Archive for november, 2006
Digitaliseringen demokratiserer mediemarkedet!
Det google-ejede YouTube annoncerede i går en aftale med det amerikanske mobilselskab Verizon. Vcast abonnenter vil fremover kunne se og uploade YouTube videoklip fra deres mobiltelefon. Prøveperioden starter allerede her i december.
Markedet for social software og brugergeneret indhold er i kraftig vækst og måske det mest spændende mediemarkedet i øjeblikket. Samtidigt går den teknologiske mediekonvergens mod at samle flere funktioner i det enkelte apparat, hvor især mobiltelefonen er et flagskib. Derfor er YouTubes aftale mere spændende end overraskende.
Der er ingen tvivl om, at aftalen vil øge YouTubes udbredelse. Det er interessant, når YouTube i forvejen viser over 100 mio. videoklip hver eneste dag. Det kan næsten også kun øge produktionen af videoklip med mobiltelefoner.
Fra et mediepolitisk perspektiv sker der i øjeblikket en demokratisering af både nyhedsproduktionen og underholdning, som er enestående i verdenshistorien og ubetinget spændende.
Share on Facebook No commentsMoblog: 06 med røde lygter er en…
Moblogs sendes fra mobiltelefoner, hvorfor indholdets længde og karakter adskiller sig fra almindelig blog-indhold.

06 med røde lygter er en statement, men også navnet på en kampagne mod kvindehandel jeg været badwill ambassadør for dt seneste årstid. I går havde vi en gymnasieklasse md på studietur i området v Halmtorvet og i ned i dn stinkende og klamme non-stop sex bio på Istedgade hvor de prostituerede tager deres kunder md ned i de små kabiner. Bagefter gik turen til Padborg til grænsepolitiet hvor Tim Wulff fortalte om deres indsats mod kvindehandel. Dt er helt åbenlyst at politiet fortsat mangler de redskaber jeg pegede på allerede i foråret!
Share on Facebook No commentsRegeringens 5 års fødselsdag
I går havde regeringen fem års fødselsdag. Det markerede vi rundt om i landet i går. Her til morgen holder vi en fødselsdagsreception på Christiansborg for alle regeringens ministre, folketingsmedlemmer og ansatte.
Vi har nu i 1.828 dage holdt danskerne fri for skatte- og afgiftsstigninger vel at mærke samtidigt med, at vi aldrig har brugt flere penge på den offentlig sektor end i dag. Vi har vist, at man kan øge de offentlige udgifter uden hele tiden at øge skatterne.
Vi har tegnet et nyt kommunalt landkort med strukturreformen, som skaber en stærk ramme for fremtidens velfærdssamfund. Vi har også aftalt en historisk velfærdsreform. Det er i det hele taget historisk, at man kan samle forligspartier så bredt, aftale reformer så langt frem
Globaliseringsreformen er en 40 mia. kr. investering i uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, der skal gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige vidensøkonomi. Vi har også reformeret uddannelsessystemet for at give et fagligt kvalitetsløft.
Det skal vi naturligvis fejre med morgenkaffe og fødselsdagsboller
06 med røde lygter!
Køb af handlede kvinder er voldtægt – så klart udtrykker politibetjenten og journalisten Jan Dam sig i det Alt for Damerne, som udkom sidste torsdag. Han modtog i august Ligestillingsministeriets pris for sin kamp mod kvindehandel.
Mandag den 27. november klokken 14 kommer Jan Dam og Ellen Trane Nørby, MF(V) med en gymnasieklasse til grænsepolitiet i Padborg for netop at drøfte problemerne om menneskehandel.
Ellen Trane Nørby, MF(V), Kultur- og mediepolitisk ordfører, er enig men Jan Dam. Trafficking er moderne slavehandel. Det eneste moderne ved det er, at det foregår i år 2006. Ellers er slavehandel stadig bare slavehandel. Det er fuldstændigt uacceptabelt og det bør alle i samfundet sige fra overfor.
Sammen med filmproducenten Alex Boisen har Jan Dam iværksat kampagnen 06 med røde lygter www.eurocop.dk, hvor Dan Jørgensen, MEP(S), og Ellen Trane Nørby, MF(V), har været med fra begyndelsen som badwill ambassadører og debattører, som tager rundt på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i Danmark.
Mandag den 27. november starter dagen sammen med en gymnasieklasse fra Nærum på Halmtorvet i København, hvor Redens leder Dorrit Outzen fortæller om bagsiden af prostitution, om den ’almindelige kunde med barnestol på bagsædet’ og de piger som handles til Danmark til prostitution.
Klokken 14.00 er turen nået til grænsepolitiet i Padborg, hvor Kvindehandel diskuteres fra den politimæssige side. Herefter går turen til Sønderborg, hvor klassen overnatter inden turen går videre til Bruxelles, hvor Dan Jørgensen tager i mod.
Share on Facebook No commentsMoblog: Fremtiden er digital! Ja, dt er dr…

Fremtiden er digital! Ja, dt er dr ingen tvivl om. Og hvad symboliserer dt egentligt bedre end at jeg kan sidde til en konference om digitalt TV Qua Vadis og moblogge. Content is King siger Jørgen Kristensen fra Stofa og fortæller om VM i HDTV format. Om lidt skal medieordførerne på og diskutere medieforlig og dr kan jeg kun bekræfte. Vi lægger rammerne men dt er indholdet som driver udviklingen frem!
Vi tager kræftbehandlingen meget seriøst!
Husker du Nyrups ventelister i sygehusvæsnet? Det kan være svært at huske, for vi har faktisk ikke talt om de ventelister i lang tid. Det har vi ikke, fordi det er lykkedes VK-regeringen at høvle ventelisterne ned. Men selv hvor der er sket enorme forbedringer er der altid rum for flere.
I Venstre keerer vi os om hver enkelt patient i det danske sundhedssystem og derfor rører det dybt at høre de historier om uorganiserede behandlingsforløb, som desværre fortsat forekommer. Men de kaotiske forløb og meget bedrøvlige historier er heldigvis undtagelsen som bekræfter reglen. Danske regioners formand socialdemokraten Bent Hansen, som har ansvaret for sygehusdriften i Danmark påtager sig en del af ansvaret, men siger også klart, at amterne og ny regionerne ikke sylter kræftbehandlingen og lader patienter dø på ventelisterne. Alle arbejder på højtryk for at sikre, at der kommer styr på de sidste problemer. Sygehusvæsnet i bl.a. Århus stod i går offentligt frem og sagde klart, at de lever op til behandlingsgarantien og ikke forstår kritikken. I dag fortæller ledelsen på Rigshospitalet ligeledes, at de med opsætningen af 6 nye strålekanoner på Sjælland til næste år også kan garantere at alle patienter kan behandles inden for få uger.
I Nordjylland er der en overkapacitet. Aalborg Sygehus kan som det eneste danske sygehus behandle de meget syge patienter på rekordtid. De kan oven i købet behandle 5.500 kræftpatienter fra andre dele af landet udover de 16.000 patienter fra Nordjylland.
På Helsingør Sygehus har de vist, at diagnosticeringen af kræftpatienter kan udføres mere effektivt og gennem en sådan kvalitetsreform har de reduceret tiden for den samlede scanningsproces fra 7-9 uger til én uge. I 2005 var der ca. 210.000 kræftoperationer og –undersøgelser. Det er en stigning på ca. 16.000 operationer og undersøgelser hvert eneste år siden 2001. I 2005 var der 191.000 strålebehandlinger. Det er en stigning på ca. 10.000 behandlinger hvert eneste år siden 2001. I 2005 var der ca. 160.000 kemobehandlinger. Det er en stigning på ca. 26.000 behandlinger hvert eneste år siden 2001. Regeringen har høvlet ventelisterne ned ved både politisk tydeligt at prioritere området fra dag 1 og sammen med Dansk Folkeparti at afsætte yderligere midler til kræftbehandling i næsten hvert eneste år af regeringens levetid. Der er altid rum til forbedringer, men regeringen har altid og tager forsat kræftbehandlinger meget alvorligt i Danmark.
Share on Facebook No commentsDer er styr på kræftbehandling
Når man læser om behandlingsgarantien på kræftområdet og især om sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens rolle i den sammenhæng, får man det indtryk, at regeringen og især Lars Løkke Rasmussen nærmest er ligeglade. Det er en helt urimelig fremstilling. Vi keerer os om hver eneste patient i det danske sundhedsvæsen. De historier, som er kommet frem de sidste par dage rører os dybt og netop derfor gør vi nu endnu en ekstra indsats. Vi har siden vi overtog regeringsmagten arbejdet målrettet for at sikre, at de helt urimelige ventelister som havde hobet sig op under Nyrups tid blev høvlet ned. Det er heldigvis lykkes. Der har ikke været en finanslovsforhandling under denne regering, hvor der ikke er introduceret nye initiativer for at nedbringe ventelisterne på kræftområdet. Regeringen har med Dansk Folkeparti opmærksomt behandlet kræftområdet fra dag 1.I 2002 blev second-opinion ordningen indført, i 2004 afsatte vi midler med DF til kræftforskning og nye behandlingsmetoder. I finansloven for 2005 afsatte vi betydelige puljer til bedre patientforløb, kapacitetsudnyttelse og lånerammer til bl.a. strålekanoner. I finansloven for 2006 afsatte vi 1,1 mia. kr. til den nye kræftplan II. Til det kommende år er der afsat en samlet låneramme på 1 mia. kr. til medicinsk udstyr som strålekanoner og scannere. Der er også afsat 300 mio. kr. primært til kræftmedicin.
Den målrettede indsats mærkes også tydeligt. Det glæder mig, at sygehusvæsnet i bl.a. Århus klart melder ud, at de ikke kan genkende, at de ikke opfylder deres behandlingsgaranti. Med ganske få undtagelser kan samtlige sygehuse i Danmark forundersøge og behandle alle kræftformer ved indlæggelse inden for to uger! Og som lederen af Rigshospitalet siger, så vil der næste år, når der opsættes 6 ekstra strålekanoner på Sjælland, være fuld kapacitet i hele Danmark. Vi kan altid søge at forbedre vores service i sygehusvæsnet , og desværre er der stadig enkelte meget uheldige historier om syge mennesker, der ikke får det optimale behandlingsforløb. Men derfra og så til at skildre kræftbehandling som kaotisk er urimeligt.
Share on Facebook No commentsMoblog: Så stemmes der! Når dr ringes…

Så stemmes der! Når dr ringes gælder dt om at sætte dt hurtige ben foran. 7 min har vi til at bevæge os fra hvor vi end er og op til salen. Åh ve oh skræk dn som ik når dt!
Share on Facebook No commentsMoblog: København by light bare dt kaster…

København by light bare dt kaster lidt lys over teaterforhandlingerne her tidlig morgen;-)
Share on Facebook No commentsMoblog: Danmark som 5. Modeklynge efter…
Danmark som 5. Modeklynge efter Milano, New York, Paris og London. Fed, fed ambition og bestemt ik urealistisk. Kulturudvalgets møde med modebranchen gav stof til eftertanke.
Share on Facebook No comments

