Ellen Trane Nørby

Plejefamilier ved bedre en nogen andre, at alle børn i Danmark ikke bliver født ind i trygge og stabile rammer, hvor de kan få en kærlig og god opvækst. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi med vedtagelsen af Barnets Reform har styrket hele plejefamilieområdet, og har taget børnenes ret, til at vokse op i et miljø med omsorg og nærvær, alvorligt.

En særlig afgørelse i Barnets Reform er indførelsen af en ny type plejefamilier, de såkaldte “kommunale familieplejere”. Der er flere, der har været lidt betænkelige med sådan en opdeling mellem en “normal” og en “kommunal” plejefamilie, men opdelingen er ganske naturlig og har et helt bestemt formål. Alle børn er forskellige. Det gælder også de mere udsatte børn, der alle har forskellige oplevelser med i bagagen, og derfor kræver det, at plejefamilierne har og anvender forskellige metoder til at hjælpe børnene. De fleste børn i familiepleje har blot brug for nærhed og omsorg fra en plejefamilie, hvor de naturligt indgår som en del af familien, og hvor hverdagen foregår i rolige og stabile rammer. For andre børn er det langt fra tilstrækkelig. Kommunerne skal derfor kunne regne med, at plejefamilierne har den viden og indsigt, der er nødvendig til at håndtere og hjælpe disse børn, så de kan få en bedre tilværelse.

Det kommer selvfølgelig ikke af sig selv, og derfor giver reformen plejefamilierne bedre muligheder for at efteruddanne sig. Men hvis vi vitterlig vil hjælpe børnene, så skal vi også Read more

Selv om COP15 klimakonferencen nærmer sig enden, så er der fortsat håb i Hopenhagen og ikke total pessimisme som i Nopenhagen, men der er langt igen og der er mange hæle, der skal hugges og tæer, der skal klippes. Og en aftale forudsætter, at alle regeringsledere påtager sig det ansvar som millioner efter millioner af mennesker over hele kloden forventer af deres ledere. Det er ikke kun de mange tusinde, der er rejst til København for at argumentere og demonstrere for en global klimaaftale, der forventer handling.

Derfor er der også fortsat en enorm forventning til COP15 og muligheden for at nå en global aftale her i København er til stede. Konferencen er blevet forberedt gennem flere år. Der er blevet bygget op, forhandlet, rejst verden tyndt for at sikre alles engagement. Siden Bali COPen har målet været klart – en aftale i København. Og netop på grund af Read more

Blot fordi vi stiller høje krav om dyrevelfærd og til miljøet, så er det ikke rimeligt, at landmændene skal kæmpe med langhårede bureaukratiske regler, når der skal foretages mindre ændringer på bedriften. Derfor vil Venstre med et nyt lovforslag forenkle administrationen af miljøgodkendelser, samtidig med at det høje beskyttelsesniveau fastholdes. I dag kan landmanden først opføre gyllebeholdere og ensilage-pladser på sin gård, når der foreligger en miljøgodkendelse, men det skal fremover kunne klares med en anmeldeordning. På samme måde bliver det som udgangspunkt heller ikke nødvendigt med en miljøgodkendelse, hvis landmanden ønsker at bygge om i sin stald for at kunne leve op til nye dyrevelfærdskrav. Så længe antallet af dyreenheder ikke stiger og miljøbelastningen dermed ikke øges, så skal landmændene have friere rammer end de har i dag. Det kommer især de mælkeproducenter til gode, der vil være nødsaget til at udvide sit staldanlæg, når der fra 2012 indføres et krav om, at en ko skal have sin egen sengebås af hensyn til dyrevelfærden.  Det nye forslag er blot ét blandt flere forslag, som Venstre vil gennemføre for at sikre bedre vilkår for landbruget uden at gå på kompromis med miljøet og dyrevelfærden. Forslaget ligger fint i tråd med den indsats som Venstre fører mod den bunke af overflødige og stive regler, der er i vores samfund. Hvis regler ikke har andet formål end at være omstændelige og til besvær, så skal de ændres til gavn for borgerne. Det gælder også, når det drejer sig om landbruget.

Et klimatopmøde gør det ikke i sig selv. Nok så mange popbands, politikere og idealister kan valfarte til København, men bliver indsatsen ikke forankret, konkretiseret og folkeliggjort, så ender den som gode intentioner. Derfor bør alle påtage sig et ansvar. Det gælder også Efterskolerne. Et sted at starte er at energitjekke og renovere landets efterskoler, et andet at sikre, at eleverne på landets efterskoler lærer at tage engagement og får bedre miljø og klimavaner. Read more

På Vesterbro møder forbipasserende en yngre mand. Hans slidte ydre skjuler alderen 35, og de tomme øjne fortæller ikke længere historier om et liv med håb. Han er brødebetynget over igen at have været nødt til at bryde ind i andre menneskers lejligheder for at skaffe penge til det næste fix og han savner de to børn som han kun kender fra et foto i pungen. Han håber, at han får del i forsøget med lægeordineret heroin, men tror ikke længere på en vej ud af stofmisbruget. Han vil bare gerne have ro. Det samme vil beboerne de steder, hvor de dagligt frygter, at deres børn finder en kanyle i sandkassen eller en misbruger i vaskekælderen eller i opgangen, som er død ved en overdosis.

Selv om Regeringen de senere år har taget en række initiativer på misbrugsområdet i Danmark, Read more

Jeg tilbringer denne uge i Ghana med en lille delegation fra Udenrigsudvalget, langt væk fra den danske kulde og dog alligevel meget tæt på Christiansborg. Ikke Christiansborg som i Folketinget, men som det Ghanesiske regeringssæde Christiansborg udenfor Accra. I dag hedder borgen Osu Castle, men det er den samme som i århundreder fungerede som udskibningssted for den danske slavehandel. Som syvende største slavenation forestod Danmark en ikke uvæsentlig del af den slavehandel som fra 1500 til 1860erne menes at have bragt 11,6 millioner slaver over Atlanterhavet og endnu flere over det Indiske Ocean.

Det ghanesiske Christiansborg står altså som en skærende kontrast til det den kamp mod menneskehandel som en del af os deltager aktivt i på Christiansborg. Selv om Danmark var en af de første nationer til at stoppe slavehandlen, så kommer vi ikke udenom, at nutidens slavehandel – menneskehandlen fortsat trives, også i Danmark. Når man står her i Ghana og betragter den fattigdom, der driver folk ud i prostitution, børnearbejde og ud i små plimsollere med kurs mod de kanariske øer og ’paradis’, så er det trist at tænke på, at ofrene den gang som i dag kommer fra det samme område. Størstedelen af pigerne på Vesterbro er fra Nigeria.

Det amerikanske udenrigsministerium estimerer, at der hvert år er mere end 800.000 personer på verdensplan, som handles til arbejde, prostitution eller andre brancher. En del af dem ender i Danmark til en tilværelse, hvor tæsk, tvang, trusler og tvivlsomme kunder er dagligdag. I disse uger står de på de vindblæste gader mens byen fyldes med deltagere fra hele verden, som samles til COP15 – FNs klimatopmøde i København. For mange et topmøde som forhåbentligt vil kulminere med en reel politisk aftale med forpligtigelse, vilje og engagement fra alle verdens lande. Men med topmødekaravanen følger også en sort skygge, antallet af prostituerede vokser og med dem antallet af handlede og bagmænd, som tjener stort på andres ulykke.

Historisk set har det aldrig været billigere at købe et andet menneske, end det er nu, og det betyder, at menneskehandel er ved at overstige narkohandel som den organiserede kriminalitet, der indtjener mest på globalt plan. Våbenhandlen er fortsat den absolut største form for organiseret handel og kriminalitet, men fordi indsatsen mod og risikoen ved menneskehandel er så forholdsmæssig lille sammenlignet med narko, så er det et område i vækst.

Prisen på et menneske er i dag ifølge Slavery International kun en promille af, hvad den var. I 1850’ernes USA ville en mandlig slave, som kunne sælges til arbejde på plantager og lignede koste 1000US$, det svarer til 38.000US$ i dag. I Mali, nord for Ghana er den anslåede pris på en ung mand til slavearbejde 40 US$. i Thailand taler man om en pris på ca. 1000 US$ for en HIV-negativ pige, som meget ofte med familiens indforståelse sendes på bordel for at tjene til familien.

Vi skal slå hårdt ned på bagmændene. Langt hårdere end i dag og COP15 skal ikke blive et helle fordi politiet har mere end travlt med at passe på VIPerne. Den tidligere justitsminister Lene Espersen svarede Folketinget, at det at købe seksuelle ydelser hos personer, der er handlet og tvunget ind i prostitution kan sidestilles med voldtægt og at kunderne kan retsforfølges, så gør det dog. Slaveriet er for længst afskaffet i Danmark. Det skal respekteres, af alle!