Vi har noget til fælles

Ud over at vi sidder i Folketinget sammen og er medlem af samme parti, så har Statsministeren og jeg en ting mere til fælles. Vi kan begge lide at løbe. Jeg løber meget gerne, uanset om det er som slutningen på en travl arbejdsdag i København, eller en løbetur langs stierne ud til havet i Sønderborgområdet. Og hvad er det nu lige det har med politik at gøre? spørger  du nok dig selv ?
 
Jo, hvis bare vi fik en endnu større del af danskerne til at motionere en halv time om dagen, så ville vi være endnu sundere, sygefraværet ville være lavere, det ville gavne både det offentlige og private virksomheder. 
 
Det er en af effekterne på en sundere livsstil. Men jeg kan sagtens forstå at ikke alle har tid til at dyrke en halv times motion om dagen. Medmindre man gør som i byer som Odense, hvor man har haft særligt fokus på at det skulle være nemt og sikkert at cykle i byen . Det har medført at markant flere tager cyklen i stedet for bilen eller bussen, det gør at man kan få motion, uden at skulle bruge den halve time om eftermiddagen eller aften, som man hellere vil bruge på familien, lave god mad eller andre fornøjelige ting. 
 
Som politikere skal vi hele tiden tænke i nye baner og tænke over hvordan vi kan udnytte hverdagens rum mest effektivt, at bevidst tænke i helheder, som man har gjort det i Odense, så kan alle danskere nemlig komme til at motionere en halv time om dagen, til glæde for os alle.

3 kommentarer til “Vi har noget til fælles

  1. Yes, motion er godt, også for de voksne, det er dog ikke alle som har mulighed for at cykle til og fra arbejde, tilbagelægger selv knap 800 km om ugen på de jyske veje 🙂

  2. Kære Ellen Trane Nørby

    Hermed sender jeg mine tanker om forskellige emner af betydning for kvinder, som jeg håber du vil lytte til og tænke over i forbindelse med dit politiske arbejde.

    Barselstvang eller frit valg?

    Skal alle mænd tvinges til at holde tre måneders barsel, når de får børn? Det er der nogen der vil, og det kommer til at koste skatteyderne enorme summer, hvis VI skal betale lønnen, hver gang en direktør skal på barsel, for meningen er jo, at de tre måneder skal være med fuld løn.

    Mænds barsel skal naturligvis være på første klasse, imens mange kvinder må klare sig på barselsdagpenge eller med slet ingenting!

    DET kalder man ligestilling! De familier, som IKKE har en far, eller som ikke har en far, som kan og vil påtage sig barselen, får ingenting til gengæld. Er DET ligestilling?

    Jeg mener at man skulle stoppe en kende og lige lade den nyligt indførte barselsfond virke. Mange overenskomster har og flere får i fremtiden flere og flere uger, som giver mænd ret til fuld løn på forældreorlov og fædreorlov.

    Er manden højere lønnet end kvinden, vil hans dækning fra arbejdspladsen også være højere, når han holder orlov. Derfor vil mange familier ganske af sig selv vælge, at manden tager en større del af orloven.

    Der har i de senere år været en udvikling, hvor kvinder holder kortere barsel og mænd længere. Hvis man ønsker, at fædre skal tage mere barsel, så går udviklingen altså i den retning ganske af sig selv.

    Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten stillede i januar 2006 et forslag i Folketinget, som ville nedskære kvinders mulighed for barselsdagpenge fra de nuværende maksimale 46 uger (10.5 måneder) til 36 uger (9 måneder og 1 uge).

    Forslaget (om tvungen øremærket barsel til fædre) fik ikke tilslutning fra de borgerlige partier og blev derfor ikke gennemført.

    Men det står fortsat højt på listen hos de pågældende partier, selv om alle stort set tier om det her i valgkampen. Det ser jo ikke så godt ud, at man foregiver at gå ind for øget velfærd, og så i virkeligheden vil lave nedskæringer i forhold til mødre og børn!

    Da den borgerlige regering kom til, blev den samlede barselsorlov, en familie kan få, fordoblet fra et halvt til et helt år.

    Mulighederne for forældreorlov på et år per barn, som indførtes under Nyrup-regeringen, blev afskaffet. Denne form for velfærdsforbedringer er ikke på programmet hos nogen, heller ikke Socialdemokraterne. Hvilket nok skal ses i forhold til den lave arbejdsløshed, som ikke lige nu kalder på genindførelse af denne orlov.

    Men uanset arbejdsmarkedets behov, så er en direkte nedskæring af en mors mulighed for barsel, ikke rimelig. Der SKAL være plads til, at en kvinde skal kunne få det pusterum fra arbejdslivet, at hun kan være ved sit lille barn, så længe hun ammer det og at der herefter også er en overgangsperiode af hensyn til både mor og barn.

    En rolig barselstid giver et roligt barn, som lettere undgår stress, koncentrationsbesvær og hyperaktivitet, som ellers rammer mange børn i dag. Også kvinderne selv har brug for en ordentlig barselshvile. Ikke mindst i lyset af, at danske kvinder har den laveste levealder i hele Europa.

    Lang tids amning gavner barnets hjerne, hvilket der er brug for, når man lever i et kompliceret videnssamfund som vores.

    Alle børn, som lider af iltmangel under fødslen, burde die så meget og så længe som overhovedet muligt. Det kunne kompensere for mange lettere og sværere hjerneskader, hvis der blev oplyst mere om det. En god omsorg før, under og efter fødslen fra samfundets side kan spare os for mange omkostninger i fremtiden, fordi det forebygger mange af de problemer, barnet kan få og som påvirker det igennem hele livet.

    I halvfemserne kunne ti uger af barselsorloven deles imellem forældrene. I dag er det 32 uger. Men gennemføres forslaget fra S, SF, R og Ø, kommer dette tal ned på 22 uger således at fleksibiliteten i den nuværende ordning går tabt.

    Men da deres forslag har stor social slagside, må man forvente en lang række undtagelsesbestemmelser. Dette vil igen give mere bureaukrati og ramme personer i bunden af samfundet, når det bliver nødvendigt med et nøje kendskab til lovgivningen, hvis man skal have det, man har ret til.

    Fædres mulighed for at være hjemme ved det lille barn er blevet betydeligt forbedret i Anders Fogh Rasmussens regeringstid og fædre benytter også i stigende grad deres orlovsmuligheder. Mødres brug af orlov er faldet i de sidste par år, men ligger højere end i Nyrup-regeringens tid.

    Mange velfærdsrettigheder, som især har betydning for mødre og børn, har vi fået under borgerlige regeringer. Det gælder børnecheck, frit skolevalg og frit sygehusvalg, som giver kvinder mulighed for selv at vælge, hvor de vil føde deres børn.

    Enkle ubureaukratiske ordninger er til gavn for mennesker i bunden af samfundet, som ikke kender deres rettigheder så godt og mister ydelser, hvis der skal ansøges specielt om at få dem.

    Derfor ville en beskæring af børnechecken til ”de rige”, som til tider foreslås, ikke være nogen god ide.

    Jeg håber at de borgerlige partier vil stå vagt om børnechecken og den nuværende gode og fleksible barselsordning uanset, hvordan mandaterne fordeler sig efter valget.

    Og jeg håber at de andre partier vil besinde sig og indse, at det nuværende lov om barselsorlov, vi har her i Danmark, er den bedste, der findes i hele Norden og derfor bør bevares og gerne udbygges således, at de mange forældre, som i dag står uden indkomst, når barnet er ti og en halv måned gammelt, får noget at leve af indtil de kan få en plads i vuggestue eller dagpleje til deres barn.
    Og så håber jeg at det kommende Folketing vil gøre noget for at stoppe pornoen på tv til de mennesker, som ikke selv har bedt om at få den. Det sted i samfundet, hvor ligestillingen halter mest, er i medierne, hvortil kvinders adgang i høj grad er bestemt og kontrolleret af mænd. Det er den kulturelle undertrykkelse af kvinder, som befordrer megen fysisk og psykisk vold imod kvinder.

    Dette er et forsømt område, som jeg håber at det kommende Folketing vil gøre noget ved ligesom jeg håber, at man vil sætte ind imod prostitutionsindustrien, handelen med kvinder og de slaveforhold, de lever under samt giver voldsramte kvinder ret til gratis advokat og psykologhjælp så længe, de behøver det for voldsudøverens regning.

    Der bør også være døgnåbne krisecentre i alle regioner, som har pligt til at huse enhver kvinde og hendes børn, som henvender sig, i mindst et døgn. Der må aldrig mere opstå situationer, hvor en kvinde afvises i døren til et krisecenter og senere findes myrdet.

    En 19-årig kvinde er lige nu fundet torteret og lemlæstet efter indespærring og mange måneders grov vold fra en kæreste. Det bør mane til handling i et Folketing, hvor flere af partilederne i dag er kvinder.

    PS
    Jeg kan ikke længere finde oppositionens forslag om nedskæring af kvinders barsel fra januar 2006 på Socialdemokraternes hjemmeside, hvilket giver håb om, at en ny politik kan være på vej hos Socialdemokraterne. Sociale nedskæringer imod sårbare grupper i samfundet klæder dem heller ikke, så man kan kun glæde sig over dette.

    Enhedslistens Johanne Schmidt-Jensen holder derimod i JP fast i den øremærkede barsel og lader ikke til at have forstået, at det rammer arbejdsløse og andre grupper udenfor arbejdsmarkedet meget hårdt. Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre er ligeledes hårdnakket her, hvilket også gælder flere fremtrædende SF-ere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *