Der lugter af musik i Tønder

Kategori: Alle, Medier og kultur, Syd- og Sønderjylland

0

Bragt i JydskeVestkysten

Tønderfestivallen er for mig et narturligt afbræk i august. Det er en anledning til at drikke øl i godt selskab, mødes med venner og bekendte og smage på musik, der ikke er fast inventar på de danske hitlister, men alligevel både mere dansk og rodfæstet og internationalt på samme tid end meget af det, som dagligt fylder æteren.

Der lugter ikke nødvendigvis godt i telt 1 når der klappes, hujes og danses og kombinationen af halvvåde jakker og gummitelt blander sig. Men hvad så. Efter 2 minutter har musikken fået overtaget og regnen udenfor glemt. Men i år bliver vejret godt…., det har meterologerne lovet. Opholdsvejr, hmm vi får se. Men Tønderfestivallen lever sit eget liv trods vestenvind og regn og diverse benspænd. Holdet bag forcerer alle udfordringer, fordi de ikke kan lade værd. Men hvert år kan være det sidste, hvis ikke alle bakker op.

Kombinationen af stille sid-ned musik blandt kunstværkerne på museet og de større armbevægelser i Tønderhallen gør, at der er noget for enhver smag. Sidste år måtte jeg dog erkende, at det for enhver smag også betød, at der var en del, der ikke var for min smag, men det er jo også fordelen ved musikfesterne, at man kan udfordre sin egen opfattelse af hvad god musik er. Heldigvis er ikke alting alfa konsensus.

Allan Olsen holdt publikum i sin hule hånd som den lille gråspurv på hans Multo Importante, da han spillede på gymnasiet sidste år. Hvor kan jeg da ærgre mig over, at jeg går glip af ham i år. Når den berusede del råber på Onkel Kristian eller Tårnspringeren og Olsen råber tilbage som en del af ritualet er Tønderfestivallen på kogepunktet.

Festivalen er endnu et bevis på, at Tønder emmer af kultur. Her lugter af musik og engagement og Festivalen er en gevinst for alle. Også de, der en weekend om året brokker sig over for mange biler og behovet for ørepropper. Festivalen skaber nemlig vækst, udvikling og økonomi i området og det er blæret, at der hvert år er 2000 frivillige, der stiller op og får det hele til at løbe rundt. De som tror at folkemusik er fortid kan godt tro om. Teitur, Eivør og i år Thomas Buttenschøn er lysende eksempler på at sing-a-songwrtier og folktraditionen ikke er en uddøende art, men en referenceramme for noget af tidens bedste musik. Generationsskiftet er vigtigt og gør at også jeg synes det er nyt og sjovt at komme igen.

Liberale løfter de svage

Kategori: Alle

0

Bragt i JyllandsPosten

Af Ellen Trane Nørby, MF (V) og socialordfører, Kastanie Alle 46, Sønderborg

”Venstrefløjen har tabt på alle punkter. Vi prægede debatten, men vi opnåede kun lidt”. Det er venstrefløjs-aktivisten Preben Wilhjelms status efter 40 år som toneangivende politiker og debattør. Men Wilhjelm er alt for beskeden. I virkeligheden stod det i årevis som et uantastet faktum, at venstrefløj og socialdemokrater havde patent på velfærdssamfundet og viljen til at løfte de svageste.

Det lykkedes, fordi det meget ofte var det lette kampe – og lette, kortsigtede løsninger – venstrefløjen kæmpede og argumenterede for. Og de liberale var i mange år alt for dårlige til at argumentere for andet end økonomi. Men den tid er forbi.

Moderne liberale står ikke tilbage for venstrefløjen, når det gælder vilje til at løfte de svageste. Der er ikke gennemført en social reform i dette land, uden at Venstre har været en aktiv deltager. Og det var jo netop for at redde velfærden, at Venstre & Co. konstant vogtede over økonomien, når S-regeringer kørte økonomien i sænk.

Danmark har gennem de seneste fire år oplevet den længste periode med højkonjunktur i nyere tid. Titusider af mennesker har fået plads på arbejdsmarkedet og flere muligheder. De tjener de deres egne penge og kan vælge en livsbane for sig selv og familien. Selv mennesker, der i årevis har levet på kanten af samfundet, har fået adgang til et nyt og bedre liv, hvor de selv er herre. Det gælder også indvandrere, handicappede, langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere. Især de svageste har fået et løft.

Vi er tæt på at have gjort ende på ledigheden, som har været vores samfunds største sociale problem i årtier. Det er en fantastisk positiv udvikling. Men den virkelighed er ikke, hvad venstrefløjen og socialdemokraterne bryder sig om at se. 

De har travlt med at opfinde deres egen ”virkelighed” ved hjælp af diverse teoretiske modeller, der kan fortælle alverden, at den fantastisk positive sociale udvikling, vi har oplevet, i virkeligheden er en dårlig historie.

Med desperat hjælp fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forsøger S, SF og R at tegne billede af Danmark som et opsplittet samfund, hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere – på trods af, at Danmark fortsat er det land i verden, hvor indkomstforskellene er mindst og antallet af personer i lavindkomstgruppen er lavest.

De bruger bl.a. den såkaldte median-model, som måler et samfunds fattigdom på, om man har en indkomst på halvdelen af median-indkomsten.  På den måde kommer man frem til, at der bliver flere og flere fattige, når man lever i et vækst-samfund, hvor median-indkomsten hele tiden stiger!

Men det er jo ikke det rigtige billede af Danmark. Det rigtige billede er, at vi netop nu er tæt på at have fjernet ledigheden – vores største sociale problem i årtier. Vi har altså effektivt gjort op med den gamle socialistiske remse om, at ”liberale gør de rige rigere og de fattige fattigere”. Venstre gør alle rigere.

Vi er ikke færdige med den sociale indsats. Men vi kunne ikke drømme om at følge oppositionens forslag om at gøre de sociale ordninger så åbne og attraktive, at folk blev fanget i dem og spildte deres liv i passivitet frem for at blive en del af samfundet. Vi måler social retfærdighed på, hvor mange, vi hjælper over i et liv, hvor de kan leve så frit og selvvalgt som muligt.

Skrevet i samarbejde Kristian Andersen, folketingskandidat (V), Tranevej 61, Farsø

Ellen Trane Nørby deltager i kulturnatten

Kategori: Alle

0

Venstres lokale folketingsmedlem er på Venstres stand på havnekajen til kulturnatten, for at mødes og få en snak med Sønderborgs indbyggere om alt lige fra lokalpolitik til globalpolitik.

Ellen Trane Nørby vil være på Venstres stand hele aftenen.

Liberale leverer de sociale fremskridt

Kategori: Alle, Social og ligestilling

1

Debatindlæg i Information lørdag d. 9. august 

Af Ellen Trane Nørby, MF og socialordfører (V)

Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt er ikke alene om at mangle er politisk projekt, der kan overbevise og begejstre. Det gælder også SF og Villy Søvndal. Det påstår SF-kometen Ida Auken i Politiken, og Information (16.7.) er enig. Og Villy Søvndal overbeviser ingen i sit forsøg på at mane denne farlige debat i jorden (22.7.) 

Præcis som Information forudsagsde det, består Søvndals indlæg af en lang opremsning af en række problemstillinger, hvor Venstre og regeringen i forvejen har sat høje mål og et langt stykke af vejen har samlet brede flertal bag en række initiativer.

Det eneste Søvndal gør gældende er, at SF vil gøre endnu mere end regeringen. Venstre har hvert eneste år tilladt udgifterne hos kommuner og regioner at vokse dobbelt så meget som SR-regeringen dikterede i sin plan for dansk økonomi frem mod 2010. det er da meget – men SF vil bruge endnu mere, må vi forstå Søvndal. Og sådan fortsætter det. Det er overbudspolitik fra ende til anden. På den baggrund kan jo ikke undre sig, når SF’s valgløfter i sidste års valgkamp blev opgjort til 68 milliarder kroner om året.

Og Søvndal besjrer ingen regering med alle sine populistiske forsøg på at monopolisere kampen for at løfte de svage. På toppen af den længste periode med højkonjunktur i den nyere Danmarkshistorie er vi tæt på at have gjort ende på  arbejdsløsheden, som har været vores samfunds største sociale problem i årtier.

Titusider af mennesker har fået plads på arbejdsmarkedet og flere muligheder. De tjener de deres egne penge og kan vælge en livsbane for sig selv og familien. Selv mennesker, der i årevis har levet på kanten af samfundet, har fået adgang til et nyt og bedre liv, hvor de selv er herre. Det gælder også indvandrere, handicappede, langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere. Især de svageste har fået et løft.

Ledigheden er nu helt nede på 1,6 procent – langt under en tredjedel af det niveau, som tidl. finansminister Mogens Lykketoft (S) i sin tid påstod ville være fuld beskæftigelse. Takket være en moderne liberal medicin i form af skattestop, målrettede skattelettelser og en solid erhvervs- og beskæftigelsespolitik, som SF har bekæmpet med næb og klør.

Det er en fantastisk positiv udvikling. Men den virkelighed er ikke, hvad venstrefløjen og socialdemokraterne bryder sig om at se.

De har travlt med at opfinde deres egen ”virkelighed” ved hjælp af diverse teoretiske modeller, der kan fortælle alverden, at den fantastisk positive sociale udvikling, vi har oplevet, i virkeligheden er en dårlig historie.

Socialdemokratiet og SF forsøger desperat med hjælp fra vennerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at tegne billede af Danmark som et opsplittet samfund, hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere – på trods af, at Danmark fortsat er det land i verden, hvor indkomstforskellene er mindst og antallet af personer i lavindkomstgruppen er lavest.

Til det anvender man blandt andet den såkaldte median-model, som måler et samfunds fattigdom på, om man har en indkomst på halvdelen af median-indkomsten.  På den måde kommer man frem til, at der bliver flere og flere fattige, når man lever i et vækst-samfund, hvor median-indkomsten hele tiden stiger.

Men det er jo ikke det rigtige billede af Danmark. Det rigtige billede er, at vi netop nu er tæt på at have fjernet ledigheden – vores største sociale problem i årtier. Samtidig med at vi har betalt hele udlandsgælden og i dag mest er pressede af mangel på arbejdskraft og løn- og prisstigninger som følge af den fantastiske økonomiske vækst.

Vi har altså effektivt gjort op med den gamle socialistiske remse om, at ”liberale gør de rige rigere og de fattige fattigere”. Venstre gør alle rigere.

Søvndals ”projekt” er overbudspolitik fra ende til anden. Men overbudspolitik er ikke social, men bare utroværdig. Det er de liberale, der leverer nutidens sociale fremskridt, mens SF (stadig) hygger sig i hængekøjen.

Skrevet i samarbejde med Kristian Andersen, folketingskandidat (V), Tranevej 61, Farsø