Taiwan

Briefingen handlede denne morgen om Kosovo og situationen i Libanon, men af uransalige årsager bredte emnet sig til en breddere debat om FNs muligheder for at agere i forskellige konflikter. En afstikker som blev en noget større debat var spørgsmålet om Taiwan.

FN såvel som størstedelen af medlemslandene praktiserer jo en ét-Kina politik og det betyder, at Taiwan ikke officielt er et emne som relaterer sig til FN. Der er dog ca 20 lande i verden som retsmæssigt anerkender Taiwan som repræsentant for Kina. Disse lande er et par afrikanske og nogle stillehavslande og enkelte sydamerikanske.

Men Taiwan får hvert år mere forståelse og opbakning netop fordi det pres som Kina ligger på det Taiwanesiske samfund. Men kineserne er gode til at købe sig til støtte. Et eksempel er et sydamerikansk land, hvor kineserne pludselig gik ind og opbyggede nye regeringsbygninger etc. for at sikre sig, at landet ikke blev for pro-Taiwanesisk.

Danmark har en meget udbygget økonomisk og mellemfolkelig forbindelse med Taiwan, men vi anerkender ikke Taiwan som den rigtige repræsentant for Kina.

I FN er der hvert år to sager som kommer op og her er der hvert eneste år 2 sager som – så sikkert som amen i kirken – kommer op. Det ene er at FNs generalforsamling skal diskutere repræsentationen af de 23 millioner mennesker på Taiwan. 14 gange er det blevet afvist inden det kom til afstemning og punktet har fortsat ikke været drøftet…. I geneve er det same procedure, her forsøger man hvert år at få en diskussion om Taiwan som medlem af WHO.

Kinas svar er hvert år, at de nok skal sørge for, at Taiwan bliver repræsenteret i FN. Hmmm, mon dog. Desværre har sagen vist lange perspektiver. Og desværre er støtten større til det yderst udemokratiske Kina end det er til den store demokratiske bevægelse på Taiwan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *