Vi ønsker blot, at der bliver spurgt til prisen!

Kategori: Offentlige sektor, Social og ligestilling

3

At Benny Engelbrecht skyder på alt hvad der rører sig er ingen hemmelighed, men at Benny Engelbrecht nu også er begyndt at tale usandt, det er en trist tilføjelse. I JV 26/1-10 og på sin blog kaster Benny Engelbrecht sig ud i et ideologisk korstog mod det udbudsforslag, som vi i Venstre har fremlagt. Til lejligheden omdøber Benny Engelbrecht udbud til udlicitering, for det passer bedre ind i Benny Engelbrechts ideologiske kritik, hvor han påstår, at regeringen vil sælge velfærdssamfundet. Men der er stor forskel på udbud og udlicitering. Det ved Benny Engelbrecht godt, så spørgsmålet er om han kun taler usandt for at fordreje sagen? 

Ved udbud spørger man til prisen og kvaliteten. Udlicitering er derimod situationen, hvor det politisk besluttes, at en anden end den nuværende offentlige leverandør skal overtage en opgave fremover. I vores oplæg foreslår vi, at kommunerne skal spørge til prisen – altså udbud. I dag spørger kommunerne gennemsnitlig til prisen på den vare, de køber i blot omkring 25 pct. af tilfældene. Med andre ord er tre ud af fire varer indkøbt uden, at der er spurgt om prisen og kvaliteten er den bedst opnåelige. Som forbrugere er vi vant til at spørge til pris og kvalitet. De færreste investerer i et nyt køleskab, i et sprogkursus eller i en psykologtime uden at spørge til pris og kvalitet. Men når vi taler skattekronerne og vores fælles samfundspung, så mener Benny Engelbrecht, at der er tale om et ideologisk korstog fra Venstre, når vi opfordrer til at vi som samfund spørger til pris og kvalitet. Hvad er det da for en arrogant holdning som SF og S udviser overfor de ressourcer som politikerne forvalter.

Hver gang ‘ Samfundsforretningen Danmark’ køber noget for dyrt, koster det tabt velfærd. Overpris er penge, som ikke kan bruges på andre gode formål, ældreomsorg, ekstra pædagoger eller andre velfærdsydelser. Derfor skal vi træffe det kloge valg at øge antallet af offentlige udbud yderligere. Vi skal til hver en tid spørge til prisen for at finde frem til, hvordan vi får mest velfærd for skattekronerne.

Læs hele udbuds-oplægget her: 10 veje til flere udbud og mere velfærd

Ellen Trane Nørby besøger musical akademi og sociale institutioner i Fredericia

Kategori: Ellen rundt i Syd - og Sønderjylland, Medier og kultur, Social og ligestilling, Syd- og Sønderjylland

0

”Der sker meget i Fredericia, specielt på det sociale område, derfor er det altid spændende som socialordfører og sydjysk folketingsmedlem at besøge området. Derudover skal musical akademiet sikres som nationalt uddannelsessted” Udtaler Ellen Trane Nørby.

I dag mandag kl. 08.30 starter Ellen Trane Nørbys besøg i Fredericia, når hun og byens nyvalgte Venstre borgmester, Thomas Banke, mødes med Fredericia Musical akademis rektor, Søren Møller. Formålet med mødet er, at diskutere hvorledes man kan sikre at musical akademiet bliver nationalt uddannelsessted for musical uddannelsen. Senere skal de møde 2 sociale projekter.

”Det bliver spændende at besøge Medborgerhuset Korskær og se deres arbejde med unge. Samt projektet ”Længst muligt i eget hjem”, hvor ældreplejen gribes helt anderledes an end tidligere” Udtaler Ellen Trane Nørby.

Selvfølgelig skal det offentlige spørge til prisen!

Kategori: Offentlige sektor, Social og ligestilling

0
Kronik bragt i Berlingske Tidende om offentlig udbud.
Læs  evt. hele udbudsoplægget  her : 10 veje til flere udbud og mere velfærd
 
Af Ellen Trane Nørby (V), socialordfører, Erling Bonnesen (V), kommunalordfører og Jacob Jensen (V), erhvervsordfører 

Her ved indgangen til et nyt årti står vi med større udfordringer end længe set. De gode år er afløst af en global afmatning i økonomien, som naturligt også smitter af på Danmark. Overskuddet er afløst af underskud og efter en årrække, hvor det har været vanskeligt at rekruttere læger, sygeplejersker, skolelærere, hjemmehjælpere og andre af velfærdens kernetropper, står vi i dag i en situation, hvor hver en krone skal vendes for at sikre, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Vi har over de senere år vænnet os til at vi kunne tilføre masser af nye ressourcer i form af ekstra midler til vores velfærdssamfund og ansætte flere tusinde ekstra hænder.

Så enkelt bliver det ikke fremover, og overbudspolitikken, hvor alle problemer syntes løst ved blot at sende en ekstra check, kræver nu andre løsninger.

Det betyder langt fra, at vi ikke kan opleve en bedre velfærd end den, vi kender i dag. Det betyder blot, at vi skal til at tænke mere over, hvad vi får for de penge, vi bruger. Det gælder også i ens privatøkonomi, at man er lidt mere grundig, når man køber ind, for at få pengene til at strække længere. Det samme skal vi gøre som samfund.

Skal vi nå statsministerens ambitiøse mål om at være et af verdens ti rigeste lande i 2020, skal produktiviteten op i alle led her til lands. Både i det private og i det offentlige.

De danske kommuner bruger i dag knap 230 mia. kroner årlig på børnepasning, skoler, ældre, veje og en lang række andre kerneopgaver. Kommunerne løser langt de fleste af deres opgaver rigtig fornuftigt, men vi kan som samfund godt blive endnu bedre til at sikre kvaliteten. Det viser en lang række eksempler fra landets kommuner med tydelighed. Hvis alle kommuner bare løste opgaverne

Da vi satte ytringsfriheden på auktion!

Kategori: Medier og kultur

1

Så har en diskussion om ytringsfriheden heldigvis igen fundet vej til den offentlige debat. Heldigvis siger jeg fordi, at hver gang vi har mulighed for det, så skal vi gøre opmærksom på og kæmpe for denne frihedsret – og vi må aldrig tage den for givet. Derfor er det også så ærgerligt, at diskussionen denne gang er opblusset, fordi en virksomhed har valgt at ligge bånd på sig selv og på ytringsfriheden i frygt for konsekvenserne. Jeg taler selvfølgelig om auktions-huset Lauritz.com’s beslutning om ikke at lade en akvarel tegning af Kurt Westergaard indgå i en auktion, hvor TV-2’s seere kan byde på værket og sende pengene videre til nødhjælpsorganisationer, der er i gang med redningsarbejdet på Haiti.

For når vi hører om de planlagte terrorangreb imod Jyllands-Postens ansatte i Århus og Kurt Westergaard selv, så er det da klart, at angsten og uroligheden kribler frem i os, og at vi derfor lader den fejlslagne og umiddelbare rationelle fornuft tage over. For herregud, det er jo bare et enkelt maleri, som vi vælger ikke at vise – det går såmænd nok alt sammen! Men nej det går virkelig ikke, for vi er vel ikke nået til det punkt, hvor vi ønsker at lade angsten og bekymringerne styre os?

Vi har et medansvar

Selvfølgelig er Lauritz.com en selvstændig virksomhed, der i princippet kan vælge ikke at ville vise billedet på sin hjemmeside af politiske grunde, eller med henvisning til deres medarbejderes sikkerhed. Men problemet er blot, at hver gang en virksomhed træder tilbage og viger, så er det lettere for den næste også at vige og dermed falder vores fælles bolværk for at sikre at kunstnere og andre frit kan ytre sig i det danske samfund. I disse tider gør myndighederne alt hvad de kan for at beskytte Kurt Westergaard, men hvis vi ikke alle tager et medansvar, så ender vi med at være med til at stigmatisere selv samme Kurt Westergaard og den ytringsfrihed som han er er eksponent for.

Rundt om i verdenen sætter borgere, journalister og kunstnere dagligt deres eget liv på spil, fordi de håber og tror på, at deres små aktioner og opråb i kampen for ytringsfrihed, i sidste ende vil føre til fremskridt – eller i hvert fald

Værdig Frihed… ?

Kategori: Social og ligestilling

0

Tidligere på denne uge blev en 61årig fundet død af kulde i en have i Ølgod efter han var forsvundet fra sin bopæl dagen forinden. Politiet, pårørende og frivillige havde forgæves ledt efter ham og da hundepatruljerne endelig nåede frem til ham var det for sent.

Ugen forinden var det en ældre kvinde fra det Nordsjællandske forsvundet på en gåtur fra det plejecenter hun boede på. Mens dag blev til nat i den danske kulde, blev kvinden heldigvis fundet i et tog mellem Kolding og Vojens.

Hvert år udsættes en stor gruppe pårørende for den uvished der ligger i at deres kære demente familiemedlemmer er forsvundet. For en stor gruppe af de demente ender udgangen tragisk med døden. Selv om øget brug af gps og andre alarm og pejlesystemer kan reducere risikoen for at en dement medborger bliver væk, så tøver Socialdemokraterne og SF. Den elektroniske overvågning skal være tidsbegrænset og den skaber hverken kvalitet eller tryghed i alderdommen lyder det samtidig med, at der tales om personlig frihed.

Undskyld mig, hvad er det for en personlig frihed at risikere at dø i baghaven eller i en grøft fordi man ikke længere er i stand til at finde vej hjem, ikke kan huske hvem man er, eller hvordan man er kommet dertil.