformel snak.
Alle disse spændende aktioner i valgkampen havde ikke været mulige uden alle de frivilliges arbejde. Jeg skylder en stor tak for deres store engagement og indsats. Tak for ophængning af de mange plakater, uddeling af valgmaterialer på gader og stræder og husstandsomdeling af valgmateriale.
Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland, Politisk ordfører, Pressemeddelelser, Syd- og Sønderjylland, Sønderborg, Valgkamp 2011
Plan for valgdagen torsdag den 15. september:
06.30 – 07.30: Ellen deltager i DRs valgdækning om morgenen. Sted: DR Byen, København.
07.30 – 08.15: Uddelingsaktion ved Campus Vejle under temaet ”Nej tak, til S/SFs forslag om kandidat-pant på kloge hjerner”. Ellen kæmper for attraktive og spændende uddannelser i Syd – og Sønderjylland.Sted: Boulevarden 48, Vejle. OBS: Ellen deltager ikke personligt i denne uddelingsaktion.
08.30 – 09.15: Ellen flyver fra Københavns Lufthavn til Billund Lufthavn.
10.45 – 11.45: Uddelingsaktion sammen med Ulla Tørnæs ved Syddansk Universitet Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg under temaet ”Nej tak, til S/SFs forslag om kandidat-pant på kloge hjerner”. Sted: Niels Bohrs vej 8-10, Esbjerg
13.20 – 14.00: Uddelingsaktion foran Føtex i Aabenraa under temaet: ”Ellen kæmper til sidste kryds er sat”. Sted: Madevej 39, Aabenraa
15.00 – 15.45: ”Gimmick” på gågaden i Sønderborg. Ellen deltager i VU Sønderborgs aktion, hvor de siger nej tak til S og SFs mange forbud. ”Vi skal have mere frihed – ikke flere forbud”. Sted: Perlegade 81 (Foran Føtex).
17.00: Ellen afgiver sin stemme. Sted: Biblioteket i Sønderborg, Kongevej 19-27, Sønderborg
18.00 – 18.15: Fastlagte medieaftaler. Sted: Perlegade 81 (Foran Føtex)
18.45- 19.00: Ankomst til Sønderborg Lufthavn
19.25 - 20.05: Ellen flyver fra Sønderborg Lufthavn til Københavns Lufthavn.
Ca. 20.45: Ellen deltager i Venstres valgfest i København. Sted: Snorresgade 22, 2300 København S.
For yderligere information:
Politisk ordfører
Ellen Trane Nørby
6162 42 58
Politisk medarbejder
Rasmus Bønneland
6162 4943