Tak for mad: God samvittighed og udnyttelse af ressourcer!

Nu bliver der sat en stopper for madspild. Og samtidig kan butikkerne hjælpe socialt udsatte.

Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby fortæller i dag i avisen 24timer, at butikker skal kunne forære mad væk, når ’mindst holdbar til’-datoen er udløbet.

Modtagerne skal være velgørenhedsorganisationer, der kan sørge for, at hjemløse, voldsramte kvinder og socialt udsatte børn får gavn af madvarerne, der ikke fejler noget.

– Hvert år går 46.000 ton mad tabt alene i butikkerne, og spaghetti bliver jo ikke dårlig fra den ene dag til den anden, bare fordi datoen for ‘mindst holdbar til’ er overskredet. Derfor vil vi gøre det muligt for butikkerne ansvarsfrit at forære den slags fødevarer væk, så vi både kan reducere madspildet og lade sociale organisationer drage nytte af det, siger Ellen Trane Nørby til avisen 24timer.

–  Det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg tror alle sammen, at vi kender den snærende fornemmelse af dårlig samvittighed, når vi smider mad ud derhjemme. Og i butikkerne er det hele naturligvis i endnu større målestok, så det er bestemt en rar gevinst, at vi kan forvisse os om, at jordens ressourcer bliver udnyttet bedre, siger hun til venstre.dk.

Ideen bag forslaget er, at ’mindst holdbar til’-datoen ikke nødvendigvis fortæller noget om, hvorvidt en fødevare er til at spise eller ej. Den er fortæller i virkeligheden kun hvor længe producenten står inde for, at fødevaren har den rette kvalitet. Varerne skal derimod ikke foræres væk, hvis datoen for ’sidste anvendelse’ på mere ferske varer er overskredet.

Det er ret beset helt fjollet, at det skal være en helt tilfældig dato, der bestemmer, om butikkerne har lov til at gøre en god gerning. Og vi kan også se, at det er en metode, der allerede bliver brugt i EU-sammenhæng, siger Ellen Trane Nørby.  Se mere her

En kommentar til “Tak for mad: God samvittighed og udnyttelse af ressourcer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *