Ellen Trane Nørby

Vi er netop kommet gennem en stor forespørgsel om kvindehandel. Desværre synes jeg, at der var en kedelig tendens til at oppositionen, særligt Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl, i højere grand havde fokus på folketingspolemik end på at sikre de bedste løsninger på området.

Personligt engagement

Jeg må sige, at mit personlige engagement i kampen mod kvindehandel ikke handler om stram partipolitik, men om et menneskeligt engagement i sagen for at sikre de piger og kvinder, som udsættes for vold, fornedring, ydmygelser og trusler, får de bedst mulige forhold, og vi som samfund holder massivt fokus på det ækle problemer som knytter sig til menneskehandlen.

Når jeg har kæmpet for mere fokus på området, for en bedre politiindsats og en reflesions- og beskyttelsesperiode på tre måneder, så er det, fordi mit fokus hele vejen igennem har været, hvordan vi sikrer de bedste forhold for kvinderne. Jeg synes, det værste, der kan ske, er, at dette område ender i en partipolitisk skyttegravskrig. Det håber jeg inderligt, at socialdemokraterne vil holde sig for gode til. Skal vi frmead, er det vigtigt, at vi løfter i flok.

Moderne slavehandel på gamle flasker

Menneskehandel er moderne slavehandel. Det eneste moderne ved det er, at  det foregår i år 2006. Ellers er slavehandel stadig bare slavehandel. Det er helt uacceptabelt, at vi stadig i år 2006 kan sælge og købe mennesker, selvom ingen ved deres fulde fem vil mene, at det er i orden. Vi skal have et massivt politisk fokus på kvindehandel som problem.

Liberal politik

Som liberal mener jeg, at et hvert menneske har et værd og en integritet i sig selv. Derfor skærer det mig i hjertet, når jeg ser, hvordan unge kvinder sælges som en dåse flåede tomater i troen på en bedre fremtid.

Vi skal som det første slå hårdt ned på de bagmænd, de mænd og kvinder som lukrerer på andre menneskers dårligdomme. Vi skal have et effektivt politisamarbejde på kryds og tværs af alle grænser, og strafudmålingen skal kunne mærkes hurtigt og hårdt.

Men forbud og dæmonisering gør det ikke alene. Det graver dybere grøfter, som kan gøre det endnu sværere at hive kvinderne ud af deres elendighed.

Problemet har rod i et fravær af håb og drømme hos kvinderne. Den økonomiske og sociale elendighed, kvinderne lever i, er roden til ondskaben. Prostitution og kvindehandel er et socialt problem, som vi også er nødt til at sætte effektivt ind overfor. Derfor er samarbejdet mellem politi og sociale myndigheder afgørende.

Tæskene værd

Jeg var i foråret meget kritisk overfor handlingen på området. Jeg mente, at der skete alt for lidt. Det gav nogle tæsk, men jeg føler fortsat, at det var det rigtige. Siden har Lene Espersen styrket politiets indsats massivt. Der er nu en ansvarlig i hver politikreds, og det er blevet et særligt indsatsområde for politiet. Eva Kjer Hansen har i SATS puljen mere end fordoblet beviillingen til området fra 30 mio til 70 mio og seneste lykkedes det så at få Rikke Hvilshøj til at udvide beskyttelsesperioden fra 30 til 100 dage.

Løfte i flok

Jeg glæder mig over de mange fremskridt, der er, men det ærger mig, at Socialdemokraterne er mere fokuserede på oppositionspolitik, end på at vi sammen arbejder målrettet og fremadrettet på at bekæmpe den helt uacceptable menneskehandel. Der er altid rum for forbedringer, der er desværre stadig alt for mange handlede kvinder i landet, og der er desværre alt for mange bagmænd, som lukrerer på kvindernes dårligdom. Det er dem, vi skal rette skytset mod. Det er dem, vi skal bekæmpe, ikke hinanden. Så lad os da fokusere på sagen og gøre det sammen.

Jeg er netop kommet hjem fra en fantastisk tur til Uganda og Tanzania. Det var en tur vi i Venstre havde arrangeret sammen med Folkekirkens Nødhjælp for at sætte fokus på det arbejde, som danske NGO’ere laver, og se hvordan den danske udviklingsbistand er med til at skabe håb blandt mange mennesker i den fattige del af verden.

Afrika i hjertet

Jeg har tidligere selv været med til at lave demokrati og børne-/ungdomsprojekter i Mozambique gennem tre år. Jeg har også tidligere opholdt mig i Zambia og skrevet om udviklingen i landet og de danske projekter.

Fra første gange jeg i 99 rejste til det sydlige Afrika, har regionen spillet en særlig rolle og haft en særlig plads i mit hjerte. Naturen er storslået, fattigdommen massiv og altomfavnende, men potentialet er stor som en kæmpe.

Menneskene er fattige på penge, men rige på varme. De er velkommende og gæstfrie, og jeg forundres ofte over, hvor stor gavmildhed og lyst til at dele med andre er, selv når man lever på en sted og knap nok selv har salt til et æg.

Danskstøttede projekter

De projekter, vi så i Uganda, var danskstøttede HIV/AIDS og civil samfundsopbyggende projekter, hvor Folkekirkens Nødhjælp sammen med deres partnerorganisationer er med til at hjælpe nogle af de allerfattigste i Uganda.

Danmark har siden 1995 særligt støttet Rakai-provinsen i det sydlige Uganda. Vi besøgte hjem, hvor den ene eller begge forældre er døde af AIDS, og hvor børnene nu står alene tilbage eller måske har en smittet, svag og syg eneforsøger, som har behov for hjælp udefra for at kunne klare opgaven.

Men trods nøden og elendigheden var der håb i øjnene for det netværk af værger, som organisationen har uddannet, er med til at hjælpe familierne med fødevarer, medicin, uddannelse og hjælp i det daglige.

Mere opmuntrende er det altid at se de mange fremadrettede uddannelsesprojekter og mikro-kredit programmer. Her kan kvinder og mænd låne penge til at købe en ko, høns eller andre ting. Det kan styrke deres position som selvstændige selvopretholdende personer, der så får basis for at skabe en indtægt.

Eller skolen med landbrugsskole og erhvervsskole, hvor forældrelæse børn kan få en fagliguddannelse, og et hverv der kan bringe dem videre i tilværelsen. Pigerne blev skrædrer eller landmænd, drengene tømrer eller landmænd, og de troede på en bedre fremtid.

Fantastisk tur

Som rejsleder på turen er jeg slet ikke i tvivl om, at de 20 deltagere har haft en fantastisk oplevelse og har fået en dyb forståelse af værdien og betydningen af den danske udviklingsbistand.

Te/kaffe + bad på TCDC (MS Traning Centre for Development Cooperation – www.ms.dk/sw9900.asp), Arusha. MS giver en briefing på den politiske situation i landet.

Besøg på små kaffefarm(e), der er ejet af tanzanianere.

Besøg på stor kaffefarm, hvor vi følger bearbejdningen af kaffe.

17.00: Danseforestilling med danse-truppen Ngoma. Herefter møde med en repræsentant fra Masaierne om det dilemma der er mellem beskyttelsen af oprindelige folk og kulturer og ønsket om mere udvikling og turisme i området. I dag får Masai-stammerne del i den økonomi fra turisme som skabes i området (som jo oprindeligt har været deres område)

MS gennemgår deres aktiviteter i Tanzania og udviklingsarbejde med MS’s landeprogramchef Flemming Winther Olsen.

Regeringen har valgt at udvide opholdsperioden for handlede kvinder fra 30 til 100 dage. Det skal give kvinderne bedre mulighed for at komme på fode igen i en ny tilværelse i hjemlandet og hjælpe myndighederne med at bekæmpe den organiserede kriminalitet.

- Jeg er utrolig glad for, at vi har styrket indsatsen mod kvindehandel på dette område. Det giver kvinderne en markant bedre mulighed for at komme fødderne igen og hjælpe politiet med at fange og vidne mod bagmændene, siger Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby mener, at det viser, at regeringen selvfølgelig tager problemet meget alvorligt og er parat til at tage de nødvendige midler i brug.

- Regeringen gør med bl.a. Lene Espersen, Eva Kjer Hansen og Rikke Hvilshøj en kæmpe indsats i kampen mod kvindehandel. Lene Espersen har fremlagt en storstilet politiplan, Eva Kjer Hansen har målrettet midler i Satspuljen, og nu har Rikke Hvilshøj senest styrket de udsatte kvinders position, siger Ellen Trane Nørby.

Regeringen forhandlede sig frem til 70 mio. kr. i Satspuljen til bekæmpelse af kvindehandel. Forligsparterne (alle minus Enhedslisten) skal nu forhandle fordelingen af disse penge.

- Oppositionen har haft travlt med at kritisere regeringen i denne sag, men sandheden er, at de ikke selv har afsat en eneste krone til bekæmpelse af kvindehandel i deres finanslovsforslag, men kun er gået i forlig på regeringens initiativ. Jeg forventer, at oppositionen nu tager en mere konstruktiv linje, så vi fælles kan bekæmpe kvindehandel, siger Ellen Trane Nørby.

Møde med Uganda Joint Christian Council (Kirkerådet) og Uganda Debt Network (Uganda Gældsnetværk – www.udn.or.ug).

Kirkerådet består af den anglikanske kirke, den katolske kirke og den ortodokse kirke, dvs. at de repræsenterer et stort flertal i befolkningen. De har to medarbejdere i parlamentet, der følger lovforslag, som de kommenterer. De arbejder især med god regeringsførelse og fred og forsoning.

Uganda Debt Network er meget aktive i forhold til god regeringsførelse og regeringens økonomiske politik.

Møde med MP’ere herunder oppositionspolitikere om den politiske situation i Uganda, korruption, problemer etc.