Udviklingen skal fortsætte

På trods af en stor indsats og en flot ansøgning lykkedes det desværre ikke for Sønderborg med hele grænseregionen at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Der skal lyde et stort tillykke til Aarhus og siges tak for en fair kappestrid.

Nu må opgaven være at sikre, at de erfaringer, der er gjort, og de initiativer, der er blevet sat i gang, ikke bliver tabt på gulvet. For over de seneste år er det lykkedes at sætte fokus på, hvordan vi i grænselandet kan forstærke samarbejdet og skabe ny dynamik, som vores området har brug for, hvis vi skal skabe udvikling og vækst. Derfor håber jeg også, at vi i fællesskab kan gå videre med nogle af de gode projekter, der er blevet udviklet. Det er rigtig ærgerligt, at vi tabte på målstregen, men for at gøre os attraktive over for både turister, virksomheder og højtuddannet arbejdskraft, er det vigtigt, at vi ikke stopper nu.

Endnu engang tillykke til Aarhus og tak til alle, der har ydet en kæmpe indsats for Sønderborg.

Læserbrevet er bragt i JydskeVestkysten 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *