Tønder Gymnasium besøger Christiansborg

Onsdag d. 12. oktober havde jeg fornøjelsen af at have besøg af en gymnasieklasse fra Tønder Gymnasium, som jeg viste rundt på Christiansborg. Efter at eleverne havde set mange af Christiansborgs spændende rum og folketingssalen, sluttede vi af i Venstres gruppeværelse. Her stillede eleverne interessante spørgsmål om den politiske verden og valgkampen. Jeg fortalte også, hvordan det er at være politiker på Christiansborg. Det var dejligt at have besøg af en engageret samfundsfagsklasse, der stillede skarpe spørgsmål og lyttede opmærksomt til svarene. Klassen var repræsenteret af en del ungdomspolitikere, så der blev også diskuteret politik.

Fire elever havde brug for et uddybende interview til deres store opgave i 3.g om lobbyisme i Danmark, så efterfølgende interviewede de mig med henblik på at høre en politikers opfattelse af magtfordelingen og lobbyismens indflydelse på dansk lovgivning. Jeg ønsker dem held og lykke med opgaven.  

Over middag havde gymnasieklassen fået pladser på tilhørerpladserne i folketingssalen, så de kunne følge den første spørgetime i det nye år. Her gjorde den nye regering ikke et stort forsøg på at tydeliggøre deres regeringsgrundlag og veg udenom oppositionens mange spørgsmål, der forsøgte at opklare, hvad regeringens plan for Danmark egentlig er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *