Ren gætteleg fra SF og S

Kategori: Finans og skat, Læserbreve

1

Så har SF og S endelig fremlagt deres økonomiske plan. Vi har ventet længe siden Helle og Villy omtalte den første gang som løsningen på alle samfundets problemer. Derfor regnede vi selvfølgelig også med, at det ville være oppositionens store plan. Men i stedet for en konkret plan er det en plan med store huller. Fair løsning kalder de den, men det virker nu mere som forkert løsning. Planens indhold bygger udelukkende på ’måske’, ’i såfald’ og ’hvis’. Villy Søvndal har endda indrømmet, at oppositionen ikke anviser nogen konkrete løsninger. Problemet er, at S og SF opstiller mål og bruger en masse penge – uden de reelt ved, om det kan lade sig gøre at finansiere projekterne.

Pressemeddelelse: Kulturministeren besøger Sønderborg

Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland, Medier og kultur, Sønderborg

0

”Vi skal udvikle vores kultur og de kulturelle aktiviteter og fyrtårne over hele landet. Kunst og kultur er med til at inspirere op som mennesker og med til at definere vores identitet. Vi kender alle vores nationale ikoner og kulturelle bastioner og der er ingen tvivl om at vi også i det sønderjyske har en rig kulturarv og du levende nutidigt kulturliv. derfor er jeg også glad for, at det lykkedes, at få Kulturminister Per Stig Møller til Sønderborg.” Udtaler Venstres lokale folketingsmedlem, Ellen Trane Nørby, efter hun har aftalt med kulturministeren, at han besøger Sønderborg d. 25. juni.
 
Per Stig Møller skal bl.a. besøge Nydam mose og Dybbøl Mølle. Sidstnævnte har Ellen Trane Nørby tidligere foreslået, at staten overtager finanseringen af da der i høj grad er tale om et nationalt kulturminde.
 
”Dybbøl Mølle er et nationalt mindesmærke og ikke bare et lokalt anliggende, derfor bør staten tage over, så vi sikrer at den for fremtiden vil stå flot som en del af den danske kulturarv.” Udtaler Ellen Trane Nørby.
 
Besøget kommer kun 20 dage efter en anden markant minister, Venstres Søren Pind, har holdt grundlovstale i Sønderborg, og få måneder efter at Ellen Trane Nørby fik fødevareminister Henrik Høegh til Sønderborg. Dermed må det siges at ministrene vrimler til Sønderborg for tiden.

Pind til grundlovsmøde i Sønderborg

Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland

0

I Venstre i Sønderborg har vi fået skabt en tradition for at få prominente navne til vores grundlovs fest i Venstre, det må man sige er lykkedes igen. Det er nelig lykkedes at få Søren Pind til Sønderborg som grundlovstaler i år.

Med Søren Pind som hovedtaler har vi i Venstre i Sønderborg sikret endnu et navn i rækken af markante talere over den seneste årrække. Med personer Ralf Pittelkow og Anders Fogh Rasmussen har grundlovsmødet på Rønhave udviklet sig til et stort arrangement, hvor man er sikret flotte taler og god underholdning.

Det er lidt af et scoop at det er lykkedes at få Søren Pind som grundlovtaler, samme år som han er udnævnt til minister. Derfor glæder vi os i Venstre i Sønderborg til at kunne byde ham velkommen til byen. 

I øjeblikket valfarter ministre til Sønderborg. Forleden besøgte fødevareminister Henrik Høegh gråsten landbrugsskole. Senere i juni måned kommer Per Stig Møller. 

Venstres grundlovsmøde holdes som sædvanlig på Rønhave og starter i år kl. 12.30.

Et stykke med dobbeltmoral, tak!

Kategori: Læserbreve, Syd- og Sønderjylland, Uddannelse

1

Socialdemokraternes ledelse er nu endnu engang blevet fanget i, at de siger et og gør noget andet. Dobbeltmoral så det basker. Først var det næstformanden Mette Frederiksens datter, der skulle i privatskole trods mors hetz mod friskoler. Det samme gælder partiets politiske ordfører Henrik Sass Larsens børn, og nu følger partiformanden Helle Thorning-Schmidt trop. Eksemplerne viser tydeligt, at den socialdemokratiske ledelse fører politik, de ikke selv kan stå indenfor. Gang på gang har Socialdemokraterne angrebet danske privatskoler. Sidste gang var i april måned, hvor partiet meldte ud, at de ville lukke 47 friskoler, fordi deres elevtal var for lave. Og gang på gang har forældre til børn på friskoler skulle høre på socialdemokratiske klagesange om, at de var egoistiske og tog forkerte valg.

EU giver Mor ret

Kategori: EU, Pressemeddelelser, Social og ligestilling

0

Europabevægelsen fejrer Mors Dag søndag d. 9. maj og uddeler derfor blomster til mødrene i Dyrehaven, og balloner til børnene. Mors Dag er også Europadagen, og netop EU har gjort meget for Mor. Det er for eksempel EU, som har sikret ligeløn og bedre barselsvilkår.

Næstformand for Europabevægelsen Ellen Trane Nørby udtaler:

”Også på ligestillingsområdet har EU haft en positiv effekt på Danmark, ligesom de nordiske lande har inspireret resten af EU-landene med vores frigjorte livsstil og moderne kultur hvor såvel mænd som kvinder tager grydeskeen i hånden og tager del i børnepasningen.”

Europabevægelsen er i Dyrehaven fra 15.00-17.00 søndag d. 9. maj. Uddelingen af blomster foregår omkring ”Kongeporten”.

Det er en fast tilbagevendende tradition at Europabevægelsen fejrer Europadagen d. 9. maj. I år sker det med arrangementer i bl.a. Aalborg, Odense, Bornholm, Hillerød og København. Europadagen er 60-årsdagen for Schuman-deklarationen, der udstak rammerne for det europæiske samarbejde.

Helle for et skovsvin

Kategori: Energi og klima

1

Den forgangne weekend var præget af socialistiske 1. maj paroler, der gjaldede fra parker og pladser. Intet var overladt til tilfældighederne når formand Villy og formand Helle besteg scenerne og afleverede spinskarpe kommentarer, og lod kritikken hagle ned over regeringen. Ikke et ord om hvad de selv ville, men det er jo også meget lettere at agere prinsessen i Klods Hans, som gang på gang blot replicerer duer ikke, næste. Uden overhovedet at forholde sig til indholdet.

Efter de mange taler og opsange om solidaritet, regeringsansvar og arbejderklasse må tilhørerne været blevet så trætte, at de helt glemte, at de mange dåser, flasker, engangsgrill, madpakker, poser og andet habengut, som de havde slæbt med ind i parkerne, også skulle ryddes op.

Som var det en slagmark, blev 1.maj pladserne efterladt med affald og skrald i massevis. Sådan er det åbenbart at være socialist – der kommer altid nogen bagefter, som er nødt til at tage det hårde arbejde og rydde op.

I lørdags blev 1. maj et helle for skovsvinene. En skærende kontrast til SFs paroler om miljøpolitik og til Ss kritik af at regningen overlades til de næste. Men det er desværre nok SF-S politik i en nøddeskal. Flosset i kanten og bestemt ikke til genbrug. Men hvorfor bekymre sig om oprydningsudgifterne for socialisternes 1. maj? Fordi det desværre ikke kun er 1. maj, at danskernes forhold til skrald luftes til offentligt skue.

Udgifterne til oprydning på gader og grønne områder er i landets fire største byer er steget fra 38 mio. i 2005 til 66 mio. i 2009. Læg dertil de udgifterne i de øvrige 94 kommuner og så har jeg slet ikke medregnet afrensningen af graffiti eller hærværk i opgørelsen.

Det er penge, som samfundet smider direkte ud af vinduet og udgifter, som overhovedet ikke ville være der, hvis alle folk selv tog sig af deres affald. Det handler i høj grad om den indstilling man har overfor samfundet og vores fælles værdier, hvad end det er Fælledparken, Vestkysten eller Klitplantagen.

Overalt ligger der affald som kommunale medarbejdere kan bruge timevis til at samle op. Eller frivillige affaldssamlere, der ikke kan leve med tanken om at et dyr kan komme til at spise plastikstykker og blive kvalt i det, eller køer, der får maven sprættet op indefra af øldåser, der er blevet ensileret.  

Hvis vi kigger på de omkostninger, som er forbundet med opsamlingen, at det skidt som folk smider, så koster det to skattekroner at samle et skod, et stykke papir fra mad eller en pizzabakke op. Det koster fem skattekroner at samle en hundelort op . Ti skattekroner at fjerne et stykke nedtrådt tyggegummi eller en knust flaske fra gade eller park.

Der er også flere og flere, som ikke bare smider et enkelt stykke affald, men helt dumper deres skraldespande. Her koster det 15 skattekroner at fjerne en efterladt pose husholdningsaffald, noget, som også tiltrækker rotter og derfor kan være forbundet med endnu flere udgifter.

Hvis alle bare ville samle deres eget affald op, så var vi som samfund forskånet for millionudgifter. Det er penge, der i stedet kunne bruges til at renovere skoler, passe de ældre eller forskønne vores byer og landområder. Det var desværre ikke den parole Villy og Helle havde med 1. maj, hvor socialisterne ellers talte om penge til velfærd, så oprydningen efter SF og S bliver stor.