Archive for december, 2008
Venstres politik slår igennem
I JydskeVestkysten’s Sønderborg sektion, kunne man i sidste måned læse hvordan Broager hallen, ved at have lange åbningstider, er med til at få de unge væk fra gaden og ind i hallerne. Det er helt i tråd med den idræts og fritidspolitik som jeg fremlagde på vegne af Venstre tilbage i foråret.
At man i Broager, ligesom i Esbjerg og andre byer, har succes med at gøre unge aktive i hallerne, i stedet for at gå og lave ballade, viser at de unge gerne vil være fysisk aktive. Men vi lever i dag i et samfund, hvor mange forskelligartede tilbud, forandrede familiestrukturer og det at leve i et område, hvor fredag aften ikke betyder store koncerter, men nærmere stilhed, så er der brug for tilbud som Broager hallens.
Jeg håber at Broager hallens tilbud, er noget der som ringe i vandet vil sprede sig til resten af kommunen, for at gøre unge aktive i hele kommunen. Vi har brug for at de unge får dyrket idræt og bevæger sig.
På længere sigt kunne man ønske sig, at hallerne blev døgnåbnet. Ikke sådan at der skal være halinspektører der døgnet rundt, men at der bruges moderne teknologi. Så når personer der arbejder til sent har lyst til et spil badminton eller indendørs fodbold, inden de skal hjem og sove, så kan de med et kort, lukke sig ind i hallen. Dermed får alle befolkningsgrupper mulighed for at dyrke idræt.
Share on Facebook No commentsLandsmøde 2008
Årets landsmøde var som altid en stor oplevelse, i år var EU og klima højt på dagsordenen. Ved festen lørdag aften kridtede Anne Mette Rasmussen danseskoene og gik forrest på dansegulvet. Først i en opvisning med Thomas Evers Poulsen og senere med statsministeren.
Et helt uvant syn mødte landsmødedeltagerne, Read more
Share on Facebook No commentsDen solide euro
Læserbrev bragt i Frederiksborg amtsavis
Under overskriften ”den stupide euro” angriber Ole Thorbek (OT) (1/12) mit synspunkt om, at det ville være smart hvis Danmark var med i euroen. OT argumenterer for, at landene udenfor euro-zonen har lavere arbejdsløshed og at vi ikke bør følge de restriktive regler som euroen medfører. Dermed undergraver han, givetvis uden at vide det, sit eget argument. Sagen er nemlig, at Danmark i dag følger alle euroens regler til punkt og prikke, uden at være med til at beslutte dem. Hvor vidt et land har høj beskæftigelse har i og for sig ikke noget med euroen at gøre; Irland og Frankrig er begge med i euroen, men har meget forskellige arbejdsmarkeder og økonomiske politikker. Til gengæld er det helt sikkert, at euroen beskytter landenes valutaer mod spekulation og ufrivillige devalueringer, som dem England, Norge og Sverige har oplevet. Og hvad er der så skadeligt ved det spørger OT? Svaret er, at devalueringer nok giver en kortsigtet konkurrencefordel, men at det på længere sigt medfører lavere troværdighed for landenes nationalbanker, højere inflation og højere lange renter. Derfor har et stort politisk flertal støttet fastkurspolitikken siden 1982.
Share on Facebook 1 comment


