Kvinder for Europa – Europa for Kvinder

Af  Ellen Trane Nørby, Stine Bosse,  Mariann Fischer Boel, Margrethe Vestager, Lene Espersen, Vibeke Manniche, Anne Grethe Rasmussen, Camilla Andersen

På Kvindernes Internationale Kampdag i morgen markeres kvindernes stilling i verden. Dagen bliver traditionelt forbundet med rødstrømper, ligestilling og kvindernes rolle i verden. Der er stadig brug for at diskutere disse emner, men vi mener, at der i lige så høj grad er andet, der presser sig på i nutidens kvindedebat. Derfor er vi gået sammen i et EU-netværk ’Kvinder for Europa’, der lanceres i morgen på den internationale kampdag, hvor vi som ambassadører hverken vil fokusere på kønskvoter eller kvindernes stilling på arbejdsmarkedet, men i stedet har fokus på EU, Europa og danske kvinders deltagelse i den europæiske debat. Vi er interesserede i at sætte fokus på to ting:

  • Hvorfor kvinder er mere skeptiske end mænd, når det gælder EU?
  • Hvorfor kvinder er mindre interesserede end mænd i at diskutere EU?

Siden det Europæiske Fællesskab blev til en Union, er der i stigende grad truffet beslutninger på områder, der tidligere alene var nationale anliggender. I EU træffes der i dag en lang række beslutninger, som har stor betydning for Danmark og for os som borgere. EU kan nemlig vedtage love og regler, som skal gælde i alle medlemslande – også Danmark. Det er et faktum, der har eksisteret, siden vi med Maastricht-traktaten udvidede fra EF og det økonomiske samarbejde til EU og en politisk union. Den danske lovgivning er kraftigt påvirket af beslutninger truffet på EU-niveau. Særligt det danske erhvervsliv er påvirket af EU og har for eksempel længe peget på, hvor meget de danske undtagelser koster erhvervene i kroner og ører. 

EU har som institution været en af de fremmeste bidragydere til at sikre fred, stabilitet, mindretalsbeskyttelse og udsyn. Oprettelsen af det indre marked skabte og skaber større bevægelighed, vækst og styrker samhandlen. Det europæiske samarbejde har også sikret de europæiske borgeres sociale forhold og ligeløn. Der er rigtig mange og gode grunde til at interessere sig for, hvad der foregår i EU.

Alligevel taler statistikken sit tydelige sprog: De danske kvinder har ved alle EU-afstemninger været mere EU-skeptiske end mændene. Så langt så godt. Det interessante spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor er de det?

Tendensen er ikke kun et fænomen i Danmark. Også kvinder i Sverige, Finland og Norge har i høj grad været skeptiske over for det europæiske samarbejde. Desværre uden megen opmærksomhed fra forskere i europæisk integration eller fra EU’s medlemslande. EU-skeptiske kvinder fremstilles typisk som ældre, uuddannede og politisk uinteresserede. Denne fremstilling af EU-skeptiske kvinder skaber en forventning om, at en mere positiv holdning til EU automatisk vil rodfæste sig hos unge mennesker, fordi den yngre generation vil være bedre uddannet og mere internationalt orienteret.

Men vi skal ikke kun vente på, at tiden ændrer interessen.

Jacques Delors sagde i begyndelsen af firserne ”you can’t fall in love with the single market”, da han skulle forklare, hvordan EU kunne komme tættere på borgerne. Hvis politik og demokrati bliver solgt til borgere med et slogan, der lyder som et overfladisk underholdningsprogram, kan vi godt forstå, at kvinderne har valgt at være skeptiske.

Men i Europabevægelsens daglige arbejde opleves denne skepsis ikke som en, der bunder i en politisk stillingtagen til projektet, men derimod en skepsis der bunder i, at mange kvinder føler, at EU-spørgsmål er langt fra deres hverdag. Det er en naturlig reaktion, at når man er skeptisk over for noget, så trækker man sig tilbage. Det er ærgerligt, for EU er en politisk kampplads, hvor rigtig mange ting bliver afgjort. EU er en del af vores demokrati, på nøjagtig samme måde som Folketinget og kommunalvalg er det. Demokrati forstået som den enkelte persons mulighed for indflydelse på sit eget liv. Demokrati, der er levende, når den brede befolkning gør sin indflydelse gældende. Det gælder også kvinderne!

EU har siden oprettelsen været frontkæmper for ligestilling. Noget, der har givet flere muligheder til de europæiske kvinder. Allerede i Rom-traktaten i 1957 blev der skrevet en paragraf ind, som forbyder diskrimination mellem mænd og kvinder. Hvis det forholder sig sådan, at EU-emner ikke taler til kvinder, skal der gøres noget. Vores mål med netværket er dobbelt:

For det første skal flere kvinder interessere sig for EU som politisk projekt. Vi vil løfte diskussionen om EU og vise, at man ikke behøver at arbejde med EU i hverdagen for at være i stand til både at have en holdning og til at diskutere den. Netværket ’Kvinder for Europa’ kommer til at diskutere emner som: Hvad gør EU: for dine børns uddannelsesmuligheder, for den roaming-pris du skal betale for at tale i mobil i udlandet, for din sikkerhed, når du handler på nettet, og når du putter mad munden? – alt sammen helt konkrete eksempler, der viser hvordan EU faktisk spiller i din hverdag. Der findes et hav af andre eksempler.

For det andet er vi meget optaget af, hvordan EU skal udvikle sig, og hvad EU’s rolle i verden skal være? Det vil vi også gerne have flere til at interessere sig for. Derfor skal der skabes rum til en EU-debat, der involverer alle dele af samfundet og hvor nuancerne også kommer frem. Både for mangfoldighedens og demokratiets skyld. Vi er klar til at tage debatten. Er I?

Kronikken er bragt i Politiken den 7. marts 2012

Læs mere om arrangementet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *