Når danske kokke vinder alt fra Michelinstjerne(r) til verdensmesterskaber, så kommer fokus også på de råvarer der indgår i de kreative og kulinariske smagsbomber. Fødevarerne er i mange tilfælde danske kvalitetsprodukter. I 2004 formulerede førende danske og nordiske kokke under Nomas kokkehue det nordiske køkkenmanifest og heldigvis er der også kommet en større kvalitetsbevidsthed end firsernes lørdagskylling med fritter.
Danske fødevarer er i særklasse også selvom de presses af det forhold, at mange danske forbrugere ikke kan få nok økologi, skrabeæg og kvalitetsprodukter, når Gallup ringer, men helt glemmer deres gode intentioner, når de bøjer sig ned over køledisken. Fulgte handling tale, så ville der blive købt langt færre buræg, vakuumkyllinger og udenlandske produkter, og danskerne ville nok ikke tegne sig for sidstepladserne når det handler om at være blandt de befolkninger i Europa, der bruger den mindste andel af deres indkomst på fødevarer.
Når danskerne stiller krav om kvalitet, så burde man modsat også stille krav om engagement og om betalingsvillighed. Den bevidste forbruger burde ikke bare gå efter det billigste, men også det bedste. Og det bedste har vi rigtigt meget af. Danske fødevarer er i høj grad præge af høj kvalitet, høj standard og stor fødevaresikkerhed. Over de senere år er der over hele landet opstået en række specialiserede fødevarevirksomheder. Alt fra små mejerier, mikrobryggerier, mosterier, slagterier mm er blomstret op og har udbredt rækken af specialprodukter fra jord til bord.
Når mange fremhæver kvaliteterne ved danske fødevarer, så glemmer mange samtidig, at produkter ikke kommer ud af ingenting. Uden det danske landbrug ingen fødevaresektor og ingen kvalitetsprodukter. Uden ordentlige rammevilkår og lige konkurrencevilkår, ingen dansk fødevareproduktion og det gælder såvel økologien, specialprodukterne som den generelle fødevareproduktion.
Når det danske landbrug hvert år eksporterer for mere end 115 milliarder og eksporten til Japan alene overstiger det beløb vi indkøber biler og teknologisk isenkram for, så skyldes det i høj grad, at dansk landbrug er anerkendt verden over for sin høje kvalitet og høje fødevaresikkerhed. Hvis dansk fødevareproduktion skal fortsætte sin udvikling, så kræver det plads til innovation og initiativer frem for urealistiske krav. Som al anden udvikling og nye initiativer, så blomstrer de bedst under frihed og ansvar end under kontrol og tvang. Humbug og smart snyd findes alle steder. Hvorfor skal alle straffes for de fås manglende indsats på miljø og dyrevelfærdsområdet?
Hele grundlaget for, at vi også fremover kan have gode danske fødevarer det er, at det danske landbrug kan klare sig i den internationale konkurrence. Hvis kravene til danske landbrug hvad angår dyrevelfærd, miljø og kontrol er markant større end dem tysk, svensk eller fransk landbrug bliver mødt af, så knækker kurven og de 150.000 mennesker som i dag er ansat i den danske fødevaresektor – og mange af dem i de i forvejen tyndtbefolkede egne af landet vil miste deres arbejde. Det vil ikke bare medføre et enormt økonomisk tab for samfundet, det vil helt sikkert også betyde, at den store varietet og mangfoldighed af danske fødevarer som vi finder på butikkernes hylder ikke længere vil være der. Muligvis er nogen ligeglade, men jeg sætter pris på at jeg kan få gode sunde danske fødevarer uden pesticidrester. Jeg vil savne æblerne, flæskestegen og mælken og jeg tror ikke en døjt på, at hvidløget fra Kina er økologisk. Måske flere skulle tænke på det inden de kvæler dansk fødevareproduktion.
