Ellen Trane Nørby

Beslutningen om at bruge en del af millionoverskuddet på idræt og kultur efter salget af Esenet, er ganske enkelt en genistreg uden lige. De mange millioner, der investeres kommer den brede befolkning til gode i og omkring Esbjerg.

I Esbjerg vælger man at investere pengene frem for at sætte dem på driftskontoen. Det vil klart være med til at løfte Esbjerg og det er et godt eksempel som andre kommuner forhåbentligt vil overveje. Det er fortid at skulle tage til København for at få de store oplevelser. Efterhånden er det alle andre steder end hovedstaden, man skal hen for at stille den kulturelle sult. Og hvor er det da befriende at det kulturelle Danmark blomstrer over hele landet.

I et moderne velfærdssamfund er der ingen tvivl om at en god kultur- og idrætspolitik er med til at skabe attraktive områder for bosættelse. Når investeringerne som i Esbjerg tænkes sammen med erhvervspolitikken kan vi for alvor tale om at der skabes en synergi hvor lokalsamfundet løfter i flok. En sådan satsning er ikke en udgift, men en investering til gavn for alle.

I Esbjerg tager man affære, og løfter sig op på et niveau – hvor de fleste byer gerne vil være. Der investeres i idrætsparken, færdiggørelse af stadion, ny multiarena og svømmestadion. Investeringerne sikre også penge, engagement og opbakning fra private sponsorer, hvilket i stor grad er med til at løfte projekterne. Det er i høj grad et eksempel på en godt offentligt-privat partnerskab på kultur-erhvervsområdet.

Fra salget er der stadig en pose penge, som byrådet regner med at investere i andre store ekstraordinære projekter – projekter der er kendetegnet ved gavne en stor gruppe mennesker, sætte Esbjerg på landkortet og give et løft, der ellers ikke havde været muligt.

Tillykke til Esbjerg og omegn, god fornøjelse med de mange oplevelser – som investeringerne fører med sig.

Indlægget er skrevet sammen med Jakob Lose – medlem af byrådet og kulturudvalget for Venstre i Esbjerg kommune

Svar på læserbrevsangreb fra Elsebeth Gerner Nielsen 

Elsebeth Gerner Nielsen glemmer at se hvad der sker i hendes egen baghave, når hun i sit læserbrev skriver, at politikerne på Christiansborg glemmer at alle danskere har behov for oplevelser og et frodigt kulturliv, men at det kun er storbyboerne der har adgang til det.

Det er jo ikke rigtigt at der ikke findes et frodigt kulturliv andre steder end i København. Blandt andet kan man jo se det ene store navn efter det andet, vælger at give koncert i Jylland fremfor København. At man ikke kan tilbyde opera, ballet mm. i alles baghaver, det har jo sine forklaringer.

Helt konkret beskylder EGN regeringen for at vi ikke hjælper de små biografer landet over. I forbindelse med filmaftalen sikrede vi, at er blev nedsat en følgegruppe af biograffolk som skulle komme med anbefalinger til konkrete initiativer. Når arbejdsgrupper kommer med deres anbefalinger kigger vi på det, for vi ønsker en kvalificeret debat fremfor hovsaløsninger taget ud af sammenhængen.

De små biografer lever også et unikt liv som en del af aktive lokalsamfund og den opbakning er hele grundlaget for de små biografers eksistens og uden den støtte kan man tage nok så mange initiativer fra Christiansborg, men det vil ikke batte.

Der er også mange steder, hvor kommunerne støtter op og det er jo netop basis for at der kan findes lokale løsninger over hele landet. Det er op til kommunerne hvordan de vælger at disponere over deres penge, og her er der eksempler på at kulturen ikke bliver glemt. Eksempelvis har man i Esbjerg valgt at bruge adskillige millioner på kulturinvesteringer, et overskud som der er kommet fra Esenet – som var en virksomhed ejet af kommunen  og sådan ser vi mange steder, at der satses på de kulturelle oplevelser. 

Elsebeth Gerner Nielsen negligerer de mange spændede kulturinitiativer, som findes i hele landet, når hun skriver, at der nærmest kun er kultur i hovedstaden. Jeg er sikker på, at fremtiden byder på endnu flere store oplevelser til danskerne i alle egne af landet.

Der er gået hest i den danske lovgivning. I denne uge skal Folketinget behandle en hestelov som er en detajeret lovgivning om hvordan en hest skal passes, hvor højt der skal være til loftet, hvor stort lysindfald i boksen og meget mere. Et flertal uden om regeringen ser også ud til at kræve, at der stilles krav om at man minimum skal have to heste, så den ikke føler sig ensom…

Og er det så ikke fint nok, for heste skal vel behandles ordentligt. Ja. Dyr skal behandles ordentligt, og heste er dyr, så hvordan kan det være, at der skal laves særlige regler for heste, når vi nu har en dyreværnslov, der skal sikre, at dyr behandles ordentligt.

Jeg nævner hesteloven fordi jeg mener, at det er en lovgivning, der er helt til hest. Det er detailregulering af værste skuffe og det er udtryk for at man i høj grad blander sig i områder, der burde ligge indenfor normal opførsel. Hesteloven er ikke enestående, den er blot et eksempel på at antallet af regler for hvordan vi skal leve vores liv, hvad vi må og ikke må vokser langt ud over det fornuftige, for ikke at sige det nødvendige.

Og hvem er det, der skal kontrollere, at der nu også er det rigtige lysindfald hos hesten og at den ikke føler sig ensom selv om den går sammen med en anden. tjo det er myndigheder og politi, som så skal bruges deres tid på det istedet for at kunne bruge det til at opklare forbrydelser eller slå ned på den håndfuld hesteejere, der allerede i dag overtræder loven og behandler deres heste dårligt.

Desværre er vi nået dertil, hvor vi for at sikre os mod de som allerede i dag er på kan med loven nu laver detailjerede regler, som rammer alle. Og stakkels den hest, som er blevet forfangen og syg pga af for meget grønt græs, at den nu bryder loven, hvis den ikke står på græs, for lovens bogstav er, at hesten altid skal have adgang til græs…. 

“En fast, men fair udlændingepolitik” var en af hjørnestenene, da vælgerne stemte Fogh regeringen til magten både i 2001 og 2005. Vi husker vel alle stadigt, hvordan Fogh-regeringen i 2001 blev mødt med kritiske ryster. I dag er der bred opbakning fra bl.a. Socialdemokraterne om udlændingepolitikken.

Pressemeddelelse 18. maj 2007

- Skattestoppet er VK regeringens største succes, det har givet danskerne en tryghed for deres økonomi og endvidere har vi foretaget en reel sænkning af skatten, det synes vi er værd at fejre. Udtaler Ellen Trane Nørby, MF og kulturpolitisk ordfører for Venstre

Det er med stor glæde at Venstre i Sønderborg kommune lørdag d. 19. maj på gågaden i Sønderborg vil markere at samtlige skatter og afgifter har holdt sig i ro i 2000 dage. Dermed er der sket et opgør med den socialdemokratiske tankegang om at man blot hævede skatterne når man manglede penge og aldrig overvejede at prioritere.

- Den skattepolitik vi fører betyder også at borgerne i Sønderborg siden 2001 har haft 360 mio. kr. mere til rådighed, det svarer til en typisk faglært familie har 22.000 kr. mere til rådighed i 2007. Pengene har det bedst i borgernes lommer, derfor har skattestoppet og sænkningen været en succes. Slutter Ellen Trane Nørby

Der er mange man kan ønske tillykke i disse dage. Khader, Seeberg og Samuelsen og den ny alliance som uden tvivl vil skabe mere uforudsigelighed i dansk politik. Og velkommen til dem.

Men det er nu ikke dem, der flages for i dag den 9. maj. I mindst 45 af landets 98 kommuner vejrer det blå og gulstjernede EU flag i anledning af Europadagen. Og tillykke med det. For med Europadagen markerer vi, at vi er europæere ved siden af at være danske. Jeg synes det er fedt og opløftende at se, at den forskrækkelse der tidligere har været overfor at hejse det europæiske flag i dag er på tilbagetog.

Og hvor er det en forældet måde at anskue de udfordringer som samfundet står overfor, hvis man blindt tror på at nationalstaten er den eneste garant for fremtidens velstand og der hvor beslutningerne skal træffes. Vi lever i en globaliseret verden, hvor kapital, varer, informationer og mennesker krydser grænserne med en hastighed som vi ikke tidligere har set. Derfor er et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde den eneste måde at sikre, at vi er med til at træffe fælles beslutninger istedet for at blive løbet over ende.

En fælles europæisk miljø- og energipolitik vil være med til at sikre, at vors børn og børnebørn også kan indånde den friske luft og drikke af grundvandet, fordi vand og luft også krydser grænser og det ikke er nok at sikre stramme regler herhjemme, hvis naboen er ligeglad. En stærk energipolitik, der sikrer, at vi ikke er afhængige af olie fra Mellemøsten eller gas fra Rusland, en aktiv udenrig og sikkerhedspolitik, som sætter europæiske værdier og danske standarder for demokrati højt på den globale dagsorden. Og jeg kunne blive ved.

Så tillykke med Europadagen og hvor er det skønt at se det blå flag vejre fra toppen af flagstængerne i mindst 45 af landets kommuner.

Diskussionen om Europaparlamentets to mødesteder – Bruxelles og Strassbourg – har altid været genstand for en heftig debat. Og det med god grund.

Spørger man mig, så giver rejsecirkusset mellem de to byer ingen mening. Det er istedet med til at give et negativt billede af et EU, der bruger mere tid på at flytte frem om tilbage end udnytte ressourcerne effektivt. En beskyldning, der nok klinger godt i modstandernes øre, men bestemt ikke er refærdig overfor de mange Europaparlamentarikere, der om muligt ønsker denne ordning mere hen hvor peberet gro end os, der betragter det fra sidelinjen. Derfor bør EU parlamentarikerne også få alt mulig støtte i deres bestræbelser på at kunne arbejde ét, ikke to steder.

Sidste år var vi mange, der var med til at samle mere end 1 million underskrifter ind fra borgere i EU for at få kommissionen til at reagere. Nu viser beregninger, at flytteriet ikke bare koster mange økonomiske ressourcer, men også giver en udledning på 20.268 ton co2 årligt. Det svarer til 13.000 returflyvninger mellem London og New York. Så flytteriet er også et væsentligt bidrag til klimapåvirkningerne. Det synes paradoksalt set i lyset af, at EU ønsker at være verdens mest miljøbevidste region og at energipolitikken i dag står højt på den politiske dagsorden.

Særligt franskmændene har set det som et særligt historisk privillegium, at Parlamentet var forankret i Strassbourg, ikke bare formelt, men også reelt. Og de mange forsøg  på at ændre det har allerede en gang ledt frem til EU domstolen. Europaparlamentes to mødesteder er nemlig beskrevet i EU traktaten og hvis det skal ændres, så kræver det enighed blandt samtlige lande i EU, herunder Frankring.

Nu hvor det franske præsidentvalg er afgjort kan vi så håbe, at der er kommet mere fornuft ind i Elysse palæet og at Sarkozy vil se en interesse i at være med til at sikre et EU hvor økonomisk fornuft og en sund energipolitik ikke bare sættes højt i valgtalerne, men også, når det kommer til handlingen.