Dagpenge: Endnu en lappeløsning fra regeringen

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik, Erhverv og beskæftigelse

0

Ledige drømmer ikke om at forblive på offentlig forsørgelse. De ledige drømmer om et job, at få kollegaer og få tryghed og indhold i hverdagen siger Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby.

Regeringens politik fokuserer slet ikke på at sikre arbejdspladser. Det udspil, regeringen i dag har præsenteret for at komme de udfaldstruede dagpengemodtagere til undsætning, er endnu en lappeløsning. Udspillet dækker blot over, at regeringen ikke har kunnet skabe flere danske arbejdspladser, siger Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby i en kommentar til regeringens udspil ”Ny og bedre indfasning af dagpengeperioden”.

- Jeg har fuld forståelse for, at mange ledige er i en vanskelig situation, og jeg er oprigtigt optaget af at sikre, at de igen kommer ud på arbejdsmarkedet, for ledige drømmer ikke om at forblive på offentlig forsørgelse – nej, de drømmer da om at få et job. så når regeringen nu bruger 2 milliarder kroner  på endnu en midlertidig løsning, så er det ressourcer der istedet burde være brugt på at skabe varige jobs.

Ellen Trane Nørby peger på, at regningen for regeringens lappeløsning ender hos helt almindelige familier. eE familie med to voksne på arbejdsmarkedet vil  næste år skulle betale næsten 2.000,- kroner mere i A-kassekontingent efter skat. Det er rigtigt mange penge i mange familiers budget.

- Regeringen gør det igen dyrere at være dansker, og regeringens forslag om at sætte A-kassekontingentet op er i øvrigt stik imod S-SFs valgløfte fra Fair Løsning om at sætte A-kassekontingentet ned.

Regeringen har igen i dag demonstreret utrygsskabende slingrekurs for mange danskere. I Venstre er vi dedikeret på at sikre vækst og arbejdspladser for det er den varige løsning på den situation som den globale finanskrise har bragt mange i.

Ovenstående artikel er bragt på www.venstre.dk den 15. maj 2013

Mine-eventyr med massiv dobbeltmoral

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik, Erhverv og beskæftigelse

0

Regeringen og vennerne i 3F råber op om social dumping, når restaurant Vejlegården ansætter personale uden for 3Fs overenskomst. Men vores stats- og grønlandsminister klapper i som en østers, når hun bliver spurgt om udsigten til, at flere tusinde kinesere kan arbejde i grønlandske miner til 34 kroner i timen.

Diskussionen om social dumping i Grønland er opstået, fordi Grønlands Selvstyre i torsdags andenbehandlede Storskalaloven, den måske vigtigste lov siden Selvstyreloven i 2009. Går alt efter planen, kan grønlænderne allerede i begyndelsen af december tredjebehandle loven og dermed åbne dørene til mange tusinde billige kinesiske minearbejdere. Storskalaloven kan være første skridt på vejen mod et grønlandsk mineeventyr, der vil ændre Grønlands fremtid fundamentalt.

Men loven er meget omdiskuteret i Grønland, fordi den sammen med de mange muligheder også indeholder en række store udfordringer.

Som enhver anden nation ønsker grønlænderne vækst i økonomien og udvikling i samfundet. Ingen ansvarlig politiker – grønlandsk eller dansk – kan tillade sig at vende ryggen til de mange muligheder, det grønlandske mineeventyr repræsenterer. Men enhver ansvarlig politiker skal også kraftigt overveje Storskalalovens konsekvenser for det grønlandske samfund og arbejdsmarked og spørge sig selv: Bidrager Storskalaloven til bæredygtig vækst i Grønland? Skaber Storskalaloven varige grønlandske job?

Hvis Storskalaloven bliver vedtaget, kan mine- og projektselskaber hyre tusindvis af udenlandske arbejdere til lavere løn og ringere arbejdsvilkår, end der normalt tilbydes i Grønland. Tendensen peger på, at mine- og projektselskaberne kan hyre kinesisk arbejdskraft til 34 kroner i timen, hvor grønlændere har krav på omkring 75 kroner udbetalt i timen.

Jeg har meget svært ved at forestille mig, at et kinesisk mineselskab vil ansætte en eneste grønlænder, hvis mineselskabet kan slippe af sted med at udbetale en kineser meget mindre. De store projekter og ikke mindst den massive tilgang af udenlandsk arbejdskraft vil vende op og ned på det grønlandske samfund. Ankomsten af flere tusinde kinesere til små og nære grønlandske bygd- og bysamfund kan få enorme kulturelle, sociale og økonomiske konsekvenser.

Mineaktiviteterne i Grønland skulle gerne skabe varige grønlandske job og en reel økonomisk udvikling i landet, men det bliver en stor udfordring. Minesektoren har ofte meget lidt kontakt med resten af økonomien, og flere internationale studier har vist, at investeringer i mineindustrien som hovedregel har få positive effekter på resten af samfundet. Skrækeksemplet er Zambia, hvor bl.a. kinesiske kobberminer ligefrem har haft en negativ effekt på landets BNP. Drømmen om et mineeventyr er simpelthen blevet til en underskudsforretning. Kineserne er i gang med at tømme den zambiske undergrund for værdier, samtidig med at billige kinesiske underleverandører har udkonkurreret zambiske firmaer. Resultatet er fattigdom og dystre fremtidsudsigter.

Det vil ikke ske i Grønland. Men det minder os om, at kinesiske investeringer ikke er bistand. Det er ren business med det ene formål at gøre Kina rigere. Kinesiske investeringer er attraktive, fordi de er hurtige og kommer uden bindinger. Men der er en bagside af medaljen, som enhver ansvarlig politiker nøje bør overveje, inden man inviterer kineserne indenfor.

I tirsdags sagde statsministeren for åben skærm på sit ugentlige pressemøde, at grønlænderne har hjemtaget råstofområdet, og Danmark derfor kun kan give gode råd, men ellers ikke har noget at skulle have sagt i forhold til kinesiske arbejdere i grønlandske miner. Det er ganske enkelt ikke rigtigt.

Rigsfællesskabets politiske organisering er kompliceret stof, det giver jeg gerne statsministeren ret i. Men det bekymrer mig, at vi har en statsminister, der ikke har overblik over, hvilke områder der hører under grønlandsk ansvar, og hvilke områder der hører under dansk ansvar. Det er korrekt, at Grønland har hjemtaget råstofområdet, men det er Udlændingestyrelsen i København, der behandler og godkender arbejdstilladelser til Grønland.

Derfor er det i sidste ende Danmark, der skal udstede arbejdstilladelser til tusindvis af kinesiske arbejdere. Derfor er det Helle Thorning-Schmidts regering, som skal nikke godkendende til, at kinesiske mineselskaber udbetaler kinesiske minearbejdere 34 kroner i timen. Og det er selvsamme regering, som tordner imod lønmodtagernes fravalg af de politiske fagforeninger. – Dobbeltmoral? Ja.

Den grønlandske landsstyreformand, Kuupik Kleist, sendte i tirsdags en udstrakt hånd til Danmark. En udstrakt hånd om samarbejde mellem Danmark og Grønland, så vi sammen kan udforske mulighederne for kommercielle investeringer i råstofudvinding. Så vi sammen kan sikre, at minedrift i Grønland kommer Grønland til gode. Danmark skylder både Grønland og os selv at tage imod landsstyreformandens udstrakte hånd. Hvis Rigsfællesskabet skal spille op mod verdens folkerigeste land, kræver det, at vi står sammen.

Den grønlandske råstofsektor sætter Rigsfællesskabet over for en stor prøve. En prøve i at udvikle sig som et reelt fællesskab med ligeværdige parter, gensidig respekt og tillid. Derfor bekymrer det mig meget, at statsministeren og hendes regering igen og igen afviser at forholde sig til realiteterne i Grønland. Grønlænderne vil udvikle deres råstofsektor – med eller uden Danmark.

Indtil statsministeren indser sit ansvar over for Rigsfællesskabet, vil Danmark stå på perronen og se det arktiske tog tordne af sted. Grønlænderne vil gerne have os med, men hopper vi ikke på og deltager aktivt og konstruktivt i udviklingen, tager kineserne gerne vores plads. Det ville dog være trist, og derfor er der behov for, at statsministeren og regeringen melder klart ud.

Kronikken er bragt i Berlingske Tidende d. 23. november 2012.

Tydelig forskel

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik

0

Gaston Buetius ( GB) mener her i Sjællandske d. 8. november, at Venstre er et kynisk parti, når vi siger, at regeringens akutpakke ikke skaber et eneste nyt job.

Men hvor meget tid GB end bruger på at skrive læserbreve om den i hans øjne fantastiske akutpakke, så skaber akutpakken ikke et eneste nyt job. Akutpakken flytter rundt på rækkefølgen af de arbejdsløse, men den gør desværre ikke ledighedskøen kortere. Modsat regeringspartierne så ser vi ingen grund til at sminke udfordringerne med pæne ord og oversælge resultaterne. Vi siger tingene direkte i stedet for at bilde danskerne ind, at nu er alle problemer løst.

I Venstre vil vi en anden vej end regeringen, vi vil sænke skatter og afgifter, så danske virksomheder får bedre mulighed for at konkurrere og skabe arbejdspladser i Danmark frem for at tvinges til at flytte produktionen ud. Vi vil mindske bureaukratiet for danske virksomheder, i stedet for at pålægge dem flere byrder.

Og vi vil lave økonomiske reformer, så dansk økonomi bliver styrket. På den måde skaber vi arbejdspladser i Danmark, i stedet for blot at skubbe problemerne foran os. I Venstre bakker vi op om aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Men det ændrer ikke på, at der er elementer i denne aftale, der er problematiske.

Forskellen mellem hvad regeringen vil, og hvad Venstre vil, kunne ikke være mere tydelig. Venstre vil reelle løsninger, der skaber flere arbejdspladser og tager fat om Danmarks udfordringer. Regeringen forringer modsat vilkårene for danske arbejdspladser og belaster dem med nye byrder og skatter.

Regeringen skaber nul arbejdspladser

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik

0

Lisbeth Bech Poulsen og Anne Baastrup mener, at Venstre er ude i et ” kynisk korstog”, når vi påviser, at regeringens akutpakke ikke skaber et eneste nyt job. Modsat LBP og AB tør vi sige tingene, som de er, i stedet for at bilde danskerne ind, at nu er alle problemer løst.

I Venstre vil vi en anden vej. Vi vil sænke skatter og afgifter, for at danske virksomheder har en mulighed for at konkurrere med de lande, der ligger lige omkring os. Vi vil mindske bureaukratiet for danske virksomheder i stedet for at pålægge dem flere byrder. Og vi vil lave økonomiske reformer, så dansk økonomi bliver styrket. På den måde skaber vi arbejdspladser i Danmark i stedet for såkaldte løsninger, der blot udskyder problemerne.

LBP og AB nævner en række initiativer og aftaler, der skaber arbejdspladser i Danmark.

De glemmer blot at fortælle, at en lang række af de offentlige investeringer, der er igangsat, var på plads allerede under VK-regeringen, og at Venstre medvirker i energiaftalen og de initiativer, der følger med der.

LBP og AB glemmer også meget belejligt at fortælle om de 6 mia. kr. ekstra skatter og afgifter, regeringen og Enhedslisten har smidt på skuldrene af danskerne og danske virksomheder over det sidste år.

Forskellen mellem, hvad regeringen vil, og hvad Venstre vil, kunne ikke være mere tydelig. Venstre vil reelle løsninger, der skaber flere arbejdspladser og tager fat om Danmarks udfordringer.

Regeringen siger øgede skatter og skubber problemerne foran sig.

Læserbrevet er skrevet i samarbejde med Venstres næstformand Kristian Jensen.

Venstre: BoligJob-ordningen skal bevares

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik, Finans og skat

0

Det skader væksten i Danmark, hvis BoligJob-ordningen afskaffes. Det siger Det Økonomiske Råd i dag i rådets nye rapport om dansk økonomi. Alligevel er regeringen fast besluttet på at afskaffe den populære ordning, der har skabt tusindvis af arbejdspladser.

- Hvis regeringen virkelig ønsker at skabe nye arbejdspladser i Danmark, så giver det ingen mening at fjerne en ordning, som netop sikrer danske arbejdspladser og praktikpladser i mange fag og som tilmed bidrager til væksten, siger Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby.

Flere små og mellemstore virksomheder frygter konsekvenserne ved en afskaffelse. Bl.a. tømrermester Bjarne Hansen fra Albertslund, der i dag har seks ansatte. De udfører alle opgaver i forbindelse med BoligJob-ordningen. Han frygter, at han bliver nødt til at skille sig af med to medarbejdere, hvis ordningen forsvinder. Og han er ikke alene.

- Regeringen må simpelthen åbne øjnene og lytte til de mennesker, der frygter at miste deres job. Vi bliver nødt til at sikre de danske arbejdspladser. Derfor holder Venstre fast i en erhvervsskattepakke og en grænsehandelspakke, som vil skabe bedre rammevilkår for virksomhederne, og som viderefører BoligJob-ordningen, der skaber vækst og giver arbejdspladser. Vi håber, det her kan åbne regeringens øjne, så de forstår alvoren og laver en ambitiøs finanslovsaftale med Venstre, siger Ellen Trane Nørby.

Venstre: Der er behov for rigtige job

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik

1

Regeringens planer om at reservere 12.500 job til de ledige, der står til at falde ud af dagpengeperioden ved årsskiftet, løser ikke udfordringen med at skabe flere rigtige arbejdspladser i Danmark. Det nye initiativ skaber ikke nye job, men favoriserer en særlig gruppe af ledige, mens andre kvalificerede ledige ryger bagerst i køen, alene fordi de ikke har været ledige længe nok.

- Det er en meget sårbar situation, som mange ledige står i. Det gælder dem på dagpenge såvel som dem på kontanthjælp. Derfor drøfter vi også gerne udspillet, hvis regeringen vel og mærke indkalder Venstre til finanslovsforhandlinger. Det ændrer dog ikke på, at udfordringen fortsat er, at regeringens initiativer ikke skaber nye job. Vi har fremlagt en erhvervsskattepakke, som vil gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Når virksomhederne får bedre rammevilkår, vil der blive skabt rigtige og holdbare job. Det vil gavne alle ledige, siger Ellen Trane Nørby.

Regeringen vil belønne virksomheder med op til 25.000 kr., hvis de ansætter en ledig der står til at falde ud af dagpengesystemet. Regeringen mangler fortsat at fortælle, hvem der skal betale den regning. At regeringen nu vil til at betale virksomheder for at ansætte en bestemt gruppe ledige, tydeliggør behovet for at skabe rigtige arbejdspladser her og nu.

- Ved at sætte de langtidsledige forrest i jobkøen, tilsidesættes arbejdsløse, der har været ledige i en kortere periode, og det bliver blandt andet sværere for nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Vækst skabes ikke af tale, men af konkret handling

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik, Finans og skat

0

Efter årets topmøde i Dansk Industri skrev erhvervskommentator Jens Chr. Hansen, at fokus hos Helle Thorning og Lars Løkke Rasmussen lå i ”hvad en stor offentlig sektor kan tilbyde” men at de begge var ude at trit med (erhvervs-)publikummets ønsker. Umiddelbart skulle man tro, at kommentatoren forlod DI-topmødet i Forum inden Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale. En tale som fik stor ros fra netop erhvervslivet fordi talen rummede helt konkrete tiltag og initiativer til glæde for erhvervslivet. Den fokuserede præcis på ’big (og small) business’  og ikke som JCH skriver på ’big government’.

Lars Løkke Rasmussen præsenterede en erhvervsskattepakke med skatte- og afgiftssænkninger på 4 mia. kr.. En pakke, der fjerner bl.a. fedtafgiften, genindfører ligningslovens §33A, sikrer en bevarelse af BoligJob-ordningen. Alt sammen efterspurgt af danske virksomheder, og noget, der vil være med til at skabe vækst og arbejdspladser. DI direktør Karsten Dybvad indledte DI-topmødet med at efterspørge lettelser for minimum 4 milliarder kroner i årets finanslov så danske arbejdspladser kan udvide produktionen i Danmark og overleve i en benhård global konkurrence. Det svarer meget godt til det budskab som også var Lars Løkke Rasmussens afsæt. Og det understreger, at Venstre lytter til erhvervslivets bekymringer for de danske arbejdspladser og vækstmuligheder og handler på den baggrund. Danmark har præcis brug for politikere, der arbejder sammen med erhvervslivet og tør tage skeen i den anden hånd. Med andre ord: ”Færre afgifter. Flere arbejdspladser”

Venstre: Statsministeren bør sætte handling bag ordene

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik, Politisk ordfører

0

I kølvandet på sagen om ”Dovne Robert” melder statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), nu ud, at hun vil stille større krav til de arbejdsløse, der ikke gider tage et arbejde. For bare en måned siden var regeringen ellers ude og sige, at kontanthjælpsreformen var udsat på ubestemt tid. Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, hilser statsministerens nye melding velkommen og håber på, at der denne gang vil komme handling bag ordene.

- Helle Thorning-Schmidt taler og taler. Men når man ser på de konkrete tiltag, er der to ting, der reelt har ændret sig: Regeringen har slækket på rådighedsreglerne, så folk skal stå mindre til rådighed, hvis de modtager en ydelse. Derudover har regeringen givet kontanthjælpsmodtagerne mere ferie og flere penge, siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby (V)

Venstre er i arbejdstøjet og præsenterede allerede i august et forslag til en kontanthjælpsreform, der skulle øge incitamentet til at tage et arbejde.

- Der er et stort behov for en kontanthjælpsreform, så ydelserne målrettes de svageste i samfundet. Det er vigtigt at sikre, at der altid er incitament til at arbejde, og derfor er der behov for politisk handling. Hellere i dag end i morgen. Venstre er klar til at forhandle en reform på plads med regeringen, og det har vi efterhånden været længe, siger Ellen Trane Nørby.

Så kom den socialdemokratisk skræmmekampagne

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik, Læserbreve, Politisk ordfører

0

Vi har ventet på den: skræmmekampagnen fra socialdemokraterne. Og i dag er den her så og pryder flere avissider gennem annoncer i millionklassen. Og i morgen indrykker de vel annoncer “om den polske blikkenslager” ala dem, som bl.a. franske socialister indrykkede for at få franskmændene til at stemme nej til EUs udvidelsestraktat.

Usandheder bliver ikke sande ved at blive gentaget. Alligevel påstår Socialdemokraterne igen, at Venstre vil indføre østeuropæiske løntilstande i Danmark. Beskyldningerne kom første gang under sommerens mediefokus på Restaurant Vejlegård-konflikten, hvor 3F aggressivt hellere ville kvæle en virksomhed end respektere danskernes ret til at organisere sig og lave overenskomster med andre end 3F, og nu igen i store annoncer i dagens aviser. Hverken dengang eller nu er der et gram af sandhed over påstanden.

I Venstre støtter vi den danske model, der har fungeret og været med til at skabe et dansk arbejdsmarked, som er blandt de mest fleksible i verden. Den styrke er bygget op siden hovedaftalen i 1899, og med løbende tilpasninger til tidens forhold har den været med til at sikre, at det danske arbejdsmarked har fungeret og været konkurrencedygtigt sammenlignet med andre. Forslaget om, at der ikke kan skal kunne laves konflikt mod en virksomhed, der har en landsdækkende overenskomst, er blot en tilpasning til de forhold, der eksisterer i dag – ikke et forslag, der skaber østeuropæiske tilstande. Desuden har vi fra Venstres side klart og tydeligt sagt, at vi allerhelst så, at arbejdsmarkedets parter selv tog hånd om at modernisere på de områder, hvor der åbentlyst er behov.

Socialdemokraternes tilsyneladende omsorg for danske lønmodtagere kan virke sympatisk, men i realiteten er det i dag Venstre der som Danmarks moderne arbejderparti sikrer danske arbejdspladser i Danmark. Siden regeringen trådte til, har den systematisk gennem øgede skatter og afgifter eksporteret danske arbejdspladser til udlandet i stedet for at skabe arbejdsplader i Danmark. Så i stedet for usande beskyldninger mod Venstre skulle socialdemokraterne bruge deres kræfter på at skabe bedre vilkår for de danske virksomheder, så flere kan få et arbejde frem for at miste det, som tilfældet har været siden regeringsmagten skiftede.

Venstre kæmper for valgfriheden

Kategori: Arbejdsmarkedspolitik

0

Restaurant Vejlegården er de seneste måneder blevet budt vilkår, der ikke hører hjemme i Danmark: Skrald er ikke blevet afhentet, restauranten er nægtet adgang til annoncesiderne i avisen, og der er iværksat sympatiblokader fra leverandører. Dette underminerer Restaurant Vejlegårdens eksistensgrundlag, og hvis ikke der findes en løsning på konflikten, kan restauranten se sig nødsaget til at dreje nøglen om. Dette vil betyde, at tilfredse og glade medarbejdere mister deres job.

Venstre har foreslået at gøre det ulovligt at iværksætte blokader og sympatikonflikter, når der i forvejen er indgået en overenskomst med en lønmodtagerorganisation, og denne overholdes.

Dermed kæmper Venstre ikke for en afskaffelse af den danske model. Vi ønsker en tiltrængt modernisering, hvor retten til frit at vælge, beskyttes.

Årsagen til konflikten skal findes i det simple faktum, at restauranten har benyttet sig af den danske lovgivning, der foreskriver, at virksomheder frit kan vælge, hvilken fagforening, de ønsker at indgå overenskomst med. Restauranten har derfor, helt lovligt, valgt at indgå overenskomst med Krifa og ikke med 3F. En overenskomst som både arbejdsgiver og medarbejdere på restauranten er glade for.

De eneste, der ikke er glade er 3F, der har forsøgt at tilegne sig et monopol. Ingen steder i loven står der nemlig, at man er forpligtet til at indgå en aftale med 3F.

Vigtigt og rigtigt
Vi mener, at det er vigtigt og rigtigt, at lønmodtager og arbejdsgiver kan forhandle og indgå en fælles overenskomst, som tilfredsstiller begge parter. Præcis som det er tilfældet på Vejlegården.

Venstres beslutningsforslag handler om det principielle i, at man skal have friheden til at vælge den overenskomst, man ønsker, så længe der er tale om en landsdækkende lønmodtagerorganisation, der sikrer medarbejderne ordentlige arbejdsvilkår.

Når en sådan overenskomst, som det er tilfældet med Restaurant Vejlegården, er etableret med en landsdækkende lønmodtagerorganisation, så skal den respekteres. Også af 3F.

Læserbrevet er skrevet i samarbejde med Venstres næstformand Kristian Jensen.