Nu har vi viden – så lad os bruge den!

5500, 6000, 6500 ingen højere? Debatten om prostitution har været omgærdet af mange myter. Ikke mindst er der gået inflation i at sætte (høje) tal på antallet af prostituerede i Danmark og debatten har været mere præget af følelser og fordomme, end af viden.

Derfor er jeg også glad for, at vi nu har fået SFIs (Det Nationale Forskningscenter for Velfærds) omfattende og gennemarbejdede kortlægning af prostitutionsmiljøet i Danmark. Jeg har selv kæmpet for at få undersøgelsen søsat, og resultaterne skal nu inddrages i det politiske arbejde.

Det er en kortlægning, der i høj grad viser nuancerne og kompleksiteten i prostitutionsmiljøet i Danmark og dermed tilføjer et vidensgrundlag, der ikke tidligere var til stede. Jeg hæfter mig ved, at rapporten understreger, at der er færre prostituerede i Danmark, end mange har fremført i debatten. For mig er der en væsensforskel mellem det tal SFI når frem til på omkr. 3200 og på det dobbelte antal, der har verseret i debatten. Indsatsen kan først målrettes, når man ved, hvor mange, og hvem man skal nå.

Vi har gennem de senere år styrket indsatsen på prostitutionsområdet væsentligt. Både med handlingsplaner mod den del af prostitutionen, der omfatter tvang og har sin rod i menneskehandlernes brutale og uacceptable ageren, og som jeg tager stærkt afstand fra.

Vi har også gennemført en række helhedsorienterede initiativer, der nu giver resultat. Senest har vi med satspuljen støttet endnu flere væresteder og sat særligt fokus på gruppen af sårbare narkoprostituerede der har behov for endnu mere hjælp.

Kompetencecenter Prostitution støtter bla. personer, som ønsker at komme ud af prostitution. Man har skabt et tættere samarbejde til jobcentre, socialcentre og rådgivningscentre. Men vores indsats kan gøres endnu bedre. Rapporten understreger, at vi skal være langt bedre til at formulere klare exit-strategier. Vi skal have et større fokus på at få de prostituerede videre i uddannelse. Når en prostitueret i gennemsnit tjener 24.000 kr. om måneden, og en stor del af dem kun har en folkeskoleeksamen, så mangler incitamentet for at finde en anden levevej på ufaglært løn.

SFI rapporten understreger også pointen om, de udenlandske prostituerede har overtaget gaderne. Mens 94 pct. af de gadeprostituerede ønsker at stoppe, er tallet ’blot’ 33 pct. blandt de kvindelige escort- og klinikprostituerede. Det er vigtige oplysninger. For det viser, at der er en gruppe, der ikke ønsker at forlade faget, men som har truffet et kontekstbestemt valg. Det valg kan vi så være enige eller uenige i, synes om, eller det modsatte. Men buttom-line er, at vi ikke løser problemerne ved at følge i det formynderiske fodspor som kvindelige venstrefløjspolitikere har sat med inspiration fra Sverige. Sveriges forbud har ikke løst problemerne, hverken de sociale eller den store stigmatisering af kvinderne og mændene i branchen.
Rapporten understreger, at vi står med en meget differentieret gruppe af prostituerede, og vi hjælper ingen ved et misforstået totalforbud. Med en kriminalisering flytter vi særligt de udsatte gadeprostituerede ud i skumle baglokaler, og vi gør dem mere afhængige af grådige bagmænd. 
Den viden som kortlægningen giver, skal bruges som springbræt til at kunne målrette vores indsats til gavn for de prostituerede. Derfor skal en dansk model på prostitutionsområdet forholde sig til, at prostituerede og deres problemstillinger ikke er ens. Indsatsen skal derfor være flerstrenget og bygge på viden frem for fordomme og forbud.

 Indlægget er publiceret i SFIs – Det Nationale Forskningscenter for Velfærds- magasin “Social Forskning”

En kommentar til “Nu har vi viden – så lad os bruge den!

  1. Hej Ellen. Om exitprogrammer.

    Jeg har også læst SFIs undersøgelse. Og den dokumenterer sort på hvidt, at sexarbejde ikke kan defineres som et socialt problem. Nu er der ingen vej tilbage, I politikere er nødt til at ændre lovgivningen fra 1999, hvor I definerer branchen som ét stort socialt problem.

    Kun måske EN procent af sexarbejderne er danske stofbrugere, som sælger sex på gaden. Og under EN procent er under mistanke for måske at være ofre for menneksehandel (siger CMM og udlændingestyrelsen).

    De to problemer må behandles for sig som det de er : Som et narkopolitisk problem og som et spørgsmål om kriminalitet.

    Resten af branchen er voksne mennesker, der med åbne øjne har valgt at tjene deres penge ved at sælge sex. Deres valg må vi respektere.

    Der er derfor ikke i SFIs undersøgelse støtte til at prioritere exitprogrammer. For exitprogrammer bygger vel på den tanke, at sexarbejderne er i faget mod deres vilje og at de skal hjælpes ud af faget. Det er formynderi og ikke respekt for deres valg.

    Sexarbejderne bliver i gennemsnit meget kort tid i faget, så på et eller andet tidspunkt vælger de fleste af dem en anden karriere, når de har lyst og hvis muligheden byder sig.

    Lige nu er der 3000 personer som sælger sex. Om et par år er de fleste stoppet, og så er der 3000 andre i branchen. Dvs. at det der med at komme ind og ud af faget fungerer udmærket, det behøver du ikke at blande dig i.

    Den største udfordring er derfor at give faget samme rettigheder som gælder for alle andre. Der er ikke længere nogen undskyldning for særlovgivning.

    Skal du som politiker gøre noget for at sikre, at sexarbejderne har et reelt alternativ, når de ønsker at stoppe, så må du bekæmpe arbejdsløsheden og lette adgangen til at få en god uddannelse. Ikke kun for sexarbejdere, men for alle danskere.

    For exitprogrammer kunne være mindst lige så relevante for frisører eller for kvinderne ved samlebåndet i fiskeindustrien. De er nedslidte i en alder af 35 år. Giv dem mulighed for at komme ud inden de er helt brugt op.

    Skab nogle flere stillinger, f.eks. ved at øge de offentlige investeringer. Hvem der søger og får de stillinger, behøver du ikke blande dig i. Det er din opgave som politiker at skabe rammer og muligheder for borgernes frie valg, ikke at tvinge eller stoppe valgmulighederne ned i halsen på borgerne. Det tror jeg også, at dit parti er enig i.

    mvh. Bo Jensen
    (forfatter til SiOs rapport “Sexarbejdets omfang i Danmark”)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *