New York på slap line – det er weekend

Wow, udsigten fra Mariott-hotellet på Times Square ud over hele New York er fantastisk. Heroppe fra 50ende etage bliver afstandene pludselig mindre og man får blik for at Manhatten blot er en lille del af New york, en ø omgivet af vand og by.
 
New york er kæmpe, Manhatten er kæmpe. Det opfatter man hver morgen, når vi går de 20 minutter det tager at tilbagelægge 13 blocks op til FN bygningen og den dansk FN mission. Heroppefra virke det meget mindre. Nede ved havnen ligger et hangarskib og den nu pensionerede concorde. Heroppe fra er de som legetøjsstørrelse. tættere på er de massive og rummer et museum for søfart, hær, luft og rumfart.
 
Det er blevet fredag aften og weekend. En skøn afslappende lørdag i New york med besøg på Moma – museum of Modern Art og Spamlot (monty pyton som muscical) og mavekramper af grin på Broadway, en afslapppende søndag med Sushi, for også NYs køkken er som befolkningen global. 3 uger som FN delegeret i New York har også den fordel at weekenden er næsten fri til kulturelle oplevelser, når mails og arbejdsbunker hjemmefra er ekspederet og klaret.
 
Vejret er skønt, varmt, nærmest lummert og Central Park virker som kernehuset i the Big Apple, herfra kan man få et vú ud over skylinen og for en stund komme på afstand af den trafiksummen som ellers kendetegner NY dag og nat.
 
I Little Italy er der fest i gade og i Soho et mere distanceret forhold tl turisterne, meat packers district når vi aldrig ned til inden søvnen overvælder og metroen tilbagelægger byen på no time. Men der skal jo også være noget at opleve, når det om 5 arbejdsdage igen er weekend og tid til sightseeing i Willamsburg, Harlem, Brooklyn, Staten Island, Ground Zero og de mange andre steder som man kunne bruge timer på at fordybe og henfalde sig i stemningen i.
 
Men i morgen tidlig står den igen på møder i FN og globale diskussioner, dagsordner og problemstillinger.

En kommentar til “New York på slap line – det er weekend

  1. Ah, så blev det sushi-tid i NY. Under dig det og glæder mig til at høre mere inde fra FN-bygningen. Hvad sker der, når alle den frie (og åbenbart også den mindre frie) verdens ledere har holdt deres store taler?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *