Rød kage bagt på kviksand!

Ellen Trane Nørby advarer danskerne mod oppositionens 12 minutters hastige forsøg på at bikse en flot souffle-plan sammen, som brister i det øjeblik, man sætter tænderne i den.
Venstre har sagt det helt enkelt og konkret til danskerne: Vi skal sammen gå den ansvarlige og reformvenlige vej, fordi det er nødvendigt.

Sådan var budskabet for et øjeblik siden, da Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby talte i Folketingssalen i forbindelse med dagens afslutningsdebat.

– Med regeringens Reformpakke 2020 har vi præsenteret et kontant langtidsbudget for Danmark, hvor vi krone for krone sikrer, at vi får råd til velfærd i fremtiden.

– Selvom danskerne har ventet længe på den kage, som SF og S har bagt, så er opskriften den samme, som de to partier tidligere har benyttet. S og SF’s økonomiske kage er fortsat bikset sammen på 12 minutter og bagt på kviksand. Det er en souffle – vel er den pyntet og ser spiselig ud. Men den er tom indeni. I det øjeblik danskerne sætter tænderne i den, falder den sammen.

Skuffelsen over den triste kunst inden for gastronomien er desværre det mindst alvorlige, der venter danskerne, hvis de følger Helle Thorning og rød bloks politik.

Hvis rød bloks Fair Løsning bliver gennemført vil boligejerne og lejerne bliver ramt hårdt. Den røde plan vil nemlig få gælden vil vokse, og tilliden til den danske økonomi vil falde. Det vil tvinge renten opad.

For Venstre handler det om at skabe resultater, der belønner hverdagens helte – nemlig danskerne. Og til dem vil jeg sige. Der er kun EN vej i dansk politik. Det er den vej regeringen viser med reformer og ansvarlighed.- Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby- Der er meget på spil i dansk politik. For Venstre handler det om at skabe resultater, der belønner hverdagens helte – nemlig danskerne. Og til dem vil jeg sige. Der er kun EN vej i dansk politik. Det er den vej regeringen viser med reformer og ansvarlighed. Vi har netop indgået en række handlekraftige – og fuldt finansierede – aftaler om vækst, sundhed, tryghed og afbureaukratisering.

– Vi vil have helt styr på økonomien. Vi vil vækste og reformere os ud af krisen. Vi vil sikre, at vi har råd til at bevare og udbygge vores velfærd i dag og i fremtiden. Det er kun på den måde, at vi kan skabe tryghed for danskerne, for deres boligsituation, deres arbejde og økonomi.

2 kommentarer til “Rød kage bagt på kviksand!

  1. – For Venstre handler det om at skabe resultater, der belønner hverdagens helte – nemlig danskerne.
    Denne påstand kommer fra partiets politiske ordfører, Ellen Trane Nørby. Så er der grund til at spørge, om disse “helte” kun findes blandt de absolut rigeste danskere. Dem som VOKI-blokken har forkælet med skattetelettelser uden ordentlig finansiering.
    Eller findes hverdagens helte blandt dem, som knokler hver dag på jobbet som hjemmehjælper, chauffør, sygepeplejerske osv.?
    Altså dem som den borgerlige blok netop igen har sparket til dem ved at forringe efterlønnen og andre forhold!
    Venstre prøver på at lokke borgerne med luftsteg og vindfrikadeller – for at blive på niveauet i Trane Nørbys smagfulde udgydelser.

  2. Ja, kviksand! Det socialistiske jetset + kammerat Børstings røde 12 minutters plan er en ørkenvandring i ligegyldigheder.

    Fair Løsning er ingen Løsning. Alle ( undtagen selvmordsbombere og rød stue ) må da have en eller anden form for plan B !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *