Socialdemokratisk ansvarsflugt!

“Vi har ikke fejlet. Vi har gjort vores arbejde, og vi har gjort det godt”, sagde den socialdemokratiske borgmester i Brønderslev Lene Hansen, da hun for tredje gang ændrede sin forklaring på hvorfor kommunen ikke har reageret på de utallige henvendelser og bekymringer fra naboer, skolelærere m.fl. i den tragiske sag fra Brønderslev, hvor 9 børn i sidste uge akut blev fjernet og forældrerne varetægtsfængslet.

Jeg sidder tilbage med en rigtig trist følelse. Hvordan kan den socialdemokratiske borgmester frikende sig selv? Brønderslev Kommune burde i det mindste indse at de selv har en andel i denne tragiske sag. En holdning, der bakkes op af Formanden for KL’s børneudvalg Jørn Sørensen, som fredag udtalte,”Brønderslev Kommune bærer også et ansvar for, at mishandling og omsorgssvigt i en familie med ni børn ikke blev stoppet tidligere. Alle alarmklokker burde have ringet, da familien sidste år flyttede til kommunen”

Allerede i juli 2009 fik Brønderslev Kommune en underretning fra en tidligere bopælskommune og efterfølgende har modtaget ind til flere underretninger fra naboerne og skolen. Alligevel ender det med, at den 20-årige datter selv skal tage direkte kontakt til myndighederne inden børnene fjernes og forældrene fængsles. Hvis ikke kommunerne reagerer, når naboer og medarbejdere henvender sig med deres bekymring, hvem skal så hjælpe de børn og unge, der ikke vokser op under ordentlige forhold? Med Barnets Reform har vi netop strammet lovgivningen, så vi sikrer, at der altid er fokus på barnets tarv, men hvad nytter nye lovgivningsinitiativer, hvis loven og lovens intentioner ikke bliver fulgt? Udsatte børn og unge skal have bedre hjælp, og der skal reageres tidligere, det er en forpligtigelse som vi som samfund ikke må tage for let på.

Så, mest trist til mode blev jeg, da den socialdemokratiske borgmester Lene Hansen (S) mandag udtalte: »Børnene havde det godt i familien. Godt nok«. Hvis det er den socialdemokratiske definition af barnets tarv, kærlighed og omsorg, så grænser det til det tragiske. Når en kommune overser en ekstremt belastet familie i mere end et halvt år og borgmesteren ikke mener de har fejlet og endda at de har gjort deres arbejde godt. Hvad sker der så, hvis de på et tidspunkt ikke gør deres arbejde godt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *