Ellen Trane Nørby

Denne uge står på forårets sidste rejse. Må også indrømme, at jeg er ved at have rejst mere end rigeligt i årets første kvartal. Det har absolut været en af de mere hektiske perioder, i den tid jeg har siddet i Folketinget. Jeg synes efterhånden jeg er kommet godt ind i det kæmpe område, velfærdsministeriet dækker og dermed det ressort jeg nu er ordfører for. Jeg skal love for at det er blevet et kæmpeministerium, men netop også derfor et ministerium med muskler til, at håndtere det store sociale og kommunale område.

Sidste uge var kort og tætpakket ovenpå påsken og min kalender præget af to lovforslag jeg havde i salen, møder i Venstres Europaudvalg, et par kulturpolitiske arrangementer og et samråd med Velfærdsministeren, om fattige børn i Danmark. Ligenu sidder jeg i Zambia. Langt væk fra det kolde nord og med 20 venstrefolk, hvor nogle sætter foden på afrikansk jord for første gang. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp har Venstre arrangeret en studietur, for at give en række af vores medlemmer mulighed for at få indsigt i den udviklingspolitik Danmark fører og hvilken forskel vi gør for mennesker i verdens fattigste lande. For mit vedkommende er det et glædeligt gensyn med Zambia, hvor jeg arbejde i efteråret 2004 og skrev artikler fra landet.

Ønsket er at give vores medlemmer en dybere indsigt i udviklingspolitiken og samtidigt understrege vores engagement, i at skabe vækst og udvikling i Afrika. Regeringen har taget initiativ til en Afrika-kommission og dermed en ledende rolle, for at forbedre vækstmulighederne for de afrikanske lande. Arbejdet i kommissionen foregår herhjemme såvel som i Afrika, hvor statsministeren vil holde møder med fremtrædende politiker og erhvervsfolk.

Jeg er rejseleder og arrangør af turen og sammen med Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere må jeg indrømme, at der er nok at se til. Som altid er min bærbarecomputer min følgesvend og det betyder, at hvert frirum udnyttes til at arbejde med taler, oplæg, indlæg mm jeg skal have af hånden. Ellers vokser bunkerne simpelthen mod himlen. Må indrømme at jeg ser frem til at have min fødder solidt plantet i Danmark, resten af foråret, selv om oplevelserne og indtrykkene fra de rejser jeg har været på, har været mange og givet stof til omtanke og ideer til arbejdet på Borgen. Men kuffertlivet og rejseriet mellem København og mit hjem i Sønderborg er hårdt nok i sig selv.

Efter at have brugt påskeferien  med at slappe af langt væk fra Christiansborgs lange gange, er jeg tilbage på Borgen til hvad der må kaldes et IT mæssigt kaos, fordi folketingets IT systemer er lagt om. Hele påsken har Folketingets mail og itsystemer været nede, så første dag er gået med, at få læst alle de mails der blev væk i sidste uge og som langsomt dukker frem mellem spam, telefonbeskeder, der først kan aflyttes nu. Man bliver pludselig mindet om hvor afhængig man egentligt er af det skidt og hvor lidt man reelt kan lave af arbejde, når computeren er nede.

Men forhåbentligt kommer der snart styr på det og arbejdet kan fortsætte. I dag har jeg haft møde med Stig Langvad fra handicaporganisationerne i Danmark  og vi havde en rigtig god drøftelse, af de handicappedes forhold og de problemer der stadig er for personer med funktionsnedsættelser. I morgen, onsdag, står dagen på udvalgsmøder, møde med Henning Breinholdt fra socialrådgiverforeningen , hvor jeg håber vi kan få lejlighed til at drøfte sagsbehandlernes arbejde og den artikel, der i dag pryder forsiden på Politiken. Sagsbehandlerne bruger i dag 20% af deres tid på møder, 43% på papirarbejde og kun 15% på kontakt til personer, der har behov for hjælp. Det er klart, at det alt for lidt og noget, der skal ændres. Her har kommunerne et meget stort ansvar, hvis det kommunale selvstyre skal give mening For det er en kommunal opgave at sikre en ordentlig sagsbehandling på det sociale område og ordentlige forhold for medarbejderne.Onsdag aften står den på et aftenmøde i Venstres Europaudvalg, med Søren Gade, så det bliver nok en af de lange dage.

Torsdag skal jeg i folketingssalen med 2 lovforslag . Det er tredjebehandlinger som vi har anden behandlet tirsdag. Det ene er på socialområdet hvor vi giver narkomaner frit valg mellem behandlingsilbug og et lovforslag om ophavsret som falder under medieområdet. Forslaget støtter om om den store indsats vi gør for at gøre DRs arkiver tilgængelige for alle danskere, så man kan se gamle klip, film mm. Det kræver en ændring af ophavsretsloven. DR Bonanza vil forhåbentlig været en gevinst for licensbetalerne og at arkiv for den nysgerrige. Det er jo i princippet programmer vi allerede har betalt for en gang. Det er altid sjovt at  være i salen med lovforslag , der ændrer samfundet. Og selv om meget i salen er form og det er i udvalgene, at ændringer  og diskussioner kommer, så er det altid noget særligt at stå på talerstolen i Folketingssalen.

For en enkelt gangs skyld, er der samråd i socialudvalget på fredag. Emnet er social ulighed, en debat jeg ser meget frem til. Jeg tror ikke på at alle sociale problemstillinger løses med flere penge, men vi har idag en kulturel og social ulighed, vi skal have bekæmpet, med mange andre midler, end blot de økonomiske. Efter samrådet  et par møder. 

Vi har i Venstre valgt at fortsætte med Venstre TV, som var en kæmpe succes under folketingsvalget. 

I dag har jeg været i Venstre TV og kommenteret på den aktuelle debat, om sagsbehandlingstider i kommunerne.

Du kan se klippet ved at trykke på dette link:  http://www.venstre.dk/index.php?auto_cat=16&aktuelObjId=325

Den forgangne uge blev for mit vedkommende tilbragt i Mali med Udenrigsudvalget. 5 hektiske dag og nattesøvn i et fly frem og tilbage. Store oplevelser i det kæmpe land som er nyt dansk programsamarbejdsland. Det var tæt på, at jeg ikke nåede afsted, da medieområdet pludselig blev en del af finanslovsdebatten og bølgerne gik højt omkring en mulig omlægning af medielicensen. Jeg vil sige, at det er en af de forhandlinger, hvor jeg ikke sov dårligere om natten af, at medieforligskredsen ikke kunne nå til enighed for en frameldeordning er en problematisk måde at organisere licensen på.

Finansloven kom dog i hus med støtte fra Ny Alliance og DF og statens husholdningsbudget er trods behov for opstramninger i en dansk økonomi, der risikerer ophedning pga bla lønpres mm en meget udgiftstung finanslov, der giver plads til en større vækst i den offentlige sektor og velfærdsydelser, end vi så under Nyrupregeringerne. Der er i høj grad gået inflation i udgifterne. Massive uddannelsesinvesteringer, en styrkelse af politiet og mange andre elementer bonner ud på udgiftssiden.

Men den forgangne uge vil jeg mere huske som en uge, hvor Villy Søvndal blev et får i ulveklæder og brølede af de fordummede mørkemænd. Dejligt, at SF har skiftet Hallalhippie attituden ud med en reel vilje til at diskutere integrations og demokratiproblemer.

Villys hamskifte er da også blevet belønnet med det samme og nu kan vi kun håbe, at det ikke var en one-day-make-over. Men reelt er udtryk for et nyt SF. Ellers vil det være som at sætte ræven til at vogte gæs.

Den kommende uge bliver “kort” for torsdag og fredag er der KLs delegeretmøde i Ålborg, hvor mange af Folketingets medlemmer også deltager. Men programmet er mandag, tirsdag og onsdag pakket til bristepunktet og møder. Onsdagen rundes af med generalforsamling i venstre Sønderborg, hvor jeg forhåbentligt skal genvælges som folketingskandidat for Venstre. Inden er turen gået til kunstforeningen Rasmus i Tønder, Møde i Nordborg, og en række udvalgsmøder og møder med interesseorganisationer på socialområdet. Jeg føler næsten jeg mangler 2 dage til at nå det hele. Bunkerne venter helt sikkert også på kontoret.

Indlæg i bladet Foodculture, uge 10

Man skal da være et skarn, hvis man ikke misundte alle da landmænd, der hverdag tilbringer timer i selskab med alle de mange kvinder dansk landbrug har. Dansk landbrug vrimler med kvinder. Hver dag kagles, kælves og kværnes der. Den ene stald efter den anden. Piger på stribe. Nogle af verdens præmiemalkekøer, verdens mest farende søer og høns der lægger æg på stribe.

Enhver børnehavepædagog må da blive grøn af misundelse over alle de kyllinger, der skal nurses og smågrise, der skal passes. Mændenes rolle er i landbrugets verden reduceret til sæd på pose, vejrhaner på tagets top og 25 præmietyre, der leverer gener til hele bestanden. Ingen Viagra her. De små tyrekalve går ofte et barsk og kort liv i møde, når det konstateres, at deres malke-kromosom mangler og vejen til slagtehuset er kort.

Muligvis er det alle disse mange kvindelige vibrationer og hormoner, som gør, at danske landmænd bare må have ét sted, hvor de er fri for kvinder. Derfor kan man da heller ikke fortænke, at alle landbrugets organisationer og top befolkes af rene X kromosomer. Staldbygningerne må da rumme nok ligestilling for hele organisationen.

I sidste uge holdt den amerikanske professor og økonom Richard Florida et foredrag i Danmark. I hans optik vil de manglende kvinder på poster i dansk landbrug være udtryk for tabt talent. I økonomisk vækstteori handler ligestilling ikke om millimeter demokrati, men om at udnytte alle talenter og ressourcer. Udnyt dog potentialet!

En årlig tilbagevendende begivenhed er finanslovsforhandlingerne, som normalt ligger i slutningen af året. Men sidste års novembervalg, har udskudt nationens husholdningsbudget, så i sidste uge blev det til mange turer på tværs af landet, da jeg også havde flere foredrag i det jyske samtidig med at der skulle forhandles på medieområdet. Det blev til mange kilometer på tværs af landet.

I denne uge er der mødefri uge i Folketinget. Det bruger mange udvalg til at tage på studieture til udlandet. Jeg skal med udenrigsudvalget til Mali, for at se på danske udviklingsprojekter. Afrika har altid ligget mit hjerte nær og jeg skal derned igen senere på foråret. Mali er en del af Sahel landene, som ligger i udkanten af Saharas Ørken. Det gør at der er meget varmt i området, ofte 40-45 grader i skyggen, og Sahara ørkenens vinde gør det ikke bedre. Derfor er vandforsyning særdeles vigtig for befolkningen og netop derfor skal vi også ud og se et vandværk som vi fra dansk side opførte i 1990’erne. Tirsdag skal vi ud og se på landbrugsprojekter og ud til byen Mopti, hvor vi fra dansk side skal til at oprette nye projekter. Som folkevalgt politiker føler jeg også en pligt til at komme ud og se disse projekter, hvor vi med egne øjne kan se hvordan støtten virker. Det giver en meget bedre indgangsvinkel, for at kunne tage stilling til nye projekter.

Vi skal naturligvis også besøge den danske ambassade, og have en dialog med ambassadøren om hvordan hun ser situationen, i Mali. Det bliver til rigtig mange møder på sådan en tur. Men de er vigtige, både for at forstå deres situation og behov. Samtidig giver det os en mulighed for at have en dialog med dem, ansigt til ansigt. På den måde bliver det også nemmere at sende nogle klare signaler på områder som vi prioriterer fra dansk side.

Når jeg kommer hjem igen, er jeg sikker på at mailboksen er overfyldt og stakkene af udvalgsdokumenter og andre papirer er fordoblet, sådan er det. Men det er også nødvendigt at vi politikere bevæger os uden for den osteklokke, Christiansborg en gang imellem kan blive til.