Spil bolden op til de offentlige ledere

Aldrig før har den offentlige sektor været så stor. Aldrig før er der blevet brugt så mange penge i kommuner, regioner og stat. I 2009 udgjorde det offentlige forbrug en større andel af samfundsøkonomien end i noget andet land i OECD. Den udvikling kan ikke fortsætte i de kommende år. Pengene er knappe nu, og der bliver færre til at forsørge flere. Vores fælles udfordring er derfor at sikre, at offentlige institutioner fremover leverer bedre ydelser for de samme penge. Vi skal ironisk nok bruge de svære tider til at tænke nyt og finde på bedre løsninger. Vi bør derfor se på udfordringen som en mulighed for at nytænke arbejdsgange, forandre kulturmønstre og indføre en mere resultatorienteret ledelse i den offentlige sektor.

Forandringen og resultaterne kommer ikke af sig selv. Der bliver brug for dygtige ledere, der kan løse opgaven sammen med dygtige medarbejdere. Men hvordan tiltrækker, fastholder og motiverer man ledere i den offentlige sektor? Vi mener, det handler om at give lederne mere plads at bevæge sig på. Mindre bureaukrati og mere beslutningskompetence. Hverken ledere eller ansatte kan holde ud at blive åndet i nakken eller bruge en stor del af deres arbejdstid på at rapportere. Lederne skal have større handlefrihed – og med frihed følger selvfølgelig også et større ansvar for egne handlinger. Med mere frihed følger ansvar for at gribe mulighederne, ansvaret for at håndtere problemer, såvel som ansvaret for økonomiske overskridelser.

Helt konkret foreslår vi, at ledere i den offentlige sektor underlægges færre krav om rapportering, og at de i stedet bliver målt på deres resultater. En arbejdsproces kan have været nok så god, men hvis resultatet er dårligt, er der ikke vundet noget – snarere har det kostet skatteyderne dyrt. Ledere i den offentlige sektor skal ligesom ledere i den private sektor kunne arbejde efter konkrete mål, ligesom der skal være konsekvenser, hvis disse ikke nås. Skolelederen, hvis elever forbedrer statistikken for gennemførte ungdomsuddannelser år for år, skal anerkendes. Mens skolelederen, hvis skolebørn forlader folkeskolen uden de kvalifikationer, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, bør se sig om efter et andet job.

Kritikere vil hævde, at man ikke kan sammenligne den offentlige sektor med den private sektor. Hvorfor egentlig ikke? Den offentlige sektor skal ligesom mange steder i den private sektor levere konkrete serviceydelser til borgerne. Der er begge steder et oprigtigt ønske om at gøre det bedst muligt, men rammerne er forskellige.
Hvis skattekronerne skal bruges mere fornuftigt, kommer vi ikke udenom effektivisering. Men ligesom forandringer kommer effektivisering ikke af sig selv. Derfor foreslår vi, at ledere, der kan effektivisere – for eksempel sygehuschefen, der kan få faggrupper til at samarbejde bedre – bør kunne få en del af midlerne retur til investeringer i egen enhed. Desuden skal innovation, der fører til bedre kvalitet for de samme penge, belønnes. Derfor skal plejehjemslederen, der kan inddrage pårørende og beboere på nye måder høste anerkendelse. Medarbejdere, der bidrager til at effektivisere, ved eksempelvis at forbedre sagsgangene på kommunen, skal belønnes personligt i form af anerkendelse og belønning.

Vi kan ikke blindt bruge løs af de offentlige finanser. En effektiv offentlig sektor er afgørende for Danmarks konkurrenceevne samt muligheden for at give borgerne den service, de har behov for. Tiden er inde til at tænke offentlig ledelse på en ny måde, hvor kodeordene frihed, tillid og ansvar er i centrum. Velfærdssamfundet hviler i hænderne på dygtige offentlige ledere. Derfor skal vi give mere rum til at lede og anerkende gode resultater.

Indlægget er skrevet i samarbejder med Merete Riisager, folketingskandidat for Liberal Alliance og Helle Sjelle, medlem af Folketinget for De Konservative 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *