Ny aftale om styrket toldkontrol ved Danmarks grænser

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er netop blevet enige om en ny aftale, som styrker toldkontrollen ved Danmarks grænser. Baggrunden for aftalen er, at vi de senere år har oplevet en stigning i den grænseoverskridende kriminalitet, som eksempelvis narkotika- og våbenindsmugling. Samtidig har vi oplevet en voldsom stigning i antallet af hjemmerøverier begået af udenlandske bander, og de åbne grænser har også haft den bagside, at menneskehandlen er steget. Den nye kontrol rummer en række moderne teknologiske virkemidler til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, siger Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby, finansordfører Jacob Jensen og retsordfører Kim Andersen.

– Aftalen sikrer, at vi kan kombinere fordelene ved åbne grænser for danskerne og vores erhvervsvirksomheder, som i det daglige arbejder på tværs af landegrænserne, med de udfordringer, som den grænseoverskridende kriminalitet har medført, siger Ellen Trane Nørby.

– Det har været vigtigt for os, at styrke danskernes tryghed i hverdagen, da de mange hjemmerøverier i den senere tid har rystet mange. Derfor gennemfører vi nu en række konkrete og synlige tiltag, som skal sætte ind over for den stigende grænseoverskridende kriminalitet, siger Jacob Jensen.

– For Venstre har det være en afgørende faktor, at de nye tiltag kan gennemføres inden for Schengen-samarbejdet. Med en styrket politi- og toldindsats kan vi sætte målrettet ind over for de kriminelle, men bevarer den åbne grænse uden paskontrol for alle øvrige, siger Kim Andersen.

For yderligere information:
Politisk ordfører                 Finansordfører                    Retsordfører
Ellen Trane Nørby              Jacob Jensen                       Kim Andersen
3337 4561                           3337 4558                           3337 4509
veltn@ft.dk                        vjaje@ft.dk                        vkian@ft.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *