Ja til mere skat!

Læserbrev bragt i Jyllandsposten. Indlægget er skrevet sammen med Jakob Lignell, Cand.Oecon.

 Lad os give danskerne det de gerne vil have. Muligheden for at betale mere i skat.  I de seneste dage har der igen været en debat omkring danskernes villighed til at betale skat. Det siges, at danskerne gerne vil betale mere i skat, hvis pengene går til øget velfærd. Det er en tilbagevendende debat.

Ofte bliver der sat spørgsmålstegn ved gyldigheden af den form for undersøgelse, måske med rette, men alt andet lige, er der åbenbart en del danskere som efterspørger mere skat, uden umiddelbart at kunne få lov til at betale det. Det er en synd og skam, for det er jo dem med de bredeste skuldre, der skal bære det tungeste læs, og disse bredskuldrede danskere der beredvilligt stiller sig til rådighed, skulle jo nødigt udvandre i frustration over at velfærds-Danmark ikke imødeser deres offervilligehed.  

Derfor vil vi gerne foreslå, at der oprettes et felt på danskernes selvangivelser til frivilling indbetaling af ekstra skat til velfærdsDanmark. Efter afkrydsningsfeltet oprettes et beløbsfelt, hvor man kan angive hvor meget ekstra skat man vil betale. Det er en nem tilpasning af selvangivelserne, der åbenbart er et stærkt behov for.      

Du kan her på min hjemmeside tilkendegive din holdning til mere skat ved at deltage i afstemningen.

2 kommentarer til “Ja til mere skat!

  1. Når man læser de undersøgelser, der viser at danskerne gerne vil betale mere skat, skal man også mentalt korrigere for, at der findes en meget stor gruppe af danskere, der modtager mere fra det offentlige end de betaler i skat og afgifter.

    For dem vil det være ønskværdigt at skatten bliver sat op, da der så vil være flere penge til at betale deres indkomster.

  2. Interessant kommentar

    En anden vinkel er hele den diskussion vi pt har og højere lønninger til mange grupper i den sociale sektor. Her er fokus kun på den direkte løn og ikke på det faktum, at en skattesænkning netop også er en netto-løn-gevinst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *