Ellen Trane Nørby

Der foregår i disse dage et sært skuespil, hvor S og SlesviskParti forsøger at dække over besparelser på bibliotekerne i yderområderne ved at kalde det alt muligt andet. Men nedskæringer i åbningstiden er ikke harmonisering. Det er besparelser, og det er udtryk for en vanetænkning, som ikke skaber liv i kulturen og tilbud i hele kommunen, men det modsatte. 

Kommunalreformen giver en unik mulighed for at man tænker nyt og kreativt og finder bedre og anderledes løsninger på de udfordringer man står overfor. På biblioteksområdet ville det være langt mere perspektivrigt at tænke i to typer åbningstider på fremtidens biblioteker. Den brugerstyrede og den bibliotekarstyrede.

I ’bibliotekartiden’ kan man få den detaljerede rådgivning, mens den brugerstyrede vil give øvrige ansatte, ildsjæle og brugere i lokalområdet mulighed for at holde det lokale bibliotek åbent så længe de ønsker. Det giver mere liv i lokalområderne og det skaber kulturelle mødesteder hvor områdets brugere, i fællesskab sætter rammerne.

Et andet eksempel på at tænke nyt på biblioteksområdet er at koordinere madudbringningen til mange ældre med et tilbud fra biblioteket. ”Bogen ud med maden” er en ordning som fungerer godt i andre kommuner og det er en unik chance for at ældre og andre mindre mobile borgere også kan få glæde af bibliotekerne uden det koster en bondegård.

Hvor er det ærgerligt, at S og Slesviskparti ikke bruger kommunalreformen til at tænke nyt. Man dækker sig ind under at besparelserne på biblioteksområdet er sket i harmoniseringens hellige navn. Det er de ikke. Det er en besparelse efter opskriften: Vanetænkning!

Potentiel terrorist. Der står jeg så med min mascara, lipgloss og astmaspary i en plastikpose. Det samme gør rækkevis af andre ventende passagerer. Suk. Hvilken lykke at bo i Jylland og flere gange om ugen tage flyet frem og tilbage, tage bærbar ud, tømme min toiletpung i en handy plastikpose med selvluk, tage jakke, bælte hvad ved jeg af og lægge det i en af de mange bakker på samlebåndet. Alt sammen fordi jeg og mine medpassagerer er potentielt farlige og fordi man jo ikke ved, hvornår det næste masseødelæggelsesvåben kommer i libstick format.

Når man siger terrorsikring så er det som om en særlig dør åbner sig i den politiske beslutningsproces. For hvem vil ikke bekæmpe terror og undgå at uskyldige bliver ofre for fanatiske terroristers handlinger. Alle er imod terror. Men er modstanden det samme som en blind opbakning til alle mulige og umulige initiativer? Sådan virker det i USA og Europa i disse år. Efter 11 september og senest efter optrevlingen af den gruppe, der planlagde et angreb mod London Heatrow er sikkerhedsforanstaltningerne blevet strammet. Noget helt sikkert med god grund, men når vi netop taler plastikposerne, så virker det mere som beskæftigelsesterapi for lufthavnsansatte og en chikane for den frie bevægelighed.

Plastikposehelvede har irriteret mig fra da ét. Og det her indlæg har jeg villet skrive siden september hvor jeg første gang fik denne nye handy assercori af en toiletpung i plastik. Da jeg senest hørte, at det EU dokument, hvor plastikposerne er omtalt er så hemmelighedsstemplet, at selv MEPerne ikke har måttet se det, så bliver jeg ærligtalt meget bekymret for baggrunden for indførelsen af plastikposehelvede, for er det nu også en reel terrorsikring eller er det i bund og grund bare en måde hvorpå sikkerhedsfirmaerne kan tjene flere penge på vores alles ønske om at leve i en tryg og terrorfri verden.

Vi skal fejre, at EU fylder 50! For EU er ingen tilfældighed – og heller ikke nogen selvfølgelighed. EU er produktet af årtiers – århundredes – bloddryppende krige i Europa. Det stolte Europa, der var civilisationens vugge, blev også et rædslernes og krigenes verdensdel. Indtil fremsynede stats- og regeringschefer sammen skabte fundamentet til det EU, vi kender så godt i dag. For os som unge liberale politikere er det også med stolthed, at vi i søndags fejrede EU’s 50 årsdag. For nok har vi ikke selv oplevet alle årene, men historien står klart frem og fortæller om tider i krise og politikere, der turde tænke visionært og træffe beslutninger, som strakte sig positivt ud over deres egen tid.Ingen har om Venstre stået som garanter for at gøre Danmark aktivt internationalt. I mange omgange var Venstre meget alene om at gøre internationale udfordringer og problemstillinger til en del af den danske debat – og sikre, at Danmark også påtog sig at løfte et internationalt ansvar. Venstre har ikke bare været Danmarks liberale parti, men i den grad også Danmarks internationale parti. Knud Kristensen, Venstre-statsminister 1945-47, satte som den første partileder dansk NATO-medlemskab i 1948, mens andre endnu var fristede af neutraliteten.Tidl. Venstre-statsminister Erik Eriksen krævede som den første danske partileder i 1956 Danmark ind i EU, mens alle andre foretrak at køre på frihjul.

Thorkil Kristensen – Venstre-finansminister i to omgange – var som OECD’s første generalsekretær med til at skabe tætte internationale samarbejdsrelationer i efterkrigstidens Europa, lige som tidl. Venstre-minister Per Federspiel – “Modstandsbevægelsens finansminister” – en årrække var præsident for den parlamentariske forsamling under EU’s forgænger, Europarådet. Det blev tidl. stats- og udenrigsminister Poul Hartling (V) og Europaminister Poul Nyboe Andersen (V), der i 1970 forhandlede Danmarks tilslutning til EU på plads.Tidl. finansminister Henning Christophersen (V) stod som dansk EU-kommissær og næstformand for EU-Kommissionen 1985-95 både fadder til skabelsen af Det Indre Marked og indførelsen af den fælles mønt, Euro’en, som siden har været dynamoen for Europas vækst.

Og Uffe Ellemann-Jensen kom i sin tid som Venstre-formand og dansk udenrigsminister 1982-93 til at stå forrest i en række drabelige fodnote kampe mod hjemlige kræfter, som var på vej til at sætte Danmarks fulde medlemskab af EU og NATO over styr. Lige som Ellemann internationalt var førende talsmand for inddragelsen af de baltiske lande – og de øvrige nye demokratier i Østeuropa – i EU og NATO. Også de senere år har Venstre markeret sig stærkt trods som Danmarks Internationale parti. Udvidelsen af EU blev sikret ved det succesrige dansk EU-formandskab under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Europaminister Bertel Haarder (V) i 2002, hvor EU blev udvidet fra 15 til 25 medlemslande.Og netop Danmarks solide internationale engagement under liberale og borgerlige regeringer sikrer også, at Danmark frem over kan stå forrest for at bidrage til løsningen af internationle udfordringer. Som det bla. viste sig ved det netop overståede EU-topmøde, hvor hele EU på lange strækninger tilsluttede sig danske mål i energi- og klimapolitikken. Og som det endnu stærkere vil vise sig frem mod FN’s klimatopmøde i København i 2009.

I anledning af EU Romtraktatens 50 års fødselsdag maler venstres Europaudvalg i Sønderjylland lørdag den 23. marts Sønderborg blå.
 
Klokken 11 inviteres alle til fødselsdagsfest for EU på Rådhustorvet i Sønderborg.
 
Der er EU-fødselsdagskage og kaffe til alle og bandet – det på Tønder Festivallen berygtede og velbesøgte Painted Green – spiller irsk og dansk folkemusik og sætter gang i festen.
 
- Vi inviterer til folkefest for EU fordi det er vigtigt at fejre den fred, velstand og vækst som EU har skabt overalt i Europa. EUs grundlag Romtraktaten fylder 50 år og den anledning bruger vi til at markere, at EU ikke er noget man skal tage for givet men noget vi alle bør bakke op om sikre kommer til at fungere endnu bedre fremover. 

Der vil være rig lejlighed til at diskutere EU, lands og lokalpolitik, for såvel Venstres byrådsmedlemmer i Sønderborg, den lokale MFer Ellen Trane Nørby og engagerede medlemmer af Venstre Europaudvalg deltager i fødselsdagsfesten på Rådhustorvet i Sønderborg.

Mugabes regime i Zimbabwe må stå som en skamstøtte for hvordan en regering kan ødelægge alt for sin befolkning. Zimbabwe var tidligere et frodigt land – Afrikas kornkammer – nu er det en gold diktaturstat, hvor størstedelen af befolkningen lider under fødevaremangel, sygdomme og dårlig ledelse.

Man siger ofte, at befolkningen har fortjent de ledere de har valgt. Ingen har fortjent despoten Mugabe og de seneste valg har været præget af så meget svindel at jeg knap vil kalde det valg! 

Jeg har flere gange i internationale fora mødt flere af Zimbabwes oppositionspolitikere, der kæmper en brav kamp mod Mugabes regime. Prisen er høj. Flere er forsvundet gennem tiden og weekendens anslag mod 50 oppositionspolitikere, ikke mindst lederen Morgan Tsvangirai, der blev så gennembanket af politiet, at han har svævet mellem koma og liv.  

At Mugabe på den måde forsøger at komme sine modstandere til livs vidner blot om den brutalitet og ligegyldighed overfor mennesker som regimet i Harare bygger på.

Handlinger som disse må og skal fordømmes højlydt fra hele den demokratiske verden og fokus burde rettes endnu skapere på den nød som Zimbabwes befolkning lever i og det tyrani Mugabe udøver. 

Det var med stor forundring, at jeg læste Allan Niebuhr, MF (K) indlæg i JV 9/3. For det første fordrejer Niebuhr diskussionen totalt. For det andet ville det jo være meget lettere, hvis Niebuhr havde påvirket den konservative trafikminister så den aktuelle diskussion havde været overflødig.

Jeg arbejder i høj grad for bedre infrastruktur i Sønderjylland. Ikke at forglemme forbindelsen mellem øst og vest Sønderjylland, som i dag er helt uholdbar. I den aktuelle sag har jeg blot redeligt fremlagt de analyser og tal, som ligger til grund for, at den konservative trafikminister og partierne bag trafikaftalen for nuværende ikke finder, at der er det tilstrækkelige passagergrundlag for timedrift på strækningen Tinglev-Sønderborg. Målet må være at Alsions aktiviteter ændrer dette.

For Venstre er det vigtigt at få forbedret skinnenettet over hele landet, så vi undgår uregelmæssig togdrift og får mulighed for at øge togenes hastighed. Det er derfor regeringen sammen med RV og DF gav genopretningen af skinnenettet meget høj prioritet i den trafikaftale, de fire partier indgik sidste år. Det understregede vi så sent som i JV 3/3.

I Venstre ønsker vi at øge sporkapaciteten på den sønderjyske jernbane til dobbeltspor, så der skabes gode forbindelser til Tyskland og resten af Europa og bedre togforbindelser for brugerne.

Det var en aftale som den tidligere S-regering negligerede i midten af 90erne, og som vi nu igen tager seriøst. Og det er en prioritet som betyder meget for os i Venstre, fordi en god infrastruktur er vital for ethvert område. Vi kalder det veje til velfærd.

Desværre har den konservative trafikminister i et svar til Folketinget koblet dobbeltsporet i Sønderjylland sammen med Femern-forbindelsen. Det er jeg helt uenig i, for det er to forskellige projekter. Hvis Niebuhr er af samme opfattelse skulle han måske bruge sine kræfter på at overbevise sin partifælle trafikministeren frem for at skrive læserbreve mod mig. Så ville Sønderjylland stå bedre, og det ville være lettere at stå sammen om indsatsen.

På store billboards ses billeder af nøgne kvinder med ar, skrammer og blå mærker pakket i plastbakker med folie omkring og påhæftet en kilopris.

Et andet sted hænger en poster med en kvindekrop gennemhullet af kødkroge. Hun er hængt op som en anden marionetdukke. Hun hiver ikke selv i trådene til sin fremtid, står der på russisk. Kommer man tættere på kan man læse de mange historier om piger, som loves en gylden fremtid i vesten, men ender som tvangsprositueret i et andet land.

Fortællingen er hverken fiktiv eller enestående. Sidste år anslog det amerikanske State Department at 800.000 mennesker hvert år udsættes for menneskehandel globalt set.

Rigspolitiet antager, at der i Danmark findes 3000 udenlandske prostituerede, hvoraf størstedelen er handlet hertil. Kvindehandel er ikke et storbyfænomen. Det finder sted over hele landet. Slår man op i Ekstra Bladets massageannoncer er 45% reklamer for udenlandske kvinder. 5-7 af de faste reklamer er for bordeller tæt på grænsen.

Hvad er prisen på et menneske bør alle spørge sig selv her 200 år efter slaveriets afskaffelse?

8. marts fejres kvindernes internationale kampdag. Det er en dag, der god grund til at holde fast i. Der er stadig mange emner, der bør sættes fokus på, når det handler om kvinders muligheder og rettigheder. Et af de problemer, som bør prioriteres er kvindehandel.

Regeringen har netop lanceret en ny handlingsplan mod menneskehandel. 8.marts bør vi alle tage afstand til den menneskehandel, der i dag er den 3. største internationale kriminalitet kun overgået af våben og narko.

Det handler ikke om et hus længere. Intet ønske om selvstyrende ungdomshus, folkekøkken, ungdomsaktiviteter, musikscene eller teater og cirkusfællesskab kan på nogen forklare eller forsvare den vandalisme og det voldsorgie Danmark har været vidne til de seneste dage. Det er uacceptabelt, antidemokratisk og en voldsforherligelse som ikke skal belønnes.

Biler, cykler, som tilhører børn og voksne brænder i gaderne. Svært at forklare den 3årige hvorfor den gule cykel han fik i julegave ligger på toppen af et bål. Christians Havns Gymnasium raseret. Ruderne er knuste i butikkerne, inventaret stjålet og brændt af.

Hvis de massive ødelæggelser efter demonstrationen for ungdomshuset den 16. december på nogen måde kunne efterlade et indtryk af, at det ikke var ”ungdomshuset” men blot en række individuelle ballademagere der stod bag, så vidner de sidste dages massepsykotiske vandalisme om at der ikke kan gøres en skelnen mellem ungdomsaktiviteterne og volden. Desværre!

Jeg havde en gang en sympati for mange af de kulturelle aktiviteter, som foregik i ungdomshuset. København kommunes manglende initiativ for at skabe øverum og ordentlige fritidsfaciliteter i København fik mange til at bevæge mod Ungdomshuset måske mere af nød end af lyst. Og der blev skabt et fællesskab for en gruppe – ikke for de mange – for ungeren har jo aldrig været åben og tolerant overfor andre end dem som var anderledes.

København er vores alles by, det er vor alles hovedstad. Den træder i på, vandaliserer. I ødelægger ting som tilhører mange helt almindelige mennesker. Familier er bange for at gå udenfor en dør. Har i overhovedet overvejet hvad f* I har gang i? Hvor er forældrene til de 12årige som smider brosten mod politiet? Det totale forældresvigt skildres vel bedst af de forældre, som på TV siger, vi bakker vores børn op. Kan I da ikke se, at det er et oprør. Der er brug for grænser ikke for grænseløshed.

Men hvad end der kan siges om Københavns manglende faciliterer på hele ungdoms og kulturområdet. Så har I med jeres vold, hærgen og antidemokratiske adfærd umuliggjort nogen som helst form for sympati.

I forbindelse med Danish Music Awards lørdag aften forsøgte en del af kunstnerne at forsvare ungdomshuset og lægge ansvaret over på politiet. Mikael Simpson, Pernille Rosendahl m.fl. blev som svar mødt med BUH fra salen. Et BUH som kom dybt indefra og var en spontan reaktion på at ungdomshuset har ødelagt det for sig selv. Voldshandlinger har konsekvenser. 

Det er sjældent at man til prisuddelinger oplever, at folk buher af prismodtagerne. Og personligt vil jeg godt sige, at den politiske forbruger for mit egen vedkommende har fået en ny dimension. Jeg har længe gået og overvejet at købe Mikael Simpsons CD. Det kommer ikke til at ske nu. Nul niks om jeg vil bakke om op en der bruger sin kunstnerplatform til at glorificere det voldsorgie vi har været vidner til de seneste dage.

Meld dig som indsamler for Folkekirkens Nødhjælp søndag den 4. marts

Hver eneste dag bliver tusindvis af unge afrikanske kvinder smittet med hiv. For hver af dem er det en voldsom personlig tragedie, der rammer dem i deres bedste alder. Og i mange afrikanske samfund er det en hel generation der er truet!

Søndag d. 4. marts kan du hjælpe med at standse aids, når Folkekirkens Nødhjælp afholder den årlige husstandsindsamling; Sogneindsamlingen.

Jeg samler ind fordi jeg ved, at vi hver især kan være med til at gøre en forskel. Jeg har på mine rejser i Afrika besøgt en række af Folkekirkens Nødhjælps projekter og jeg ved, hvor stor en forskel de gør hos fattig mennesker. Du kan melde dig som indsamler på www.noedhjaelp.dk eller ring 8060 8060                         

Denne opfordring må meget gerne videresendes