Et uprofessionelt formandskab

Det har været en mere end almindelig pinlig uge for det danske EU-formandskab. Med den danske regering for bordenden besluttede rådet over en enkelt aften, at EU-parlamentet ikke skal inddrages i dele af Schengen-samarbejdet. Det til trods for, at der i mere end et år har været forhandlinger om Schengen med den klare præmis, at Schengen-samarbejdet er og skal være et fællesskabsanliggende. Med vanlig sans for  tonedøve beslutninger, valgte den danske regering fuldstændigt at undlade at stikke en finger i jorden og mærke efter, hvor kviksandet ligger. Den slags overrasker efterhånden ikke mangen dansker, men i EU står de folkevalgte målløse tilbage. Konsekvensen kom torsdag, da EU-Parlamentet for første gang besluttede at boykotte dele af samarbejdet med rådet og det danske formandskab, herunder på et vigtigt magtværktøj, nemlig en del af budgettet som reelt betyder, at det samlede budget ikke kan forhandles færdigt.

Desværre ser det ikke ud til, at regeringen har forstået alvoren. Justitsministeren glædede sig over, at parlamentets beslutning når ud over det danske formandskab og gælder på ubestemt tid. På den måde tages presset fra Danmark, forstås. Det må siges at være en ualmindelig provinsiel logik, da det tværtimod gør beslutningen langt mere alvorlig for alle, og statsministeren må regne med en hård tur i vridemaskinen, når hun til juli skal aflægge rapport om det danske formandskab. Her kommer ét eneste billede til at stå tilbage:

En statsminister, der ikke har formået  at lede og sætte sig i spidsen for en konstruktiv ny dagsorden i Europa. Og en regering som tilbyder et medlovgivende parlament “en dialog”, efter at den netop har frataget parlamentet retten til at være medlovgiver. Læg så dertil, at såvel formanden for den socialdemokratiske gruppe og lederen af De Grønne giver udtryk for, at de opfatter regeringen som lakajer for højrepopulismen. Sidstnævnte faktum havde vel kun de færreste troet, skulle overgå en regering ledet af R, SF, og S. Men det er efterhånden vanskeligt at blive overrasket over noget i statsministerens regi. Det har de nu også måtte sande i Europa. Og der skal mere end et smil og en bemærkning om, hvor godt det går, før den overraskelse, hovedrysten og vrede lægger sig i EU-parlamentet. Hvis ikke statsministeren har fundet ud af det i denne uge, gør hun klogt i en smule selvransagelse, inden hun møder op i Strasbourg om 14 dage. Frygten for et kommende amatørformandskab fra Cypern er afløst af glæden ved at slippe af med et dansk dilettanteri. Det er trist for Europa, og ikke mindst trist for Danmarks omdømme i Europa.

 Indlægget er skrevet i samarbejde med  Jens Rohde, medlem af Europaparlamentet for Venstre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *