Slut med Tankestop

Så sluttede tænkepausen, EU´s statsledere har med reformtraktaten igen sat Europa i gear og vi kan igen komme fremad. Men, for Danmarks vedkommende er håndbremsen stadig trukket, om ikke helt, så halvt, for vores forbehold tvinger os til at holde igen. Aldrig har det virket så absurd, EU kommer til at beskæftige sig med emner som terrorbekæmpelse og kampen mod kvindehandel, mere end nogensinde før, imidlertid sidder vi bare og kigger på. 

 

Hvis da bare venstrefløjen havde lyst til at arbejde konstruktivt med, i stedet for konstant at råbe folkeafstemning om reformtraktaten, selvom justitsministeriets jurister ikke engang har haft mulighed for at nærlæse reformtraktaten endnu, kunne der for alvor skabes et stærk tværpolitisk samarbejde, der kunne vælte forbeholdene. Det ku’ være så godt, fristes man til at sende tilbage til SF. Mens det på den ene side er en fed fornemmelse at EU endeligt er kommet videre, så er det verdens fladeste fornemmelse at venstrefløjen fortsætter med snæversynede holdninger og indenrigspolitisk taktiks spil, i stedet for at komme med på vognen og gøre Danmark til en aktiv Europæisk medspiller 

 

Venstrefløjens optræden skal dog ikke ødelægge glæden af at vi nu, efter mere end 2 års tankestop, igen kan komme i gang med at lave reformer. For det trænger vi til, vi skal have servicedirektivet i gang og gerne udvidet, så det ikke kun er varer vi konkurrere på i EU, men også viden. Vi skal have flere reformer af landbrugsstøtten og mange andre områder. Alt sammen noget den nye reformtraktat vil bidrage med kommer i gang. Det folkevalgte Europaparlament har fået styrket sin indflydelse, det betyder at det bliver lettere at laver reformer af det europæiske samarbejde, og at borgerne i højere grad kommer i centrum. Parlamentet er ikke længere et Mickey Mouse parlament, men en politisk institution som laver lovgivning der har indflydelse på vores dagligdag, dermed har vi som borgere i EU direkte indflydelse på EU’s beslutninger på en langt mere gennemskuelig måde en tidligere..

Indlægget er skrevet som næstformand for den danske Europabevægelse sammen med Jens Kristian Lütken, der er forretningsmedlem i den danske europabevægelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *