Pulsen er rå og rytmisk!

New York, New York sang Sinatra. Når man står midt i denne pulserende by og mærker byens rytme og osen af fart og en by som aldrig sover, ja, så får man lyst til at synge med og skråle i kor, New York New York.

Vi er netop ankommet til kernen i the big apple og foran venter tre uger som den danske parlamentariker delegation til FNs generalforsamling.

Tre uger med møder i FN, debatter om verdens sande tilstand, briefinger om de hotte emner, møder med forskellige organisationer og landes repræsentanter.

Tre uger i en global tilstand og organisation, der har sine kæmpe svagheder såvel som inspirerende styrker. Der er opløsning i delegationen, trætheden trykker i benene, og gosh hvor er jeg glad for, at jeg ikke behøver kæmpe mig gennem køen for at blive akkrediteret.

En gang registreret til FN, altid registreret. Kaos, køer, bureaukrati og ineffektivitet fremstod dog også tydeligt klart, da jeg for halvanden år siden var til Beijing +10 konferencen i FN-bygningen.

Mit første møde med FN bekræftede dengang mine værste anelser og myter om dette ineffektive monstrum.

Tre timer i en uorganiseret kø, latterlige procedurer og formularer. Stakkels Helle Sjelle tænker jeg stadig og er nødt til at trække på smilebåndet over påmindelsen om, hvor klemt hendes halvanden meter var mellem de noget større og maskuline afrikanske kvinder.

Nej, hvor er jeg glad for, at den procedure ikke skal gentages, men at der i stedet kan samles de sidste par kræfter til at drikke en enkelt øl og forsøge at holde jetlag og træthed på afstand i bare et par timer mere.

Vi leder lidt rundt efter et passede sted. Kriteriet er amerikansk puls, rå og rytmisk så USA og NY kan krybe ind under skindet.

Baren lever til fulde op til kravene. Mørke paneler, 12 storskærme med musik, reklamer, baseball og NFL banker stemningen op, og en Samuel Adams i hånden er lige, hvad der skal til.

En håndformet American burger af kød, ost, ketter og fritter senere kan trætheden ikke længere holdes på afstand. Klokken er stadig kun lidt i ti, og jeg ved allerede, at jeg om få timer vil vågne op lysvågen og klar til dagens udfordringer. En følelse jeg som B-menneske sjældent føler, fordi fornøjelsen ved at stå tidligt op ikke er den jeg dyrker mest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *