D. 23. februar besøgte jeg en række institutioner under det sociale område i Kolding, for at se hvordan de ting vi til daglig arbejder med i folketinget, udføres i landets kommuner. Plejecenter Olivenhaven blev fremvist for både undertegnet og Koldings nye Venstre borgmester, Jørn Pedersen. Her så vi, hvordan en række dagligdags udfordringer i plejen, som brug af GPS-sender og hvordan en gruppe ansatte med succes selv planlagde deres vagter.
Trafik tillykke!
Kategori: Syd- og Sønderjylland, Trafik
0
Så lykkedes det at få en trafikminister med rødder i det sønderjyske. Stort tillykke til Hans Christian Schmidt med den opgave. Med ministerskiftet må vi så håbe, at der også følger handling med i Syddanmarks favør. En markant infrastrukturel udbygning i Syddanmark er nødvendig for at understøtte vores erhvervsudvikling. Det vil være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Noget vi i høj grad har behov for.
De senere år har fokus med Barfoed været på Hovedstadsområdet, men nu håber jeg endelig, at vi kan få den dansk-tyske trafikkommission, der skal sikre en bedre koordinering af trafikinvesteringer nord og syd for grænsen.
Det er lykkedes os at sikre penge til udbygningen af motorvejen i trekantsområdet, men der er en række projekter af stor vækstbetydning for området som jeg synes, der stadig skal kæmpes for. Vi skal have udbygget 11eren, vestkystvejen fra Esbjerg til grænsen til en motor(trafik)vej, vi skal have anlagt dobbeltsporet på jernbanen hurtigt og sikret gode togforbindelser og timesdrift til såvel Esbjerg som grænsen/ Sønderborg. Vejforbindelsen til Billund Lufthavn halter fortsat, og hovedvejene, der binder Vest- og Østsønderjylland sammen må ikke nedprioriteres. Jeg ville glæde mig, hvis HCS som ny trafikminister også vil kæmpe for disse for området vigtige infrastrukturprojekter og som minister sikre, at finansieringen af dem kommer på plads, så vi får sikret ordentlige veje til vækst.
Medierne i det nye årtusinde
Kategori: Medier og kultur
2
“Medierne i det nye årtusinde” er titlen på Venstres udspil til de forestående medieforhandlinger. Med dette mediepolitiske oplæg fremlægger Venstre en række bud på fremtidens mediebillede i spændingsfeltet mellem kultur og marked. Det er et debatoplæg, som rummer såvel fremtidsbetragtninger og sigtelinjer, såvel som helt konkrete politiske tiltag.
Læs hele oplægget her: Medierne i det nye årtusinde
Hvem sagde krise?
Kategori: Medier og kultur
0
Krise, katastrofekurs, krisetid. Ordet “krise” optræder ekstremt mange gange i de danske medier den seneste tid. Nu tænker i sikkert åh nej, ikke endnu en klumme om mediernes selvsving omkring statsministerens ferie med sin familie. Og nej, ikke at ord om det. Jeg taler om de mange artikler om krise i dansk film, der har fyldt de danske medier det seneste års tid.
Sidste år ryddede Stieg Larssons “Millenium” trilogi billethylderne og svensk film pressede dansk film på antallet af solgte billetter. Krisen i dansk film er afgrundsdyb forlyder det. Få huskede at nævne, at det var den danske instruktør Niels Arden Oplev, der stod for ’mænd som hader kvinder’ Krisemønsteret er pudsigt nok noget, som synes at gentage sig hvert fjerde år når vi nærmer os et medie og filmforlig, hvor de mange støttemidler til dansk film diskuteres.
Jeg var i Berlin den forgangne weekend til Berlinalen. I kampen om de attraktive gyldne bjørne er hele 2 danske film ud af flere tusinde kommet gennem nåleøjet til hovedkonkurrencen sammen med 23 andre film. Da Thomas Vinterbergs afgrundsbarske ’Submarino’ blev vist lørdag aften efterlod det en biografsal i dyd tavshed og flere med tårerne trillende ned af kinderne. Farens desperate kamp og splittelse mellem kærligheden til sin søn og længslen efter det næste fix er dansk socialrealisme når det er værst og bedst. Sammenlignet med Jonas Bengtsons bog af samme titel bliver filmen nærmest en odysse af håb. Den anden danske film er Pernille Fischer Christensens ’En familie’, der vises fredag aften. Her er superlativerne på forhånd positive overfor skildringen af en mands livs/dødskamp.
På den anden side af Atlanten er Lone Scherfigs film ’An Education’ nomineret til ikke færre end 3 oscars og Anders Østergaards tankevækkende dokumentarfilm ’Burma VJ’ har allerede vundet 40 prestigefyldte priser siden sin første visning i 2007. I marts bliver sløret løftet for om der også kan tilføjes en oscar til kaminhylden.
I en tid hvor danske film vælter sig i priser og nomineringer og hvor danske
1
I dag har skattestoppet i 3.000 dage skabt stabilitet omkring det danske skatteniveau og givet danskerne flere penge mellem hænderne. Det er værd at fejre. Den tid, hvor nye skatter var en daglig opfindelse er slut. Skattestoppet har skabt en ny økonomisk disciplin på Christiansborg. Under SR regeringen i halvfemserne, hævede man skatter og afgifter en gang om måneden og man aldrig viste hvilken skat eller afgift der blev hævet eller opfundet næste gang, socialdemokraterne manglede penge til at finansiere deres løfter.
Hvor fair er My Fair Lady?
Kategori: Medier og kultur
0
Ude foran Det Kongelige Teater sidder to store personligheder inden for dansk skuespil og troner, Ludvig Holberg og Adam Oehlensschlager. De to herrer er selvfølgelig placeret netop her, da Det Kongelige Teater er hele Danmarks nationalscene og kulturelle bastion. Når man bladrer i de støvede tykke historiske bøger om dansk scenekunst, så er det jo også Det Kongelige Teater, der op igennem historien har bidraget med flere store kulturelle oplevelser og underholdning, end noget andet teater i landet. Det er der selvfølgelig en hel naturlig årsag til.
Foruden dygtige ansatte, så skyldes succesen også, at Det Kongelige Teater – i modsætning til andre danske teatre – hvert år modtager et kæmpe million beløb fra staten til at kunne sætte forestillinger inden for ballet, opera og skuespil på programmet. Hvor landets øvrige teatre ofte lever af smalkost, så får National scenen ikke mindre end 533 mio. årligt fra staten. Hertil kommer en ekstrabevilling fremadrettet på 18,7 mio. årligt til at dække ekstra udgifter ved det nye skuespilhus, samt 40 mio. fra Københavns Kommune og op mod 20 mio. fra fonde og sponsorer. I statstilskud svarer det til, at der bliver givet 900 kr. i tilskud for hver gang, der sætter sig en publikum i sædet.
Med en så kæmpe økonomisk indsprøjtning følger også en
Euroen – en græsk tragedie?
Kategori: EU
0
I disse uger forsøger EU-modstanderne ihærdigt at udstille den græske,
italienske og flere af de østeuropæiske lands økonomiske problemer som
følge af den globale finanskrise som det bedste argument mod den
fælles valuta. Euroen er den nye græske tragedie lyder det, men
sandheden er jo, at havde det ikke været for Euroen, så kunne flere af
de europæiske lande være gået bankerot. Mens det britiske pund har
oplevet sit mest markante fald siden 1930 (ca. 30 pct. på et år), har
euroen forhindret, at finanskrisen har udviklet sig til en
valutakrise. Euroen har sikret EU mod den totale katastrofe, og skabt
grundlaget for, at EU forholdsvist hurtigt vil opleve vækst igen og
ikke stagflation som i 1970′erne som også drev den danske økonomi mod afgrunden.
Væk med modstanden – på med EU-ja-hatten!
Kategori: EU
1
Det er kun halvandet år siden EU-modstanderne råbte “KRISE!!”, og gjorde alt for at pege fingre af EU-fællesskabet, da ratifikationen af Lissabon-traktaten var blevet sat på standby. EU var et døende samarbejde, der ikke kunne komme op ad det hul, det selv havde gravet sig ned i, fik vi at vide. Men nu hvor alle medlemslande har underskrevet Lissabon-traktaten, hvor der er blevet udpeget en fælles præsident og udenrigschef, hvor der er blevet valgt et nyt energisk parlament og samarbejdet opleves tættere end nogensinde før, skulle man tro, at de danske modstandere var blevet klogere og kunne se realiteterne i, at Danmark er med i et stærkt og visionært fællesskab – som vi på ingen måde må stå udenfor. Men nej, mit håb er blevet gjort til skamme, for nu kører modstanderne igen ud af et forkert spor, og giver Euroen skylden for, at lande som Grækenland, Spanien og Østeuropæiske lande nu oplever store problemer med deres økonomier. Euroen er den nye græske tragedie lyder det, men sandheden er jo den, at havde det ikke været for Euroen, så kunne flere af de europæiske lande være gået bankerot. Mens den britiske pund har oplevet sit mest markante fald siden 1930 (ca. 30 pct. på et år), har Euroen forhindret, at finanskrisen har udviklet sig til en reel valutakrise, og EU-landene mod at ende i den totale katastrofe.
Krisen har også ramt de nordiske lande
Det er derfor også på tide, at vi i Danmark nu overgiver os, og gør op med os selv, om vi fortsat vil stå på sidelinjen i en vanskellig økonomisk tid og se vores holdkammerater tage magten over spillet. Eller om vi vil tage Euro-ja-hatten på og få indflydelse på de resultater, der skabes i hele Euro-gruppen. Økonomisk uføre er nemlig også blevet