Spørg befolkningen – om det der batter!

”Lad os få den afstemning” hedder det på plakater over hele landet flankeret af Hanne Dahls nydelige kontrafej. Som altid er anbefalingen fra Junibevægelsen lige så forudsigelig som amen i kirken. Junibevægelsen siger nej og det lang tid inden stats- og regeringscheferne natten til fredag enedes om teksten til den nye reformtraktat.

Men en isoleret afstemning om traktaten giver ikke mening. Det hjælper os ikke meget, hvis vi med et ja til reformtraktaten yder vort bidrag til et mere åbent, demokratisk og handlekraftigt EU,  så længe Danmark selv står forpjusket på sidelinen og blafrer med vore forbehold.

Den debat tør Junibevægelsen øjensynligt ikke tage. Her handler det om negativ EU retorik og kritik fremfor en stillingtagen til det der reelt er Danmarks største problem i relation til udviklingen i EU – nemlig vores forbehold.

Forbeholdene strider mod vitale danske politiske, økonomiske og menneskelige interesser. Med Euro-forbeholdet har vi sat os uden for indflydelse på den monetære politik. Forsvarsforbeholdet betyder, at vi ikke kan deltage i fredsbevarende operationer på fx Balkan og andre brændpunkter.

Samtidig medfører den ny traktat, der efter planen træder i kraft om 14 måneder, at vore problemer på det retlige område bliver dramatisk forværret. Danmark deltager i dag fuld ud i EU’s politi- og strafferetlige samarbejde på mellemstatsligt niveau. Men når traktaten træder i kraft, bliver samarbejdet overstatsligt og det aktiverer forbeholdet. I praksis vil det betyde, at Danmark bliver koblet af kampen mod menneskehandel, internationale kriminalitet og terror.

Forbeholdene skaber generelt usikkerhed om vor tilknytning til det europæiske samarbejde. Udover deres konkrete skadevirkninger for danske interesser, betyder de, at den danske Europadebat efterhånden er blevet en skyttegravskrig, en ja-nej debat – i stedet for at handle om, hvorledes det europæiske samarbejde bør udvikle sig og hvad vi vil med Danmark i Europa.

EU’s nye reformtraktat har flere positive elementer fra den forfatningstraktat, som inden nej’erne i Holland og Frankrig blev forkastet, men der er også meget store dele, der er taget ud. Juridisk er det stadig uvist, om der med den nye reform-traktat afgives suverænitet. Men selvfølgelig er det også en politisk overvejelse om befolkningen skal spørges, når vi med en traktaten skaber et nyt grundlag for Europas fremtid. Men skal der afholdes en afstemning, så bør det absolut være om Danmarks fulde og entydige engagement i EU, ikke om en flig af det.

Derfor er en samlet afstemning om reformtraktat og forbehold en mulighed for, at vi en gang for alle får gjort rent bord. Hvis en sådan afstemning betyder, at vi herefter fuldt og helhjertet tilslutter os det europæiske samarbejde, vil  EU fremover kunne indgå som en integrerende del af vores politiske debat. Så hvis vi spørger befolkningen skal det være om det der batter. Vores forhold til EU. Ikke om  en række teknikaliteter og justeringer, det har vi et repræsentativt demokrati til.
Af Ellen Trane Nørby og Erik Boel. Europabevægelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *