Crash 8

Så måtte SAS igen mavelande med deres Dash 8 fly. Troværdigheden har fået en mavepuster og det er utroliget, at der skulle 3 sikkerhedslandinger til inden SAS sagde stop.

Det er passagernes og medarbejdernes sikkerhed vi taler om og det er i høj grad SAS’ troværdighed.

I sidste uge fløj jeg med Crash 8 flyene til Berlin til en stor europæisk konference. Det var før valgkampen blev fløjtet i gang og der stod reformtraktat og EUs fremtid på min dagsorden.

Der var personer med flyet, der med deres mobil tlf tog billeder af landingshjulene og dengang var det med en blanding af irration på SAS og et træk på smilebåndet, at jeg iagttog fingrene der pegede ud mod landingshjulene.

Nu har sas så endelig trukket Crash 8 flyene ud. Og tak for det!

 

3 kommentarer til “Crash 8

  1. Jamen så har Ellen da meldt sig som populistisk SAS basher – det var da utroligt skuffende – er du så nervøs for Folketingsvalget, at dine ambitioner er ved at ændre sig i retning af blive frit svævende og løst hængende kommentator i pressen? – så er jeg da ret overrasket – eller hvad er den dybere hensigt med indlægget?

    Har I fået repareret skinnebruddet nede ved Gråsten? Hvordan har du det med at køre med DSB i Jylland?

    Såfremt den daglige drift af SAS virkelig var folketingspolitikernes ansvar tør man da ikke tænke til ende, hvordan det ville ende.

  2. Kære Philip,

    Mine blog kommenterer løbende ting der sker i samfundet og valgkampen. Det handler ikke om at jeg er bange for at flyve med SAS men om at det er vigtigt, at SAS, der er dansk ejet har et troværdigt Brand, så folk ikke bliver utrygge ved SAS. Og i sidste ende er det Trafikministeren, der skal stå til ansvar for SAS. Ikke for det daglige ansvar, men for det overordnede.

    Det samme gælder i høj grad DSB, hvor sommerens mange forsinkelser var med til at skabe masseflugt fra toget over i biler mm. Og det styrker bestemt ikke den offentlige transport i Danmark.

    ligesom politik, så handler det om troværdighed og det var egentligt min pointe.

  3. Det undrer mig i denne sag, at SAS er løbet ind i så massive problemer med en flytype, som der er solgt 140 styk af og hvor Bombardier har ordrer på at komme op på i alt 215 styk.

    Der er næppe grund til at tro at SAS har fået “2. sortering” og hertil er jeg enig i Ellens synspunkt om troværdighed:
    SAS ledelsen er ikke troværdig, hverken med hensyn til vedligeholdelse af Dash 8 og med hensyn til deres valg om nu at fravælge Dash 8. SAS er åbenbart ikke i stand til at operere succesfuldt med Dash 8, og hvorfor skulle de så være bedre med andre flytyper? … andre selskaber kan jo godt operere med Dash 8 uden at løbe ind i en stime af problemer.
    Og hvor er luftfartsmyndighederne henne? … har de sikret sig (og alle os andre) at SAS har gjort alt efter bogen, og derfor taler sandt når de giver Bombardier hele skylden for alle deres uheld.

    Mvh. Svend

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *