Socialdemokraterne kører på frihjul

Socialdemokraterne har travlt med at kritisere regeringens indsats på kræftområdet. Kritikken er hul, fordi Socialdemokraterne ikke selv har afsat så meget som en flad femogtyveøre i deres finanslovsforslag siden 2001 til kræftbehandling, mens regeringen med DF vel at mærke har afsat milliarder af kroner og haft fokus på området.

En del af problemet er manglende personale til at bruge al den udstyr, der er blevet investeret i.  Men der er sket meget og antallet af strålebehandlinger er steget med ca. 60.000 behandlinger fra 2000 til 2006.

Selvfølgelig er der altid rum for forbedringer og det er dybt beklageligt, hver gang en patient ikke får den nødvendige behandling og omsorg. Det tager vi meget seriøst. Vi søger hele tiden at forbedre den offentlige service, men det er en malplaceret kritik, at regeringen ikke tager kræftbehandling alvorligt. Regeringen har fra dag 1 afsat ressourcer og politisk prioritering til området – modsat Socialdemokraterne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *