Frihed og eksistens: Fra Vindbyholt til Vollsmose

Forleden var det N.F.S. Grundtvigs fødselsdag. Nærmere bestemt blev den betydningsfulde tænker, salmedigter og teolog født 8. september 1783. 27 år senere i 1810 havde han på Vindbyholt Kro syd for Faxe en særegen oplevelse, som satte sig dybe spor i hans tænkning om frihed og fællesskab. Selv om der geografisk ikke er langt fra Vindbyholt til Vollsmose, viser sommerens optøjer i Odense-bydelen, at der er en verden til forskel på det tankesæt, som slog rod hos Grundtvig i 1810, og den praksis, der udøves i Vollsmose anno 2012.

Danmark har som følge af den verdensomspændende krise gennem flere år oplevet samfundsmæssige, finansielle og identitetsmæssige udfordringer og forandringer. Mange danskere har mistet deres arbejde. Mange har oplevet ændringer i privatøkonomien.

Mange har fået slået skår i deres selvforståelse og identitet. Det har betydet en frygt for morgendagen og fremtiden, som mange danskere ikke tidligere har kendt til.

Udfordringer og forandringer af så stort et omfang giver de fleste mennesker anledning til eftertænksomhed over de grundlæggende og bærende værdier i livet og i samfundet. Det gør det også for os som politikere. Særligt når det gælder frihedens og eksistensens mulighed i det danske samfund.

For hvor opgangstider bød på situationer, hvor nok ikke længere var nok, og hvor mange i stedet for at spørge sig selv, hvad der var behov for at ændre, regnede med, at det nok løste sig selv, blot man sendte en større check.

I takt med at penge gennem de sidste mange årtier er blevet løsningen på alt, og friheden og ansvaret er gledet i baggrunden til fordel for far-stats pung, er det også blevet legitimt at give andre og ikke mindst samfundet skylden for alt det, som er gået galt. Den entreprenante ånd fra højskole-, landbo-og arbejderbevægelsen samt den kulturelle dannelse finder ikke længere vej ud til alle dele af samfundet.

Parallelle normer og samfund er opstået, mens den grundtvigske ånd, som ellers var en grundsten i samfundet, eroderedes. For når nogen misbruger friheden, indskrænkes den for alle andre.

DET HØRER LANGTFRA HVERDAGEN TIL, at enkeltpersoner får stor indflydelse på identitets-og samfundsskabelse hos et helt folk. Det er imidlertid, hvad der skete i Danmark for mere end 200 år siden.

Grundtvig fødtes og blev fader til en forståelse af frihed og eksistens, som har samfundsopbyggende og sammenhængsskabende karakter, der til stadighed er aktuel at bringe i spil – ikke mindst i lyset af sommerens optøjer i Vollsmose. Optøjerne og det, de repræsenterer, står i modsætning til alt, hvad det danske samfund er kendetegnet ved, når det gælder frihed og eksistens. Det er derfor også nødvendigt at italesætte den arv, der har formet vores frihedsforståelse, så den ikke går i danskernes mentale glemmebog.

Efter en eksistentiel krise i 1810 arbejdede Grundtvig de næste 20 år sig frem til et frihedsbegreb, som kendetegnes ved gensidig frihed – Frihed for Loke såvel som for Thor. Underforstået, at den frihed, jeg selv ønsker, må jeg også give min næste, for derved er retten til at eksistere i frihed sikret. I første omgang er det en indre trosmæssig og kirkelig frihed, der er på spil. Efter år 1830 – og tre rejser til England – bliver begrebet om gensidig frihed også grundlaget for en samfundsmæssig og uddannelsesmæssig indsats, der skal oplyse danskerne til at kunne varetage friheden.

OVERORDNET SET handler frihedskampen i dag – og dengang – om, hvor rummeligt og hvor frit det danske samfund skal være. Grundtvigs frihedsbegreb indebærer en forpligtethed på næstens frihed, som han henter inspiration til fra flere sider: den tyske reformator, Martin Luther, samt den skotskengelske pragmatiske oplysningsfilosofi repræsenteret ved David Hume og Adam Smith. Få har som Luther udviklet en kristent funderet frihedstænkning, der forpligter individet i dets forhold til Gud såvel som for dets næste og dets folk. Få har som Hume og Smith udviklet en liberal frihedstænkning, der forpligter individet på en ansvarlighed over for sig selv, men som samtidig sikrer de basale frihedsrettigheder for næsten.

Det er denne den enkeltes ret til eksistens og frihed, som trues, når optøjer i Vollsmose sætter demokratiets grundlæggende ideer ud af kraft ved netop at ty til selvtægt.

Det er umuligt at lovgive sig til en frivillig tilslutning til demokratiets bærende principper – det kan man kun oplyses og dannes til. Ja, disse værdier må erfares som værdifulde, og man må tage ansvar for dem. Derfor er det også afgørende i nutidens frihedskamp, at ulovlige optøjer, der krænker den enkeltes frihed og eksistens, bekæmpes hårdt af politi og statsmagt. Men at bekæmpelsen følges op af en intensiv uddannelses-og dannelsesmæssig indsats, så man så at sige oplyser den enkelte ud af den fordummende adfærd, som optøjerne i Vollsmose er et udtryk for.

OPTØJERNE I VOLLSMOSE kan imidlertid ikke kun affærdiges som fordummende adfærd. Der er mere på spil. Der mangler det personlige ansvar for både næsten og for samfundet. Med andre ord blikket for det sammenhængsskabende.

Som liberale tør vi godt udfordre den mentalitet, som tilsidesætter såvel den enkelte som samfundet.

De, som fortsat ikke ønsker at tage del i det danske samfund, men griber til køller i stedet for bøger eller værktøj, ja de må, som en socialdemokrat formulerede det under stor protest fra de Radikale og andre socialdemokratiske politikere, »finde sig et land, hvor man kan slås med køller«. Denne sommer har det vist sig, at der trods den lille geografiske afstand, mentalt er langt fra Vindbyholt til Vollsmose. Afstanden skal mindskes ved et fokus på frihed og eksistens, på dannelse og uddannelse, på ansvar og selvansvar. Men også ved at de, som bor i Vollsmose, og som til fulde har taget bog, værktøj og ansvar i hånd og tilbagelagt den mentale tur til Vindbyholdt, siger markant fra over for de få, som ødelægger det for så mange.

For har man taget Grundtvigs tanker om frihed til sig, så ved man også, at friheden og mulighederne netop indskrænkes for alle, hvis nogen dækker over dem, som intet eller ingen vil ud over sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *